Bonnie Tyler er død

Bonnie Tyler er død
Bonnie Tyler. (Foto: PR)

Den walisiske sanger og sangskriver Bonnie Tyler er død.

Det skriver blandt andre BBC på baggrund af en meddelelse på hendes hjemmeside, som i skrivende stund er nede grundet stor trafik.

»Bonnies familie og team er knuste over at annoncere, at Bonnie uventet gik bort i nat på et hospital i Portugal som følge af en sygdom, hun var i behandling for«, lyder det i meddelelsen.

»Vi kommer med en yderligere udtalelse inden længe, men indtil da beder vi om privatliv, mens vi håndterer denne tragedie«.

Bonnie Tyler blev 75 år.

Ifølge BBC blev hun i maj hasteindlagt i byen Faro i Portugal, hvor hun skulle gennemgå en akut tarmoperation. Hun blev desuden lagt i kunstig koma for at fremme hendes bedring.

I sidste måned udtalte en talsperson, at hun var ude af sin koma, men fortsat var meget syg. Dengang var lægerne dog optimistiske.

Bonnie Tylers egentlige navn er Gaynor Hopkins. Hun er især kendt for 80’er-hittene ‘Total Eclipse of the Heart’ og ‘Holding on for a Hero’ og skulle til november have optrådt i Danmark.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af