10. Nia Archives ‘Unfinished Business’
2024 blev året, hvor britiske Nia Archives lukkede poppen ind i sit rastløse jungle-univers, og det kom der noget rigtig godt ud af på debutalbummet ‘Silence Is Loud’
Allerbedst fungerede kombinationen på den her melankolske single om et situationship, der i den grad understreger, at hun – foruden at være en knivskarp producer – også er en dygtig sangskriver.
9. Taylor Swift ‘But Daddy I Love Him’
Ariana Grande synger »why do you care so much whose dick I ride?«, og Taylor Swift forbeholder sig retten til at date en omvandrende PR-skandale på et nummer, der lyder som voksenudgaven af ‘Love Story’.
De store stjerner er færdige med overkontrollerende superfans, og på højdepunktet fra Swifts ‘The Tortured Poets Department’ er det for én gang skyld ikke Matty Healy, der står for skud, men hendes swifties.
8. Jamie xx feat. Robyn ‘Life’
Hver og én af singleforløberne til Jamie xx’ imødesete andet album har været yderst lovende, og det gælder ikke mindst den her livsbekræftende house-skæring, hvor han får selskab af selveste Robyn.
The xx-medlemmet har i øvrigt endelig annonceret den omtalte ‘In Colour’-opfølger, mens der umiddelbart stadig er lange udsigter til et nyt album fra svenskeren. Men med features som den her er det svært at klage.
7. Sabrina Carpenter ‘Please Please Please’
Det havde været det nemmeste i verden at vælge ‘Espresso’, det disco-inficerede megahit, vi alle sammen lærte at elske, uanset om det skyldtes en slags stockholmsyndrom. Sagen er bare den, at Sabrina Carpenter fulgte landeplagen op med en ny single, der er endnu bedre.
‘Please Please Please’ ligger på mange måder i forlængelse af forgængeren med sin fjollede, irettesættende lyrik og ikke mindst Jack Antonoffs produktion, som også denne gang skeler til 70’erne. Men sangen udstikker samtidig en ny kurs for poppens nye it-girl, der nu også flirter med country. Tænk Kacey Musgraves, bare meget mere online.
6. Tinashe ‘Nasty’
Vores Roskilde Festival-anmelder er måske stadig ikke helt solgt på idéen om Tinashe som popstjerne, men vi køber hellere end gerne ind på hende som leverandør af de sveddryppende sexjams, hun mestrer til perfektion.
Således også på den underspillede ‘Nasty’, der med rette er blevet et hit på TikTok, og hvor r’n’b-sangeren begiver sig ud på den umulige opgave, det må være at finde nogen, der kan matche hendes freak.
5. Waxahatchee feat. MJ Lenderman ‘Right Back to It’
Katie Crutchfield har lavet et af halvårets bedste album, og det skyldes blandt andet, at hun har fundet den perfekte musikalske soulmate i Wednesday-guitaristen MJ Lenderman.
Hans licks og backingvokaler dukker op på flere numre, men ‘Right Back to It’ er det eneste, hvor han står listet som feature. Og med god grund, for hans harmonier er prikken over i’et på Crutchfields (ifølge hende selv) uromantiske, men stadig voldsomt rørende kærlighedssang.
4. Billie Eilish ‘Birds of a Feather’
Sorry, Billie, vi ved godt, at du har lavet et »album-ass album«, men når du skriver så smuk en kærlighedssang som den her, beder du altså selv om, at vi zoomer ind på de enkelte dele.
3. Fontaines D.C. ‘Starburster’
Irske Fontaines D.C. har bygget en karriere på at spille god, gammeldags postpunk, men noget tyder på, at de på deres fjerde album for alvor begynder at tegne udenfor stregerne.
Hør bare den fantastiske førstesingle ‘Starburster’, hvor forsanger Grian Chatten nærmest … rapper? Det er i hvert fald den bedste måde, vi kan beskrive det, der i øvrigt foregår over et tungt triphop-beat, og som efter sigende er inspireret af et angstanfald. Hvilket man godt kan fornemme.
Det bedste ved nummeret er imidlertid hverken dets hiphop-indflydelser eller den lige så syrede musikvideo, men måden Chatten hiver desperat efter vejret i omkvædet og gør det til en del af musikken. Gåsehud.
2. Charli XCX ‘360’
»I went my own way and I made it / I’m your favorite reference, baby« må være den mest sande linje, der er blevet sunget i år. For Charli XCX har så sandelig noget at have det i, når hun udnævner sig selv til at være en slags popstjernernes popstjerne.
I år blev hun allemandseje, og det startede på mange måder med den her single. For mens nogle endnu ikke var helt overbeviste efter de første smagsprøver på poppionerens sjette studiealbum, var det den boblende, minimalistiske ‘360’ – og ikke mindst dens latterligt stjernespækkede musikvideo – der understregede, at sommeren tilhører Charli XCX.
Der er masser af gode sange på ‘Brat’, som vi allerede har kåret til årets bedste album. Men den her tager prisen.
1. Kendrick Lamar ‘Not Like Us’
Selvom det var hans gæstevers på Future og Metro Boomins ‘Like That’, der for alvor fik den årelange koldkrig mellem Kendrick Lamar og Drake til at eskalere, var det dødsskuddet ‘Not Like Us’, der for alvor hang ved.
Eller, nu skriver vi godt ‘dødsskuddet’, men det er måske ikke helt retvisende. Flere havde nemlig allerede erklæret Kendrick for vinder af beefen efter sangen ‘Euphoria’, mens andre peger på Drakes egen ‘The Heart Part 6’ som det gigantiske selvmål, der tabte ham kampen.
I sidste ende betyder det dog ikke alverden, om ‘Not Like Us’ var sømmet i kisten, eller om det blot er lyden af Kendrick, der danser på Drakes grav. Det, der er værd at hæfte sig ved, er, at sangen – udover at have fået verden til at skråle med så morbide linjer som »’Certified Lover Boy’? Certified pedophiles« – også bare er kæmpemæssig feststarter.
Og heri består det egentlige geni ved ‘Not Like Us’. For festsange er jo Drakes ting, ikke Kendricks. Han vandt ikke bare beefen, men slog Drake på hans egen hjemmebane med en åndssvagt catchy, uendeligt citerbar banger.
Det er den slags, der får et diss-track til at gå over i historien.