Tre værker der viser, at David Lynchs musik var lige så original som hans film

David Lynch var ikke kun en visionær filmskaber, men fortjener også at blive husket som sangskriver. Her dykker vi ned i tre værker, der viser hans uovertrufne talent for at skabe intense stemninger.
Tre værker der viser, at David Lynchs musik var lige så original som hans film
David Lynch. (Foto: Dean Hurley)

David Lynch ’Crazy Clown Time’ (2011)

Det er ikke hvem som helst, som udsender et debutalbum i en alder af 65, men David Lynch var så sandelig heller ikke hvem som helst.

Da ‘Crazy Clown Time’ udkom i 2011, havde han lavet 10 spillefilm og tre tv-serier. Værker, som i den grad havde positioneret Lynch som en af de mest originale filmskabere nogensinde.

Modsat mange andre instruktører var Lynch desuden dybt involveret i skabelsen af de soundtracks, der fulgte med hans film og serier, og der var således en del forventninger og en god portion spænding, da hans første album som musiker og sanger så dagens lys.

‘Crazy Clown Time’ har prominent besøg af en af tidens store indie-darlings: Det er karismatiske Karen O fra Yeah Yeah Yeahs, som indtager den vokale hovedrolle på ‘Pinky’s Dream’. En god disposition, for alle David Lynchs talenter til trods var han ingen stor sanger.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Af samme grund var det også godt tænkt at iklæde hans stemme diverse effekter og således forstærke de særegne stemninger, han også bag mikrofonen var så god til at fremmane. Brugen af vocoder i sangen ‘Good Day Today’ og spoken word-nummeret ‘Strange and Unproductive Thinking’ bekræfter blot den varme, som også altid er til stede i Lynchs univers.

Albummet oser desuden af de samme stemninger, man finder i hans film. Med sit slæbende beat, en sfærisk instrumentering og Lynch på hviskende vokal kunne ‘Noah’s Ark’ have fungeret fortrinligt i Lynch-film som ‘Lost Highway’ og ‘Mulholland Drive’, ligesom man sagtens kunne se den selvfede jock Bobby Briggs fra ’Twin Peaks’ stemme med på ‘Football Game’.

David Lynch & Alan Splet ’Eraserhead: Original Soundtrack’ (1982)

»Jeg har altid holdt af sværindustrien. Stålværfter, alle slags fabrikker og store, tunge maskiner. De var dårlige for miljøet, men gode med hensyn til teksturer og lyde«, udtalte Lynch i 2007 i DR-programmet ‘Den 11. time’.

En anskuelse, som vi oplever på lydsiden til hans debutfilm, kultklassikeren ‘Eraserhead’ fra 1977, hvis soundtrack Lynch lavede i samarbejde med lyddesigneren Alan Splet.

Til at fremhæve filmens dybt bizarre og foruroligende univers, hvor hovedpersonen Henry tydeligvis mistrives, optog makkerparret støjende lydkilder, som de efterfølgende manipulerede og mixede med adskillige effekter, heriblandt pitch og rumklang. Helt efter intentionen er det at lytte til soundtracket som at befinde sig i en anden verden.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Et kærkomment afbræk fra den enerverende lyd af susende, brummende maskiner, sporadiske dialogbidder og ejendommelige orgel-droner er nummeret ‘In Heaven (The Lady in the Radiator Song)’, der er fremført og komponeret af Peter Ivers med tekst af Lynch. En sang, både Pixies og The Weeknd har spillet live, hvilket vidner om, at Lynchs tidlige arbejde med lydproduktion og sangskrivning har influeret vidt og bredt.

‘Eraserhead’-soundtracket kan desuden ses som et forstadie til genrer som industrial og dark ambient, og et værk som Ethel Cains ‘Perverts’, der udkom kort før Lynchs død, står ligeledes i dyb gæld til de klaustrofobiske lydmalerier, han var med til at kreere til sin debutfilm.

Angelo Badalamenti ’Soundtrack From Twin Peaks’ (1990)

I en væsentligt mere melodi- og stemningsbetonet atmosfære finder vi ‘Soundtrack from Twin Peaks’ – den ikoniske tv-serie, som blev David Lynchs folkelige gennembrud i 1990 og gjorde ham til et household name.

Musikken er ganske vist komponeret af Angelo Badalamenti, Lynchs mangeårige samarbejdspartner, men der hersker ingen tvivl om, at filmskaberen dikterede den musikalske retning på soundtracket, der både byder på blåtonede synthesizere, sentimentale 50’er-guitarer og pirrende jazz-temaer. Et soundtrack, som Lynch desuden var med til at producere

At se Badalamenti fortælle om tilblivelsen af den ikoniske melodi ‘Laura Palmer’s Theme’ er noget af det pureste YouTube-guld, der findes. Her står det klart, hvordan Lynch med begejstring så musikken åbenbare sig. Og selvom komponisten sad ved tangenterne, dirigerede instruktøren.

Han vidste nøjagtigt, hvordan musikken skulle lyde, og hvilken effekt den skulle have. Som da han bad Badalamenti om at ændre stemningen, fordi han tænkte på den titulære high school-pige, der går en skrækkelig skæbne i møde.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Foruden at give sin komponist nøje instrukser stod Lynch også for at skrive teksterne til de tre numre med vokal på ‘Music from Twin Peaks’: ‘The Nightingale’, ‘Into the Night’ og ‘Falling’. Enormt atmosfæriske melodier sunget på inderligste vis af Julee Cruise, hvis debutalbum, ‘Floating Into the Night’, Lynch i øvrigt også var med til at skrive og producere.

David Lynch efterlader sig således ikke blot en imponerende legacy som filmskaber, men også i kraft af sit arbejde med musik og lydproduktion tænkte han i originale baner og skabte unikke værker, hvor hans enorme indflydelse ligeledes har efterladt markante aftryk.

Og selvom det nok først og fremmest er de ikoniske film og tv-serier, mange vil mindes, fortjener sangskriveren David Lynch også at blive husket. Med tanke på at han skabte musik, der er lige så stemningsfuld, gribende og unik.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af