I sommer vandt jeg for første gang fuld plade i årets sommerfest-banko i min boligforening. Et tårevædet øjeblik var det at få overrakt præmien pakket sirligt ind i pastelfarvet silkepapir. Som endelig at få anerkendt et årelangt uforløst potentiale.
I pakken lå fire snoede stearinlys fra Hay i tidens douchy farvepallette. Eller rettere sagt, jeg havde vundet intet mindre end for 120 kroners twistet mærkevære-voks.
Og bevares, der er da noget instinktivt tilfredsstillende over de der spiralformede og bolsjelignende overflader, der mest ligner forvoksede stykker slik eller noget fra en voksenforretning, hvis I forstår.
Men hvis jeg skal være helt ærlig, så havde jeg måske nok været mere begejstret, hvis de rent faktisk var købt i Sukkertoppen eller på Sinful.
Nå, men jeg endte nu alligevel med at fyre dem i en lysestage – primært fordi jeg kunne google mig frem til, at de havde kostet, hvad jeg normalt giver for 100 – et-hund-re-de – stearinlys i IKEA.
Siden da har de så stået der og “pyntet”. For tænk nu, hvis jeg tænder dem, daser hen på sofaen og dermed ikke får den fulde oplevelse af de brændende spiraler, festudvalget har spenderet på.
Og ja – det er sgu rimelig åndssvagt.
Derfor har det da også varmet dejligt om hjertet at se, hvordan en lille bevægelse af Rasmus Modsat er vokset frem hen over efteråret.
Overalt på Instagram kan man nu se, at folk har begivet sig ud i selv at lave de skide lys.
Og når hele Danmarks hyggeprogram ’Go’ morgen Danmark’ har inviteret en gæst ind for at vise, hvor nemt man kan stikke et paraffin-lys fra Søstrene Grene i 40-45 graders vand (eller andre steder med noget nær kropstemperatur, som Puk Elgaard foreslår det) og så ellers bare twiste skidtet. Ja, så ved man, at der er krog i flere end de få overskuds-DIY-typer, der normalt kaster sig ud i hjemmesyslerierne.
Halleluja for det.
Det kan nemlig godt være, at gør-det-selv’erne engang blev født ud af nødvendighed. Fordi pengene eller materialerne ikke lige var der til det. Men på mange måder kan DIY-bevægelsen, som den er opblomstret under Covid19, ses som et lignende opgør med et marked, der brager afsted på steroider og med et mantra om mere, mere, mere.
Og nej, indrømmet, de ligner måske ikke ligefrem et decideret anti-kapitalistisk våben, de der hjemmesnoede lys. Men måske er de slet ikke så basic, som de ser ud.
For ligesom hjemmestrikkerne, naturfarverne og surdejsentusiasterne måske nok følger en trend dikteret af markedet, så tager stearinlys-twisterne sagen i egen hånd og sender en kreativ fuckfinger til et oppustet overforbrug.
Ikke nødvendigvis fordi de er for broke til at erhverve sig den ”ægte” vare, men formentlig (og forhåbentlig) fordi de mener, at det er rimelig lallet at betale 225 kroner for et skulpturelt Lex Pott-lys eller 30 kroner for et shiny Hay-paraffinlys med en brændetid på fem timer.
Særligt når det tydeligvis ikke er en større kunst end at smide lortet i varmt vand.
Så tak for dem og det og dig.