16 år gammelt Eminem-album er blandt årets bedst sælgende udgivelser i USA

16 år gammelt Eminem-album er blandt årets bedst sælgende udgivelser i USA
Eminem. (Foto: PR)

Eminem har ikke udgivet et nyt album i 2021, men det stopper ikke den legendariske rapper fra at være med på listen over årets største album i USA.

Tidligere på ugen udgav Hits Daily Double deres liste over årets 50 største album i USA, baseret på udregninger af fysiske salg og streams.

Og her var Eminems ‘Curtain Call: Greatest Hits’ fra 2005 at finde på en 49. plads. Pladen var Eminems første Greatest Hits-udgivelse og byder blandt andet på udødelige hits som ‘Loose Yourself’, ‘Stan’ og ‘My Name Is’.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Eminem har dermed vippet store aktuelle rap-udgivelser som Tyler, the Creators ‘Call Me If You Get Lost‘, Young Thugs ‘Punk‘ og NBA Youngboys ‘Sincerely, Kentrell‘ af pinden.

Det kommer muligvis ikke som en overraskelse, da Eminem altid har været garant for solide albumsalg. Med over 220 millioner solgte album på verdensplan er han fortsat den bedst sælgende rapper nogensinde.

Og ‘Curtain Call’ er desuden det rapalbum, der har tilbragt længest tid på Billboards 200-liste: Over 550 uger i streg.

I toppen af listen over årets 50 bedst sælgende album finder man blandt andet Olivia Rodrigos ‘Sour‘, Drakes ‘Certified Lover Boy‘, Pop Smokes ‘Shoot for the Stars Aim for the Moon‘, Adeles ‘30‘ og Dua Lipas ‘Future Nostalgia‘.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af