KOMMENTAR. Der er noget imponerende over at eksistere fuldstændig uafhængigt af popmusikkens skiftende tidevandsbølger på den måde, som Adele gør det.
Det er 2021, Dua Lipa og The Weeknd skriver moderne 80’er-pophits, Lil Nas X’ musikvideoer bliver vildere og vildere, og stort set alt, der sker, sker på TikTok.
I Adele-universet er vi dog lige trådt ud af 2015, hvor hun udgav albummet ’25’. Hendes comeback-single ’Easy On Me’ er en ballade med en klinisk ren instrumental, der spiller andenviolin til sangerens powervokal. Det er Adele, som vi kender hende.
Den britiske popstjerne holder sig til det velkendte. Der er en konsekvent kontinuitet i hendes diskografi, hvor alle album har en alder som titel og et close-up af Adele som cover.
Næste album hedder ’30’, og jeg tror godt, jeg ved, hvordan coveret kommer til at se ud.
Man kunne smide ‘Easy On Me’ på ethvert Adele-album, uden at det ville stikke særligt ud. Stemmen har ændret sig lidt, men ellers er der altså ikke stor forskel på 2008-Adele og 2021-Adele.
Men hvor længe kan Adele blive ved med at køre i samme spor?
I forbindelse med udgivelsen af ‘Easy On Me’ fortalte Adele om et møde med Drake, hvor hun spillede det nye album for den canadiske superstjerne og spurgte, om det om var det, folk ville have, hvortil denne svarede: »Absolut«.
På en måde er det et absurd spørgsmål. Popmastodonterne hitter uanset hvad. Folk vil have Adele, uanset hvad Adele så er.
Man kan spørge sig selv, om det er en god ting, når popkunstnere er så store, at de nærmest træder ud af popmusikkens økosystem igen.
For Drake er succesen vist blevet en sovepude, mens Ed Sheeran kværner den ene algoritmiske feberdrøm af et hit ud efter det andet.
Streams er der nok af. Men er der kulturel substans? Behøver der at være det?
Hvis ‘Easy On Me’ er det, folk vil have – og det lader det til – så er det altså ikke fordi Adele rammer noget i tiden. Det er nok mere fordi, hun rammer den tudeprins(esse) inde i os, der faktisk er træt af tidens trapbeats og 80’er-synths, og som bare vil have en klaverballade at græde til på bilturen hjem.
Adele er musik til ‘X Factor’-auditions, til brylluppet, til søndag aften alene efter du har slået op med kæresten. Musik til når læben bæver, og de helt store følelser kommer frem. Her vinder Adele.
Det gælder også for ‘Easy On Me’, der er præcis hvad man kunne forvente af et Adele-nummer i 2021: Håbløst ude af trit med resten af verden – og hamrende effektivt.
Her er ikke nogen revolutionerende opskrift på popmusik. Ingen nybrud. Det er måske kedeligt, men nogle gange har man bare brug for at høre nogen krænge hjertet ud over et flygel. Og når Adele bliver ved med at levere varen, så behøver hun ikke mere end det.