Kesha ‘Eat the Acid’
De fleste husker nok Keshas store hitparade fra 2009-2012, med sange som ‘Tik Tok’, ‘We R Who We R’ og ‘Die Young’. Identiteten som rowdy festabe var dog mere eller mindre en kreation af hendes faste producer Dr. Luke.
Den samme Dr. Luke havde ifølge Kesha »seksuelt, fysisk, verbalt og emotionelt misbrugt« hende siden begyndelsen af deres professionelle forhold. Produceren blev aldrig dømt for anklagerne.
Kesha-fans jublede efterfølgende, da hun vristede sig ud af sin kontrakt med Dr. Luke, og udgav det helende album ‘Rainbow’ i 2017. Sidenhen fik vi det feelgood-poppede ‘High Road’ i 2020, men nu har hun tilsyneladende for alvor skiftet spor. Det kommende album ‘Gag Order’ er produceret af selveste Rick Rubin, og udkommer 19. maj.
Derfra har hun lige udgivet to tænksomme, sonisk spraglede sange i form af ‘Fine Line’ og ‘Eat the Acid’. Især sidstnævnte er hårrejsende med sine borende synths og sit ængstelige, loopy refræn: »You don’t wanna be changed like it changed me« synger hun igen og igen, og for hver verslinje bliver mørket mere påtrængende.
Carmon feat. Yasin ‘Glizzy’
Der er en vidunderlig dynamik mellem danske Carmons hårdkogte rapflow og svenske Yasins mere smooth crooning. Bedst som man når at vænne sig til én vokalstil, kommer den anden og fænglser på ny.
Deer Tick ‘Forgiving Ties’
De amerikanske folkrockere i Deer Tick har snart to årtier på samvittigheden, og alligevel kan de blive ved med at udgive nyt materiale, der matcher karrierens højdepunkter.
Omkvædet på den Tom Petty-klingende ‘Forgiving Ties’ er totalt uimodståeligt, især med det der lille keyboard-riff. Det er en af to nye singler, der peger frem mod albummet ‘Emotional Contracts’, der udkommer 16. juni.
PJ Harvey ‘A Child’s Question, August’
Nu når vi er ved erfarne rockmusikere: PJ Harvey finder altid en ny måde at være relevant, og hver ny udgivelse fra hende er derfor et event.
7. juli deler hun albummet ‘I Inside the Old Year Dying’. Førstesinglen er en tålmodig, småpsykedelisk og dejligt poetisk sang – og poesien kommer sandsynligvis fra, at albummet tager udgangspunkt i Harveys episke poesibog ‘Orlam’ fra sidste år.
Lola Brooke ‘Just Relax’
Her har vi en walking bass taget fra klassikeren ‘The Choice Is Yours’ af Black Sheep og et flow, der emmer af Missy Elliott i sin prime. Lola Brooke kan tydeligvis sin hiphophistorie, men nummeret lyder nutidigt og friskt, blandt andet takket være nogle spicy trommer og nogle kreative punchlines.
Iomfro ‘Weekend’
Så er der 80’er-saxofon og funkbas for alle pengene på denne roligt vuggende Iomfro-sang. Her synger hun om angst, kedelige hurtigmåltider og en kvinde i tv, der kradser huden af. Alle disse barske billeder kommer frem, fordi hun tager sig en hjemmeweekend med reality-tv, hvor hun bare ikke kan lade være med at overtænke alting.
Tarrak feat. Suspekt ‘Uummatima’
‘Suspekt italesætter dansk kolonialisme-historie’ stod ikke på vores 2023-bingokort, men på ‘Uummatima’ gør de det med stor succes uden på nogen måde at pakke deres vrede ind. Sangens hovedkunstner er den grønlandske rapper Tarrak, der tager sin politisk potente grønlandsksprogede hiphop med til årets Roskilde Festival.
Derudover: Vildt valg at sample en grønlandsk udgave af folkevisen ‘Geordie’, der jo her i Danmark er bedst kendt via Gasolin-oversættelsen ‘Langebro’. Så er man fandeme opsigtsvækkende fra første takt.
Rob Moose feat. Brittany Howard ‘I Bend But I Never Break’
Hvis du er en international indiemusiker, der har brug for nogle strygerarrangementer, så hyrer du Rob Moose. Sådan har det været i årevis. Men i år vender Rob Moose dynamikken rundt: Han er på vej med sin egen ep, og her hidkalder han sangere som Phoebe Bridgers og Justin Vernon til at synge over hans strygerarrangementer.
Ep’en hedder ‘Inflorescence’, den lander 11. august, og den følsomme førstesingle med Brittany Howard lover rigtig godt.
Ganger ‘Min motor’
Her er årets mindst overraskende nyhed: Tredje album i Gangers ‘Mørktropisk’-trilogi er fremragende! Et af højdepunkterne på ‘Pisk’ er denne pulserende synthpopsang, der klinger af at cruise gennem en neonoplyst 80’er-retrofuturistisk storby på en motorcykel.
Ju Kaia ‘Four Letters’
Nogle gange er danske Ju Kaia lidt hiphop. Andre gange er hun lidt reggae. Men på ‘Four Letters’ er hun rendyrket pop. Hun synger om længslen efter »the one«, og hun gør det med en melodi, der sent forlader hovedet.
Følg vores ugentligt opdaterede Top Tracks-playliste på Spotify: