Florence + The Machine går i den helt rigtige retning på postpunket ny single
SINGLE. På mange måder er titelsangen og førstesinglen fra Florence + The Machines kommende album, ’Everybody Scream’, præcis den sang, jeg altid har håbet, at Florence Welch ville lave.
Postpunktet og 80’er-forfrossen er ’Everybody Scream’ lyden af en kunstner, der langt om længe flytter ind i den kæmpestore mørke, gotiske katedral, hun hele tiden har været født til at bo i.
Welch ved godt selv, at det er der, hun hører til: »Unfurling, becoming my full size / And look at me burst through the ceiling«, synger hun.
Orglet, der indleder sangen, skurer skingert og isnende mod ørerne som raslende kæder, mens stakkevis af vokalharmonier bevæger sig ildevarslende mellem det hymniske og det hylende.
Når de insisterende, lokomotivagtige rytmer lidt efter melder deres ankomst, vækker de minder om Blondies ’Call Me’, og i sine mest teatralske øjeblikke lyder vokalen som om, der er blevet lyttet mere end almindeligt meget til Siouxsie and the Banshees, siden Florence + The Machine i 2022 udgav det ikke vildt spændende album ‘Dance Fever’.
Under hele lydbilledet ulmer en rumlende synth-bas, der varsler om en mørk hemmelighed i katedralens kælder – en hemmelighed, som får væggene til skælve og lysekronerne til at svinge faretruende. Det er en baslyd, der vil være genkendelig for alle, der holder af Depeche Mode.
Referencerne er i orden, men i modsætning til for eksempel Blondie eller Siouxsie Sioux er det som om, at Florence Welch hele tiden holder lidt igen. Det kaos, som sangen konstant lader til at bygge op til, bliver holdt ud i strakt arm, og klimakset indfinder sig aldrig helt.
»Everybody dance! Everybody sing! Everybody move! Everybody scream!«, råber hun til lytteren, men lader ikke til selv at følge sin egen opfordring. Den ekstase, sangen forsøger at påkalde, kan ikke helt mærkes i kroppen.
Alligevel er jeg usædvanligt spændt på at høre Welch og co. udforske den gotiske, postpunkede lyd nærmere på et helt album.
Faktisk tror jeg aldrig, at jeg har set så meget frem til et Florence + The Machine-album, som jeg ser frem til ‘Everybody Scream’.