’Vultures 2’: Kanye West er mere rodet og ujævn end nogensinde før på nyt album med Ty Dolla Sign
»Opdaterede sange vil blive publiceret i realtid«, står der i skrivende stund på Kanye Wests hjemmeside – et åbenlyst eksempel på, hvilken slags artist multikunstneren fra Chicago de seneste fem års tid har udviklet sig til.
For Kanye West er impulsiv, passioneret og all over the place, både som menneske og kunstner.
Som (offentlig) person har han trukket overskrifter i medierne med efterhånden utallige kontroversielle og forkastelige ytringer, der i de værste tilfælde har været antisemitiske og Hitler-lovprisende.
Som musikartist er han lige så uforudsigelig, ikke mindst når det kommer til udgivelsesdatoer. Dugfriske ’Vultures 2’, Kanyes andet fællesalbum af tre med r’n’b-stjernen Ty Dolla Sign, er også landet ret meget ud af det blå efter flere udskydelser. Og Kanye forbeholder sig altså retten til løbende at komme med ændringer til sangene efter udgivelsen.
Det forstår man godt, at han har lyst til. Det nye album lyder nemlig ufærdigt – i højere grad end det ligeledes upolerede ’Vultures 1’ fra tidligere i år. Albumtoeren var oprindeligt annonceret til at udkomme tilbage i marts (med ’Vultures 3’ planlagt til april), og måske skulle Ye og Ty have ventet endnu længere med at trykke ’go’.
Lytter man for eksempel til afslutningsnummeret ’My Soul’, vil man bemærke, at det er mixet således, at Kanye og Ty Dolla Signs vokaler kun kan høres i venstre øre. Muligvis et overlagt valg, men resultatet er uelegant og ikke ligefrem ideelt, hvis man oplever musikken gennem høretelefoner. Andre steder, herunder sangene ’River’ og ’530’, lyder deres stemmer underligt fjerne, flade og skrattende.
’Husband’, som Kanye med de lettere ignorante ord »All you need is a husband« dedikerer til ekskonen Kim Kardashian, lyder heller ikke helt gennemarbejdet. Hans autotune-vokal ligger lovligt højt over et simpelt synth-underlæg, der minder om Drakes lyd i ’So Far Gone’-dagene. På den efterfølgende sang, ’Lifestyle’, optræder fuldstændige samme, lange vers fra ’Husband’ igen, som om én gang ikke var nok.
I den mere kuriøse afdeling finder man ’Sky City’ – i udgangspunktet en fin og ret catchy sang om efterlivet samt de personer og forbilleder, der ikke er iblandt os længere.
Internetfolket på Genius har imidlertid påpeget, at sangen oprindeligt var tiltænkt rapkollegaen CyHi the Prynce. Teorien går på, at Kanyes første vers rent faktisk er en indspilning af CyHis rap, og at den lidt sælsomme, fragmenterede vokal, der godt nok lyder som Kanye, bare er blevet ændret ved hjælp af kunstig intelligens.
Det upolerede og rå udtryk passer ikke vildt godt til de bløde toner, som cirka halvdelen af ’Vultures 2’-sangene lægger for dagen. Lyden giver bedre mening, når det kommer til de hårde og bastunge numre, som går i fodsporene på ’Vultures 1’-hittet ’Carnival’.
Sådan et nummer er eksempelvis ’Fried’, der næsten koger over i aggressiv energi. »Boy don’t play with me, you know I’m fried«, rapper Kanye, der hermed vender omverdens syn på ham som utilregnelig og ustabil til en styrke. I slutningen af sangen vrænger Ty Dolla Sign den samme sætning med en røst, jeg aldrig har hørt den glatte r’n’b-sanger bruge før.
Højdepunktet ‘Field Trip’ har et lignende kaotisk udtryk, der fungerer godt. Det ustyrlige omkvæd af en high-pitched Don Toliver samt vers af både Playboi Carti og Kodak Black tilfører den hårde sexsang en næsten fjendtlig energi.
Man kan sagtens forestille sig disse bangers som del af et dj-set inden en moshpit-fyldt hiphopkoncert – også selvom ’Fried’ lyder påfaldende meget som førnævnte ’Carnival’, med samme messende mandskor indspillet af italienske hooligans fra Inter Milan Ultras.
Det er dog ikke nok til at få ’Vultures 2’ til at føles som et sammenhængende album. De mange fejlskud og underlige ujævnheder giver snarere oplevelsen af at lytte til et utidigt internetlæk, der ikke skulle have forladt studiet endnu.
Og ja, Kanye har muligvis nogle ændringer på vej. Men lige nu er det her hans mest rodede album i karrieren.
Kort sagt:
Kanye West og Ty Dolla Signs ’Vultures 2’ har en upoleret og ufærdig lyd, som faktisk passer okay til albummets mest dystre og aggressive sange. De få egentlige bangers overskygges dog af en masse fejlskud og ujævnheder, der giver følelsen af at lytte til et utidigt internetlæk.