Ham Fra Syd danser med pistoler på debutalbum med dansk drill

Ham Fra Syd danser med pistoler på debutalbum med dansk drill
Ham Fra Syd. (Foto: Sophus Wolf/Soundvenue)

Den danske drill-inspirerede rapscene brager derudaf, og den aggressive genre får nu endnu et indspark i form af debutalbummet fra Ham Fra Syd. Et album, der i genrens ånd primært handler om det hårde gadeliv, dog krydret med sydlige, tropiske toner og problemer med damerne.

Men det lyriske niveau bærer præg af, at vi har at gøre med en debuterende rapper, og den forkullede bagside af medaljen, som Ham Fra Syd ellers kender alt for godt, kommer kun frem i glimt på ’KTK’.

Hanad, manden bag rappen, ved hvad han snakker om, når det handler om livets skyggesider. I juli 2020 blev hans bedste ven, Abuka Ali med rappernavnet Shmur, skudt og dræbt, og han kommer fra det hårde Aarhus-kvarter Rosenhøj. I et interview med Soundvenue sidste år kaldte han bandevolden for en »ond pandemi«.

Men ligesom i interviewet er Ham Fra Syd fåmælt på sit debutalbum og berører kun i glimt skyggesiden af det barske liv.

Store følelser har selvfølgelig sjældent gået hånd i hånd med drill-genren, det er nærmere den rå og voldelige energi, der er musikstilens kendetegn. Det er et nummer som ‘Baby Boo’ et godt eksempel på med sit dystre mørke og hurtige, stringente flow.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Men ellers er det faktisk de mere tropiske numre, der fungerer bedst. Her får de enkelte linjer en (på albummet ellers sjælden) tvetydighed, for eksempel i mødet mellem pistoler og J Hus-inspirerede keys, når tankerne bliver svære på ‘Trip’ og det fåmælte udtryk forklares: »Nogle gange tripper jeg i mine egne tanker / stoler kun på ganske få, ingen andre«.

Det fungerer også, når Mike Lowreys olietønder på ‘Strapped’ klirrer under den dårlige samvittighed fra at affyre en pistol: »Folk siger de skyder, men de tør ikk’ / mig, jeg gør det bare, men jeg bør ikk’«.

Og så er der bare noget underligt betagende i at sidde og få lyst til at danse med en pistol i hånden, som det er tilfældet på hittet ‘Stick Talk’: »Jeg ka’ ikk’ moonwalk, jeg ka’ stick talk / ruller med min nina, la’ den peptalk«.

Der er altså numre, der skiller sig positivt ud. Men i løbet af albummets 12 sange bliver udtrykket lettere monotont. Det skyldes til dels, at de minimalistiske og hårdslående beats fra DDianBaby bliver noget ensformige i længden – selv om det simple selvfølgelig hører sig til drill-genren.

Men hovedårsagen er, at Ham Fra Syd har valgt at køre sit debutalbum helt uden gæsteoptrædener – og endnu ikke helt har den lyriske pondus til at bære det hele vejen.

Ham Fra Syd har styr på sin pistolsnak, og de hviskende og skrigende ad-libs medvirker til den dragende uhygge, der kendetegner genren. Men det er svært at pege linjer ud, der virkelig batter – et problem i en genre, der ellers lever på hårdtslående punchlines. Og så sker det, at Ham Fra Syd får flettet klichéer og floskler ind i teksterne i stedet for at stikke et spadestik dybere i tematikkerne om vold og det hårde liv.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Som eksempel på de lyriske mangler kan nævnes den fantasiløse flex på ‘Wish Wish’: »Jeg er koldere end en fryser, jeg er varmere end en ovn«, eller nummeret ‘Kom op’ med sin amerikaniserede kliché: »Stack it up, stack it up / fordobler mine penge, I’m coming up«.

Det er synd, når Ham Fra Syd nogle gange taber tråden, hvor man ellers håber på at få et indblik i et forvirret sind. »Min mentalitet, den er fucked op«, rapper han på outroen ‘Dobbelt Cup’ og lægger op til at lade os komme under huden på den hårdkogte rapper. Men det falder til jorden med det efterfølgende, antiklimatiske »fucked op nigga, fuck bitches« – som om han bare sætter tilfældige rapudtryk ind, hvor der mangler fylde.

Der ligger ellers en interessant fortælling bag de negative konsekvenser af det hårde liv og den vrangforestilling, unge lyttere kan have, når livsstilen fremstilles i musikken. På ‘Intro (Anderledes)’ lægger Ham Fra Syd fundamentet for sådan et narrativ: »Vi lever to forskellige film / min er ik’ ligesom din / min er ustabil / men du vil leve min«. Men desværre får rapperen dog aldrig foldet den fortælling helt ud.

De til tider indholdsløse linjer er selvfølgelig en manøvre i at holde tempoet og flowet kørende, hvilket også lykkes nogenlunde på netop den hurtigt dansende ‘Dobbelt Cup’. Men albummet igennem savner man altså det ekstra lag – især med Ham Fra Syds bitre erfaringer fra et hårdt liv taget i betragtning.


Kort sagt:
‘KTK’ giver mig til tider lyst til at danse med en pistol i hånden, men det lyriske niveau bærer præg af en debuterende rapper. Ham Fra Syd får desværre aldrig udfoldet en ellers spændende fortælling om bagsiden af det hårde gadeliv.

Ham Fra Syd. 'KTK'. Album. Selfmade Records.
Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af