Latto
Oppe i toppen af den netop udkomne festivalplakat har Roskilde booket en af hiphops nye, store hitmagere i form af Latto. Hun har de seneste år især vundet popularitet gennem velklingende poprap-hits som ‘Big Energy’ og ‘Lottery’, men hendes talenter spænder videre end de tracks antyder.
Eksempelvis er ‘Pussy’ et fremragende stykke kønspolitisk samfundskritik, og 21 Savage-samarbejdet ‘Wheelie’ viser hendes talenter for hårdkogte trap-bangers, alt imens hun flirter med den spirende phonk-genre. Og tidlige gennembrudssingler som ‘He Say She Say’ og ‘Bitch from the Souf’ viser en insisterende dirty south-rapper, der ikke har nogen hæmninger.
Two Shell
Vi lærte UK bass-duoen Two Shell at kende, da de samplede danske Chinah på nummeret ‘Home’. Siden har vi ikke kunnet få nok af deres måde at dekonstruere og forvrænge samples, så de bliver til dansable og euforiske følelsesudladninger.
Vi håber og tror, at Two Shell bliver en af den slags koncerter, hvor man ikke kan stå stille, når først bassen rammer – takket være en ustandselig parade af boblende grooves, pulserende rytmer og glitchy vokaler.
De laver den slags elektronisk musik, hvor man lige når at tro, at man ved, hvad der sker… og så hiver de tæppet totalt væk under dig med et uforudset drop, et mærkværdigt beatswitch eller et syret lydtapet.
Yung Lean
Svenske Yung Lean er en af de skæveste eksistenser i moderne hiphop.
Da han for snart et årti siden dukkede op med sangen ‘Ginseng Strip 2002’, troede mange, han var en joke. Hans særegne sadboy-rap har dog vist sig at være uhyre fremadsynet og indflydelsesrig.
Yung Lean er historien om, at når noget bryder nok med normerne, risikerer det at blive stemplet som useriøst, men det har også mulighed for at bryde rammerne for, hvordan genren kan lyde.
Leans udvikling har været spændende at følge, som han gennem årene er gået fra at være outsider til at være kultfigur – og han bliver stadig ved med at udgive skelsættende musik.
Hør eksempelvis rapperens seneste mixtape, hvor han slår pjalterne sammen med kunstnere som Skrillex og FKA Twigs.
Courtney Marie Andrews
Hvad med lidt country på årets festival?
Så bliver det ikke bedre end Courtney Marie Andrews, der for fem år siden fortryllede den lille Gloria-lade med sine melodiøse americana-toner. Siden da har hun udgivet yderligere to album, og især 2022-albummet ‘Loose Future’ gik rent ind.
Der er en vidunderlig varme over Andrews’ lyd, der er spækket med hjerteskærende rumklang og ømme vokalharmonier. Og så er hun en lyriker af format. Hvis omstændighederne for hendes optræden er de rette, kan det snildt være sådan, at publikum har hjertet oppe i halsen, når vi rammer ekstranumrene.
Dry Cleaning
Indierocken fylder ikke det store på årets plakat, men den smule, der er der, er så til gengæld virkelig god. Dry Cleaning er et af de seneste års mest opsigtsvækkende nye navne i genren, og det skyldes en meget særlig cocktail.
For eksempel deres uslebne, kantede lyd, der kan vugge over det samme groove i lang tid, uden at det mister kanten. Og så deres poetiske tekstunivers, der sætter små observationer ind i et større perspektiv.
Men den mest unikke ingrediens i Dry Cleaning-opskriften er uden tvivl forsanger Florence Shaw. Eller, sanger er måske et misvisende ord at bruge om hende.
For Shaw er netop så spændende en vokalist, fordi hun det meste af tiden i stedet kører med en deadpan spoken word-vokal. Den er så ensartet, at man som lytter bliver inviteret til at bemærke enhver lille afvigende nuance i hendes levering.
Ethel Cain
Kan du lide Haim? Lana Del Rey? Eller hvad med Taylor Swifts indie-æra i 2020-21? Så er amerikanske Ethel Cain muligvis din nye yndlingskunstner – og om ikke andet må hun være et must-see på årets festival.
Hun debuterede sidste år med albummet ‘Preacher’s Daughter’, der var lige dele singer/songwriter, alt-pop, heartlandrock og folk. Sonisk spænder hun vidt, men uanset hvilken genre, hun kaster sig over, er hendes musik altid defineret af knivskarp, malerisk sangskrivning og af levende klangflader.
Hun er dertil en fænomenal historiefortæller. ‘Preacher’s Daughter’ er et konceptalbum om en ung kvinde, der løber hjemmefra og ender med at møde en grufuld skæbne, da hun bliver dræbt af sin kannibalistiske elsker.
Det er lige så underholdende, som det lyder – men det bliver også overraskende rørende.
Piri
Har du været på TikTok, har du måske hørt sangene ‘On & On’ og ‘Soft Spot’, som engelske Piri står bag som en del af duoen Piri & Tommy. Sammen med producer Tommy Villiers har hun skabt den her vidunderlige millenial pop-lyd, der trækker både på hektiske drum’n’bass-beats og på charmerende cutecore a la PinkPantheress.
På papiret havde vi måske foretrukket, at Tommy Villiers havde fulgt med, men disse dage brygger Piri også på noget solomateriale, så det får nok mulighed for at skinne på Roskilde Festival.
Hun har uploadet nogle solotracks på sin Soundcloud, og det lugter af mere af den slags charmerende, pastelfarvede dancepop, der med garanti vil kunne få Dyrskuepladsen til at bevæge sig.
Se hele programmet for årets Roskilde Festival her.