Det er ikke mange pladeselskaber, der har defineret en musikstil i så høj grad, at pladeselskabets navn til tider bliver brugt som en genrebetegnelse.
Der er selvfølgelig Motown, der praktisk taget blev synonym med 60’er-popsoul, og UMG Nashville, der i flere årtier har været ensbetydende med popcountry. Men der er ikke mange af dem.
Det engelske pladeselskab PC Music formåede for en stund at opnå samme status. I 2018 udgav rapperen Cupcakke eksempelvis en sang ved navn ‘Quiz’, som hun selv kaldte »et PC Music-nummer«.
Det fik mange medier – inklusive Soundvenue – til at rapportere, at sangen var produceret med input fra pladeselskabet. Men det viste sig at være en misforståelse. Cupcakke troede, at PC Music blot var et genrenavn, ligesom der er mange, der gennem tiden har troet det om Motown.
Og sangen lød da ganske rigtigt af den bastunge, pastelfarvede og ekstremt in-your-face-agtige lyd, man dengang associerede med PC Music. Navnet transcenderede deres officielle katalog.
Pladeselskaber bliver dannet hele tiden, og lige så ofte er der pladeselskaber, der drejer nøglen om. Men nu hvor PC Music har udmeldt, at 2023 bliver det sidste år, de udgiver ny musik, er det et musikhistorisk kapitel, der afsluttes.
Denne uge udgiver PC Music albummet ‘Perfect Picture’ af Hannah Diamond – en af de kunstnere, der har været med siden begyndelsen – og det bliver således et af pladeselskabets sidste store album. I den anledning ser vi tilbage på, hvorfor PC Music var så særligt et fænomen.
Fra SoundCloud til den globale pophimmel
25. juni 2013 blev to udgivelser uploadet til en nyoprettet SoundCloud-profil ved navn PC Music.
Den ene – ‘EasyFun EP’ af EasyFun – var en kaotisk, elektronisk instrumental-ep, hvor groovet knap nok kunne holde fokus i et halvt minut ad gangen, før der blev skiftet både tempo, stil og i visse tilfælde taktart.
Den anden – ‘Bobby’ af GFOTY’ – var en sukkersød, men samtidig vemodig breakup-sang med kluntede, talerappede vokaler, der fik pseudo-rapflowet på Keshas ‘Tik Tok’ til at lyde som Ghostface Killah.
Disse to udgivelser var startskuddet til noget stort. Inden der var gået et år, var der 40 sange på SoundCloud-profilen, og de mest populære havde tiltrukket massive lyttertal.
Profilen blev administreret af en 22-årig englænder ved navn Alexander Guy Cook – eller A.G. Cook, som han senere ville blive kendt som. Dengang beskrev Cook projektet således: »Jeg indspiller folk, der ikke normalt laver musik, for da at behandle dem, som om de var major label-kunstnere«.
Æstetikken var skinnende plastik og en sårbar hyper-oprigtighed, og tekstuniverserne kredsede ofte om kærlighed. Selv breakup-sange havde sukkersødme over sig, når de blev sunget af Hannah Diamond eller GFOTY, og når producerne hed A.G. Cook, Sophie og EasyFun.
PC Music-kunstnere som Sophie og Hannah Diamond kan i høj grad krediteres for at være forgangspersoner inden for hyperpop, men det tidlige PC Music-output havde ikke meget til fælles med 100 Gecs’ skingre erklæringer af at føle sig »clean like a money machine«.
A.G. Cooks SoundCloud-profil gjorde ham til en slags kurator for unge musikere, der tog popmusikkens kunstighed og plasticitet til et næsten parodisk niveau, uden at der var den mindste smule kyniske ironi til stede.
Og i 2014 kulminerede det med singlen ‘Hey QT’ af QT – velsagtens PC Musics mest vellykkede eksempel på at behandle en uerfaren kunstner, som var de en verdensomspændende popsensation.
QT var ikke et ægte menneske. Deres krop og ansigt var model Hayden Dunham, der sidenhen har etableret en musikkarriere under navnet Hyd. På vokal fandt vi Harriet Pittard – en sanger, der ikke havde udgivet musik på egen hånd, men som sidenhen er blevet kendt under navnet Zoee.
Stik imod forventning lykkedes det Cook og producerkumpanen Sophie at indgå et samarbejde med det langt mere etablerede XL Recordings, som på det tidspunkt husede blandt andre Adele, Radiohead og Tyler, the Creator.
Men XL gjorde også plads til denne ene single fra PC Musics opdigtede popstjerne, der i øvrigt promoverede en fiktiv energidrik af samme navn. Pladeselskabet havde taget sit første store skridt mod mainstreamen.
Popmusikkens genfødsel
Som årene gik fik PC Music – og særligt de to centrale producere, A.G. Cook og Sophie – mere og mere indflydelse på mainstream-musikken.
Kunstnere som Kim Petras, Vince Staples, Mø og selveste Madonna har sidenhen rappet eller sunget over Sophie-produktioner, og Cook har arbejdet med stjerner som Lady Gaga og Beyoncé.
Men særligt én popstjerne viste sig at være et perfekt match for PC Music.
Charli XCX, der i sin tid var bedst kendt for soundtrack-hittet ‘Boom Clap’, Icona Pop-samarbejdet ‘I Love It’ og Iggy Azaleas ‘Fancy’, gik sammen med Sophie om at redefinere hele karrieren med 2016-ep’en ‘Vroom Vroom’.
Fra og med det øjeblik blev Charli XCX popmusikkens fremtid, og hendes poptoner var defineret af eksplosiv bas, kraftig autotune og storladne, pastelfarvede kærlighedserklæringer.
A.G. Cooks målsætning om at behandle de uerfarne, som om de allerede var megastjerner, havde indtil da resulteret i spændende musik. Men det fik en helt ny kraft, da Charli XCX omfavnede stilen med al den erfaring, hun allerede havde som etableret major label-popstjerne.
Det hele kulminerede i 2017 med mixtapet ‘Pop 2’ – en udgivelse, der løftede PC Music-lyden til et nyt niveau, hvor alt var mere tight og gennemtænkt end nogensinde, uden at lyden mistede sin kaotiske gnist og oprigtighed.
Det var, som om hele popgenren var blevet genopfundet. En fortsættelse til pop, om man vil – eller måske bare en hyper-udgave af pop.
Sidenhen har Charli lagt denne stil til side til fordel Y2K-kanaliserende pang-pop, og hun er langtfra den eneste, der har bevæget sig hinsides, hvad PC Music i sin tid stod for.
A.G. Cook laver mere æterisk, ambient-klingende artpop med Hyd, og selv kunstnere, der har taget inspiration fra PC Music, uden at de formelt set har været en del af kollektivet – 100 Gecs, Rina Sawayama og Dorian Electra – har valgt at søge væk fra den oprindelige PC Music-lyd.
Andre PC Music-affilierede kunstnere, som jeg ikke er kommet ind på i denne artikel, tæller Danny L. Harle, der er gået all-in som hårdkogt dance-producer, og Caroline Polachek, der laver så spiselig popmusik, at hun kan fylde Roskildes Arena-telt godt og grundigt op.
PC Music var et kollektiv, der med Cook i spidsen var defineret af deres fælles æstetik, men nu har de stilmæssigt spredt sig for alle vinde. Der er ikke meget fidus i at have et kollektiv, der kun er samlet af en fælles fortid.
Så det er umiddelbart det korrekte valg at dreje nøglen om nu. Men det er også vemodigt at erkende, at PC Music snart endegyldigt er et overstået kapitel. De ændrede popmusikken i samlet flok.
Nu er det tid til, at de må forandre hver sin separate musikalske enklave.
Hannah Diamonds ‘Perfect Picture’ udkommer 6. oktober.