15 MINUTTER. Nogle ting passer bare sammen. Barbie og Ken. Fritter og mayo. William Torp og efterår.
Derfor er det også meget passende, at han i dag udgiver sin debut-ep, ’Still U’r All I’m Thinking About’. En håndfuld sange, der kredser om det at være lost og have det ok med det.
Med en til tider næsten Justin Vernon’sk stemmeføring, der blev til på et værelse i frygten for at larme og forstyrre naboerne, har den 26-årige musiker fundet en lyd i krydsfeltet mellem nysgerrig folkrock og klassisk singer/songwriter.
Vi har før beskrevet ham som en sangskriver med følelserne helt uden på uldsweateren, og hans musik som emmende af brusende floder, velvoksne grantræer og fuglekvidder. Igen: efterår. Du hørte det her først.
Fredag den 4. november følger han ep-releasen op med at spille til et Soundvenue Live-arrangement på Flere Fugle i København, hvor også August Høyen optræder.
Vi ringede William Torp op, satte uret til 15 minutter og tog en snak om drømmen om at røre andre mennesker med sin musik. Om Bon Iver. Og om at se meget tv.
Hej, William. Fedt, at du vil være med.
»Jamen, selvfølgelig. Tak fordi jeg måtte«.
15 minutter on the clock. Lad os gøre det. Hvad er det, ’Still U’r All I’m Thinking About’ kan som samlet værk?
»Det understreger tiden som ung voksen, hvor man er lidt lost og så alligevel ikke helt. Hvor man har styr på det det ene øjeblik, og det næste bliver man slået ud af kurs. Ep’en afspejler på mange måder det, jeg er, og hvor jeg er lige nu«.
Den har et meget stemningsfuld udtryk. Måske er jeg ekstra ramt, fordi jeg sidder og kigger ud på efterårsfarverne lige nu, og det er et spot on match. Fortæl lidt om hvordan du fandt den her lyd.
»Det er nok noget, som er i konstant bevægelse, og det har taget noget tid. Det er helt sikkert en blanding af at høre en masse musik og blive inspireret af det, og så bruge det jeg kan, som jo i høj grad er at sidde og spille guitar, synge og tappe ind i en stemning«.
»Jeg prøver at holde det meget analogt og organisk det hele, og så er jeg altid blevet meget inspireret af bands som Big Thief og Bon Iver. Så ja, mit projekt er helt klart et miks af traditionel singer-songwriting og nogle lidt mere weird elementer, som for eksempel Bon Iver jo bare er geniale til«.
Jeg skulle også lige til at spørge: Når jeg siger Bon Iver, hvad siger du så?
»Så siger jeg William Torp. Ej. Så siger jeg, at det er stemningerne og den der moodyness, som jeg kan mærke, og som inspirerer mig. Jeg sidder tit og drømmer mig væk til en stor, halvmørk skov, hvor det regner, og det er en følelse, de kan give mig på to sekunder. Men jeg prøver at adskille mig fra det især ved at lave noget lyrisk, som er en tak mere forståeligt«.
»Men altså, Bon Iver er for mig det hele. Jeg kan både blive glad af det, hvis jeg er ked af det, og jeg kan komme ned i en moody vibe, hvis jeg går rundt og har det lidt for godt. Det vil jeg også godt kunne med min musik«.
Et af numrene på ep’en er inspireret af ’Alene i vildmarken’, og et andet er inspireret af halvdårlige romcoms, og jeg var lige ved at spørge, om du ser meget tv. Men jeg tror i stedet, at jeg vil spørge sådan: Hvad er det lige, der fanger dig, når du bliver inspireret?
»Hah ja, altså det er jo ikke løgn. Ved den seneste single, ’Still U’r All I’m Thinking About’ var det straight up, fordi jeg var i isolation med mine to roomies, og vi så rigtig meget ’Alene i vildmarken’. Men altså, det er utrolig mange ting: En følelse, jeg går rundt med i min krop, som jeg ikke helt ved, hvor kommer fra. Sådan var det med de to nye numre. Der havde jeg det ikke særlig godt, så der lå inspirationen lige til højrebenet«.
»Og med ’So Yeah, Love’s Gonna Fade’ havde jeg et helt klart billede af sådan en klassisk breakup-scene fra en film, som jeg bare ikke kunne få ud af hovedet igen«.
Din ep er en hyldest til det at være lost. Er du selv lost?
»Ja altså, det er jeg. men jeg er også ikke-lost. Det er en hyldest til ikke altid at vide, hvad man skal. Især i et samfund, hvor tingene går hurtigt, og man kan føle sig lidt presset over, hvad andre laver, og hvad man ikke selv laver og udretter«.
»Jeg ved i hvert fald, at jeg tit går og stresser over, at jeg ikke er startet på en “rigtig” uddannelse endnu, men i de seneste fem år har lavet musik og arbejdet ved siden af for at få det til at løbe rundt. Jeg tror, at kernen i det er at kunne føle sig lost, eller i hvert fald ikke vide, hvilken vej man skal gå ned ad. Men at have det okay med det og prøve nogle ting af og ligesom bare stole nok på sig selv, til at man jo nok skal finde ud af det«.
Det er faktisk en god segway til mit sidste spørgsmål: Hvad håber du, at folk tager med sig, når de lytter til din ep?
»Jeg håber, at folk kan tappe ind i nogle af de følelser og stemninger, som jeg selv gør, når jeg både skriver og lytter til andet musik. Jeg håber, at jeg måske kan bevæge folk, give dem ro på, eller hvis nogen har brug for at græde, så kan man gøre det«.
»Efter den seneste single er der et par, som har skrevet til mig: Jeg var ude at gå, og jeg følte den her sang og begyndte bare at græde, og det havde jeg brug for, så tak for det. Det bliver jeg mega rørt af, for det er jo det, jeg gerne vil gøre med musik. Bevæge folk på den ene eller anden måde«.
Så på med lyttebøfferne og ud i naturen og lyt til William Torp?
»Ja, eller wherever. Men ude i naturen er et godt sted, helt sikkert«.
Ep’en ’Still U’r All I’m Thinking About’ er ude nu. William Torp spiller sammen med August Høyen til et Soundvenue LIVE-arrangement på Flere Fugle 4. november.