Roskilde Festivals musikchef udpeger syv navne, der definerer årets program: »Vi giver dem en nattefest på Orange«

Hvilke kunstnere indkapsler, hvad Roskilde Festival står for i 2022? Det spørgsmål besvarer festivalens musikchef, Anders Wahrén, ud fra syv af årets mest markante bookinger.
Roskilde Festivals musikchef udpeger syv navne, der definerer årets program: »Vi giver dem en nattefest på Orange«
Kacey Musgraves. (Foto: Theo Wargo/Getty Images)

Det er ikke sådan, at Anders Wahrén er sindssygt glad for den opgave, Soundvenue har stillet ham.

Vi har nemlig bedt Roskilde Festivals programchef om at udpege en håndfuld artister på årets program, der på hver sin vis definerer festivalen anno 2022. Altså nogle musikere, der viser, hvilken retning Roskilde Festival er på vej i.

Den opgave er selvfølgelig ikke vildt nem, for som Anders Wahrén forklarer: Han har jo booket alle de her navne, så han vil helst bare gerne fremhæve alle de mange artister, der er at finde på den netop offentliggjorte festivalplakat.

Der er samtidig en række nærmest filosofiske spørgsmål på spil bag bookingerne: Hvilken indflydelse har de to aflyste festivalår for eksempel på programmet? Hvilken rolle spiller den engang altdominerende guitarmusik på vor tids Roskilde? Og har den politiske og aktivistiske musik stadig en plads på festivalen?

De brændende spørgsmål indvilligede programchefen gudskelov i at hjælpe os med at svare på – ved at pege på syv kunstnere, der afspejler nogle af de centrale overvejelser, der ligger bag 2022-programmet.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

1. Fra TikTok til Dyrskuepladsen: PinkPantheress

Anders Wahrén: »Én af de ting, som jeg selv synes er spændende at se på, er, hvad der er sket i den tid, hvor der ikke har været festival. PinkPantheress er for eksempel en artist, der slet ikke var fremme tilbage i 2019. Hun er et meget klassisk eksempel på, hvordan ny musik bryder igennem nu, fordi hun er kommet frem via TikTok, og fordi hun kører det her format med meget korte, eklektiske numre«.

Det er sjovt, du nævner TikTok. Med PinkPantheress, Slayyyter og Ashnikko har I jo booket de her Gen Z-agtige navne, der er store på den platform.
»Vi har jo også måttet kigge nogle andre steder, end vi plejer. Normalt tager vi ud og ser tingene live. Det har vi ikke kunnet i den her periode. Hele branchen har måttet orientere sig på nogle andre måder. Det bliver spændende at se, hvordan de her artister transformerer sig til livekoncerter. Ashnikko er klart også en af dem, som ingen af os havde hørt om i 2019, men som er et kæmpe navn nu«.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

2. Musik, der skal mærkes fysisk: Duma

»Der er nogle navne, der eksperimenterer med det støjende og det dystre og blander ting sammen, som man måske ikke lige forventede. Som Duma fra Nairobi og John Cxnnor fra den hjemlige scene, der begge leger med nogle hårde industrial-lyde, forvrængninger og støj«.

»Det er musik, som virkelig er skabt til at blive oplevet fysisk med hele kroppen, og det er noget af det, vi tror, folk vender tilbage til festivalen for at opleve«.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

3. Den store, elektroniske fest: The Blaze

»Da The Blaze fra Frankrig spillede i 2018, gik mange nok glip af koncerten, for de spillede samtidig med Eminem. Så de får nok et meget større publikum denne gang. Vi sætter dem på den helt store scene og giver dem en nattefest på Orange. Vi har tidligere oplevet franske elektroniske acts, der virkelig kommer med en helhedspakke«.

Men ellers virker det faktisk som om, der ikke er helt så mange store elektroniske navne på plakaten?
»Der er måske en overvægt af hiphop- og popfester, som det ser ud lige nu. Men der kan jo stadig nå at komme flere inden sommeren«.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

4. Hiphoppens flersidighed: Jack Harlow

»Sådan en som Jack Harlow kan for eksempel levere den energi, der skal til for at skabe en fest. Han er et tydeligt billede på, at hiphoppen er en genre med mange forskellige grene«.

»Megan Thee Stallion er også en af de helt store tilføjelser i dagens pakke. Hun er endnu et eksempel på en artist, der virkelig er kommet frem: I 2019 så jeg hende spille om eftermiddagen til SXSW foran 50 mennesker. I 2021 var hun så oppe på Arena-størrelse. Og nu er hun helt uundgåeligt en Orange-artist«.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

5. En traditionsbunden modvægt til TikTok-musik: Kacey Musgraves

»Noget, der har fyldt en del for os, er den opblomstring, der foregår inden for country, roots og folk. Kacey Musgraves er et oplagt navn at pege på, men der er også Alison Krauss, der optræder sammen med Robert Plant. Blandt de lidt yngre er der Sara Parkman og Sierra Ferrell«.

»Hvis vi går i den mere jazzede ende, er der Irreversible Entanglements og Ben Lamar Gay. De navne danner en modvægt til TikTok og alt det elektroniske, urbane og poppede. Der er stadig traditionsbundne genrer, som bliver genoplivet af nye kunstnere, der tager det nogle andre steder hen«.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

6. Den politiske musik: Zulu

»Det er også interessant, hvor mange artister der har noget politisk og aktivistisk i deres musik. Det er naturligt, efter vi har været igennem en kriseperiode«.

»Black Lives Matter-bevægelsen og kampen for mere lighed i forhold til køn og LGBTQ+ er noget, der fylder. Både hos store stjerner som Dua Lipa og Megan Thee Stallion og hos mindre nichénavne. Som Zulu, der laver punket hardcore og sætter fokus på, at der selv på en inkluderende scene kan være problemer, fordi det er en meget hvid scene, hvor man kan blive mødt med fordomme som sort musiker«.

»Det er interessant, at de her emner fylder meget i den musik, der kommer ud. Det trækker udviklingen med sig. Når vi ser på, hvor de mest interessante ting sker, og hvor de kunstneriske nybrud foregår, så er det ikke de gamle mænd, der spiller guitar, der trækker udviklingen. Så derfor fylder de mindre i vores program, end de hidtil har gjort«.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

7. Guitaren lever dog stadig: Turnstile

»Nu fik jeg jo indirekte givet en bredside til guitarmusikken, og så er der sikkert nogle, der tænker, at jeg erklærer rocken for død. Men der er selvfølgelig også plads til guitar. Det kommer bare i forskellige afskygninger. Fra The Strokes på Orange, som nok er de mest bredt kendte, til en Yasmin Williams, som er en guitarekvilibrist i en helt anden boldgade«.

»Så er der selvfølgelig også hårdere rock som Turnstile. Det har jeg personligt kæmpe optur over, fordi jeg synes, de har lavet et genrebrydende album sidste år, der virkelig katapulterede dem op i en ny liga. Så der er masser at komme efter. Det bliver bare ikke blæst ud på Orange Scene hele tiden, som det gjorde før«.

Alt om Roskilde-plakaten:
Roskilde Festival afslører 92 nye navne
– Se dagsplanen for hele årets Roskilde-program
– Vores 11 favoritter ud af plakatens 92 nye navne
– Debat: To Soundvenue-skribenter er hamrende uenige om årets hiphopprogram
10 tanker om årets samlede Roskilde Festival-program

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af