KOMMENTAR. Med bidrag fra navne som Kendrick Lamar, Travis Scott, Future og The Weeknd er det svært at klage over gæstelisten til Playboi Cartis nye, hypede album.
‘Music’, som det hedder, ligner nærmest et Mount Rushmore for de største, mest toneangivende kunstnere i tidens hiphoplandskab, og det faktum, at sværvægterne tropper op, når Carti kalder – Travis Scott er med på fire sange, Kendrick er med på tre – taler sit tydelige sprog om den intense, ustoppelige energi, der omgærder rapperen lige nu.
Alligevel er det svært ikke at studse over, at en helt bestemt gruppe af kunstnere overhovedet ikke er repræsenteret på ’Music’. Det drejer sig om Ken Carson, Destroy Lonely og gruppen Homixide Gang, som Carti selv har samlet på sit Atlanta-baserede pladeselskab, Opium.
Kunstnere, som han har formet i sit eget aggressive, punkede billede, og som på mange måder er blevet kørt i stilling som arvtagerne til den rage-bølge, Carti var med til at opfinde på hovedværket ’Whole Lotta Red’, men som han tilsyneladende ikke vil have med på sit album.
Forretningsmæssig logik
Det skal understreges, at de tre navne ikke ligefrem er savnet på ’Music’.
Med få undtagelser er der ikke kommet specielt spændende musik ud af Opium-kunstnerne, der sommetider – hvis man har hang til kynisme i hvert fald – lyder lidt som kalkulerede forsøg på at levere en lind strøm af relativt anonymt indhold til Spotifys rage-playlister.
Også selvom jeg personligt har fået et endda meget blødt punkt for Ken Carsons 2023-album ’A Great Chaos’, efter jeg med fuldt overlæg gaslightede mig selv til at kunne lide det, fordi jeg syntes, at det ekstremt lavt opløste og digitalt forvrængede albumcover var så pænt.
Det betyder dog ikke, at jeg har behov for at høre ham på et Carti-album. Jeg er fuldt ud tilfreds med, at vi har fået Kendrick Lamar i stedet for.
Alligevel undrer jeg mig over, at Opium-kunstnerne indtil videre slet ikke har været en del af Playboi Cartis udgivelser. For det første fordi man må gå ud fra, at Carti er fan af deres musik, når nu han har startet et pladeselskab med henblik på at udgive den.
Og for det andet fordi Carti som pladeselskabschef da må være interesseret i at eksponere sine kunstnere for det enorme publikum, han har adgang til. Jeg er ganske vist ingen forretningsmand, men det virker logisk.
Det plejer da også at være kutyme. Tænk blot på den enorme hyppighed, med hvilken Lil Wayne i slutningen af 00’erne samarbejdede med kunstnere som Drake og Nicki Minaj, efterhånden som han havde indlogeret dem på sit pladeselskab, Young Money Entertainment.
Eller – for at nævne et mere nutidigt eksempel – 070 Shakes prominente medvirken på Kanye Wests ’Ye’ umiddelbart efter, at hun var blevet signet til hans pladeselskab, GOOD Music.
Kloner vs. kontrast
Hvis man skal være helt rimelig, er der dog én ganske logisk forklaring på, hvorfor Opium-kunstnerne ikke er at finde på Cartis album. De lyder nemlig alle sammen virkelig meget – sommetider til forveksling – som Carti.
Man kunne mene, at det er en lille smule mærkeligt, at Carti har startet et pladeselskab for kunstnere, der lyder som kloner af ham selv, omend det også kan tolkes som beundringsværdigt.
Nogle kunstnere tyr til stikpiller i interviews og sagsanlæg, når de føler, at andre kunstnere kommer lidt for tæt på deres musikalske enemærke, men Carti signer dem til sit pladeselskab. Hvor storsindet.
Uanset giver det måske meget god mening – rent musikalsk – at Carti vælger gæstevokalister, der er med til at skabe variation i løbet af albummets spilletid, fremfor stemmer, der ville være i overhængende fare for at smelte sammen til én stor, enslydende Carti-klump.
En af mine personlige favorit-features på ’Music’ er eksempelvis Skepta, der med sin klare, tydelige diktion – og britiske accent – står i skærende kontrast til Cartis ketamin-sløvede sydstatsmumlen. Den slags unikke konstellationer ville være svære at skabe med et gæstevers fra Ken Carson.
Alligevel kan jeg ikke lade være med at tænke, at jeg ville føle mig snydt, hvis jeg var signet til Cartis pladeselskab, og han alligevel holdt mig udenfor døren, hver gang han udgav et album.