15 MINUTTER MED … »Nu er den der. Nu ruller vi. Det her, det er Bjørn«, siger Eigil Bjørn Tangaard som noget af det første, da vores interview begynder.
Det er nu, det endelig sker. Efter en række forskellige projekter er fokus på solokarrieren.
Bjørn er muligvis en af de mest hårdtarbejdende nye artister, vi har herhjemme. Der er mange jern i ilden.
Først og fremmest er han det ene led i Ung-Skab. Et spirende band, der kombinerer poetisk rap og behagelig r’n’b.
Så er han producer. Bjørn har lavet sange for britiske rappere som Abra Cadabra og Blanco, og han er blevet bedt om at lave musik for ingen mindre end Pop Smoke, dengang han stadig var i live. Mere om det lidt senere.
Men måske vigtigst af alt laver Bjørn også sin egen musik.
Her har han indtil videre udgivet solo-ep’en ’Vinterhi’ samt ep’en ’Nylonhjerter’ med den fremadstormende rapper Mas.
Nu skruer Bjørn for alvor op for solokarrieren med ep’en ’Håbløs romantiker’. Et værk, han beskriver som mere fuldendt, mere selvsikkert og mere personligt end nogensinde.
Til Soundvenue LIVE i torsdags spillede han hele udgivelsen for et publikum for første gang. Med violinspil, mosh-pits og rap i bar overkrop fik han virkelig cementeret, hvor interessant en artist, han er.
Op til udgivelsen af ‘Håbløs romantiker’ har vi fanget Bjørn til en 15-minutters snak om den nye ep og hans karriere.
Hvorfor var det nu, du ville lave solo-udgivelsen ‘Håbløs romantiker’?
»Jeg havde lyst til at lave en ep helt alene – uden nogen andre producere eller featureartister. Så jeg tog op i et sommerhus i Kalundborg for mig selv. Jeg sad og spiste morgenmad deroppe, og der var bare helt stille. Så kom hele albumkonceptet lige så stille til mig«.
»Jeg ville stå op om morgenen, så ville jeg lave et beat og et vers, og så ville jeg gå en kæmpe tur. Naturen var ret smuk deroppe, og folk sagde, jeg var et helt andet sted, da jeg kom hjem. Det var også deroppe, jeg fik idéen om, at ‘Håbløs romantiker’ skulle inkludere violin«.
Det er ret unikt, at du kombinerer violin med hiphop. Hvornår startede du med at spille instrumentet?
»Jeg startede som 12-årig, og meningen var, at jeg skulle spille klassisk musik. Men jeg tror altid, jeg har haft mere lyst til at skrive min egen musik, end jeg har haft lyst til at spille andres stykker«.
Kan du huske, hvordan du fik inspirationen til at kombinere violin med hiphop?
»Jeg begyndte at producere hiphop, og gennem Instagram begyndte jeg så at skrive med nogle andre producere, som var meget glade for mit violinspil«.
»For at det ikke skal være løgn, så synes jeg, det var lidt pinligt at lave hiphop-produktioner dengang. For der er mange i den klassiske verden, der ser ned på popmusik og rap. Så jeg lavede en ny Instagram-profil under et dæknavn, og så var jeg inde på kendte rapperes sider og skrive noget a la: ’Hey, check out my beats’«.
»Jeg begyndte også at skrive til producere, som i sig selv ikke var store, men som havde produceret for nogle store artister. Inden for et halvt år var det lige pludselig meningen, at jeg skulle lave beats til Pop Smoke. Men lige efter, jeg havde forberedt en kæmpe pakke med beats til ham, og han skulle til at indspille på dem, blev han skudt. Det var virkelig en surrealistisk oplevelse«.
Jeg har også set, at Sivas er en af dine faste støtter på Instagram?
»Ja, det var ret crazy. Det er fordi, jeg er blevet gode venner med Anders Schumann, som mixer for blandt andet Sivas og Artigeardit. Han har studie lige over mig«.
»Schumann er lidt af en mentor for mig, og så er han blevet glad for min musik. Så han har spillet den for Sivas, og en dag mens jeg sidder i S-toget, ringer Sivas bare til mig og er sådan: ’Yo, G, jeg elsker din musik’«.
»Det var syret. Der sad to små drenge over for mig, og jeg kunne se, at de havde opfanget, at det var Sivas, jeg snakkede med. Så gispede de, og var helt oppe at køre. Jeg kom selv til at tage et stop for langt, fordi jeg også var helt paf over, at han ringede til mig«.
Du er i gang med virkelig mange projekter som gruppen Ung-Skab, dit soloprojekt og en producerkarriere, og de kører alle derudaf. Kan du jonglere dem alle?
»Det er seriøst det evige spørgsmål. For det er også lidt et umulighedsprojekt, jeg har gang i. Jeg har det med at sige ’ja’ til alle opgaver og tro, at jeg kan det hele. Når jeg så sidder med det, kan jeg godt tænke: ’Shit, mand. Jeg har bare brug for at sove lige nu’«.