INSIDER. Swan Lee har kaldt ham »den vildeste producer«.
Og hvis det stod til Brimheim, »skulle hans navn stå lige så stort på forsiden« af hendes storroste album ’Ratking’, som hun sidste år sagde til Soundvenue.
Søren Buhl Lassen har gennem de seneste 10 år haft en enorm indflydelse på lyden af dansk pop- og rockmusik. Han er hovedarkitekten bag Guldimunds toneangivende album ’Jeg venter i lyset’, har skrevet radiohits med Barselona og er go-to-producer for stjerneskud som Selina Gin og Søn.
For slet ikke at nævne, at han har siddet bag knapperne for Carl-Emil Petersen, Lucky Lo, Saveus, Katinka og School of X.
Samtidig har han siden 2010 været trommeslager i Blaue Blume, der efterhånden har etableret sig som et af de mest elskede live-bands her til lands. Sidste år spillede de deres hidtil største headliner-koncerter i Falkoner Salen og Aarhus Congress Center, og om lidt drager de på en udsolgt turné rundt i landet med deres nyeste album, ’Regnvåde sale’.
Hvordan kan det være, at det er nu, 15 år efter bandets dannelse, at Blaue Blume synes at være på et hidtidigt højdepunkt i karrieren? Og hvad er det, produceren Søren Buhl Lassen kan?
Her tager han os med bag kulisserne i vores interviewformat Insider, hvor en aktuel kunstner løfter sløret for nogle af de rutiner, udfordringer og sandheder, man ellers kun kender til, hvis man selv bevæger sig i branchen.
En følelse af at give op
Du har arbejdet som producer i rundt regnet 10 år. Hvordan har du set tendenserne i dansk musik udvikle sig i den periode?
»Jeg oplever en mindre dømmende attitude på tværs af scener. For 20 år siden lyttede man enten til rock, rap eller pop, og du kunne ikke både høre Korn og høre techno. Det var selvmodsigende på en eller anden måde«.
»Men de dage er ovre. En god plade er en god plade, uanset om det er den nye Justin Bieber-plade, eller om det er den nye med Deftones. Efterhånden er det virkelig få, der går op i at blive forstået som én, der spiller eller lytter til noget bestemt, og det synes jeg er sindssygt befriende«.
Hvilket præg har du selv forsøgt at sætte på dansk musik i de år, du har arbejdet som producer?
»Jeg forsøger at insistere på en proces i studiet, som er anderledes end den, jeg ofte selv har været en del af i bands«.
»Indspilningerne af de tidlige Blaue Blume-plader var præget af enormt meget angst. Vi brugte sindssygt lang tid i øvelokalet på at forberede os på at gøre vores allerbedste i en superkort periode i studiet for så at komme derfra med noget, der slet ikke lød, som vi havde håbet på«.
»Det er vigtigt for mig at sige, at jeg synes, at Blaue Blume-pladerne er blevet virkelig gode. Men at lukke en Blaue Blume-plade tilbage i tiden var bare sådan en følelse af at give op til sidst«.
»Vi var unge og meget ambitiøse og nok ikke så nemme at tilfredsstille. Jeg fantaserer lidt om, at hvis den nutidige Søren kunne have arbejdet med os på det tidspunkt, så havde jeg hjulpet med at gøre det mere legesygt og befriende at lave musikken færdig«.
Hvordan tilrettelægger du så processen, når du arbejder på et album med en artist?
»Folk kommer som regel i studiet med den der følelse af, at nu skal vi lave det næste store værk. Så der er gerne total ængstelig stemning på dag 1, når man har arbejdet på den første sang. Folk er sådan: Okay, er det bare sådan her, det kommer til at lyde?«.
»Og hvis man så på dag 2 vil arbejde med trommerne eller vokalen og begynde at finde ud af, hvor den første sang skal henad, så mener jeg, at man gør noget uhensigtsmæssigt. For det kan sagtens være, at man skal lave den om. Men det ved man meget bedre om fire uger«.
»Så i stedet for at lave en sang helt færdig og så gå videre til den næste, insisterer jeg på at få rørt ved alle sange i løbet af de to første uger. Så er man allerede fra dag 1 i gang med at arbejde på helheden«.
»Det etablerer et sundt fokus. Et helikopterfokus. Og selvom man så står med et meget hullet album efter de første to uger, har den der ængstelighed om, hvor den første sang lige skulle lande, virkelig lagt sig meget«.
»Vi har fået en vanvittig idé«
Hvem er dit producer-forbillede?
»Jeg har spejlet mig meget i Jack Antonoff. Han kan gå ind i det der rum med så mange forskellige artister og altid formå at være der for dem«.
»Dave Fridmann, der har lavet det tidlige MGMT og The Flaming Lips, er også virkelig fed. I de interviews, jeg har læst med ham, er det bare helt tydeligt, at han er en kæmpe serviceperson. Han er virkelig interesseret i at forsøge at forstå, hvad en artist vil, og så få det til at blive til noget, der kan komme ud af et par højtalere. Det synes jeg er megainspirerende«.
Hvem er et talent i branchen, som alle snakker om for tiden?
»På den internationale scene er det uden tvivl Mk.gee. Alle taler om ham, alle forsøger at lyde som ham. Pedalfabrikanter laver Tascam-preamps i pedalformat. Det er stukket fuldstændig af«.
Hvad er det bedste ved dit job?
»Min hverdag. Det er jo lidt gymnasiedrømmen, jeg lever. Da jeg gik i gymnasiet med Jonas (Schmidt, forsangeren i Blaue Blume, red.), forsøgte vi at få så meget som muligt af vores hverdag til at handle om musik«.
»Men dengang var det jo kun en mulighed at have det som noget, der lå ovenpå noget andet, man skulle. I første omgang skole, senere i livet noget arbejde, der skulle betale regningerne. Være lærervikar eller et eller andet. Ikke at skulle det længere – det er et privilegium. Det her er mit drømmejob, og der er ikke noget, jeg hellere vil«.
Hvad er dit take på, at det går så godt for Blaue Blume netop nu?
»At den nye plade er på dansk gør selvfølgelig noget for, hvor godt den taler til et dansk publikum. Men Jonas er også blevet bedre til at skrive sine tekster, så det er ikke kun sprogskiftet, der har skabt den der mere piercende kommunikation«.
»Vi er også blevet skarpere producere, skarpere instrumentalister og skarpere til at holde øjnene på bolden. Blaue Blumes debutalbum er et mekka af fede tromme-parts, hvor jeg satme bare gerne ville vise, hvad jeg kunne. Det har også en charme at være 23 år og bare spille det bedste, man kan. Men det blev også lidt ufokuseret nogle gange«.
»I dag føles det, som om vi mere end nogensinde arbejder på det samme, frem for i sådan en gammeldags bandkonstellation, hvor jeg meget har arbejdet på trommerne, Jonas på sangen og så videre«.
»Jeg føler også, at vi i højere grad end tidligere tør være værter for vores musik og er blevet virkelig gode til at facilitere et fællesskab omkring den. Især til koncerterne i Falkoner Salen og ACC. Og nu har vi så fået den vanvittige idé, at vi skal gøre noget, der er endnu større«.
»Til november næste år spiller vi Royal Arena. Det passer meget godt til os at gå med storhedsvanviddet. Jeg synes sgu, det er meget on brand. Og det føles som det rigtige tidspunkt at udforske den idé på. Hvis ikke vi skulle satse nu, hvor vi oplever det her opsving, hvornår så?«.
En produktionsmæssig perle
Kommer I til at spille nyt på jeres turné nu her?
»Vi har kun spillet nogle få koncerter med den nye plade, og det her er den første albumturné. Og vi prøver at insistere på, at de der udgivelsescyklusser ikke behøver at gå så hurtigt, som der måske er en tendens til for tiden. Så det provokerer mig lidt, når du spørger, om vi spiller noget nyt. For en stemme i mit hoved siger: Burde vi spille noget nyt?«.
»Men samtidig forsøger jeg at holde fast i, at det er urimeligt, at det at spille pladen på en række venue-koncerter ikke er det allermest aktuelle, vi kan gøre. Det har taget så fucking lang tid at perfektionere det album. Og selvom det er en naiv tanke, så forsøger jeg at tro på, at albummet står som en indtil videre uforstyrret søjle i vores katalog«.
»Hvis vi udgav en ny single, så ville man være sådan: Er det en b-side? Første single til et nyt album? Og så rykker vi alle sammen videre. Men nu skal vi spille den her plade live. I mit hoved er den ærligt talt stadigvæk spritny«.
Har du en detalje på en af de plader, du har lavet, som de fleste ikke ville lægge mærke til, men som du selv skatter højt?
»På den nye Blaue Blume-plade er der en sang, der hedder ‘Du siger det bare med øjnene’. Jonas sendte en skitse til mig, og jeg fik lyst til at indspille de her hektiske trommer over hans meget rolige vokal. Det var bare lige en hurtig lydprøve, jeg lavede en eftermiddag, inden jeg gik hjem, og jeg glædede mig sygt meget til at perfektionere det den næste dag«.
»Men ligegyldigt hvad jeg gjorde, blev jeg ikke ramt af det på samme måde som med de der 30 sekunder, jeg havde optaget til at starte med. Så jeg endte med at kopiere det halve minut over hele nummeret. Hvis man lytter efter, er der nogle fills, der kommer igen en fem-seks gange«.
»Nu synes jeg, at det er en produktionsmæssig perle, at det der overdrevne gear faktisk er et loop og ikke en lang jazzperformance. Og for mig selv er det en fed detalje, fordi det er et bevis på, at jeg i det øjeblik var nået til et sted, hvor jeg kunne prioritere det, der føltes bedst, over det, der i gåseøjne burde være rigtigt – altså at jeg kunne have spillet trommerne igennem hele nummeret«.
»Det valg ville jeg aldrig kunne have truffet i gamle dage. Da var hele min identitet, at jeg kunne spille det, jeg gerne ville spille. Her blev min identitet at være én, der havde blikket for, hvad der var det rigtige for sangen«.
Blaue Blume spiller i Royal Arena 27. november 2026.