Shop med omtanke

Fire råd til nemt at mindske dit madspild – fra zerowaste-eksperten Gittemary

Hvis du også kan blive overvældet af tanken om alle de bæredygtige valg, du burde træffe, så fokusér på madspild. »Det er et rigtig godt sted at starte. Det er meget håndgribeligt«, siger Gittemarie Johansen.
Fire råd til nemt at mindske dit madspild – fra zerowaste-eksperten Gittemary
Gittemarie Johansen hjælper dig til at undgå madspild. (Foto: Gittemarie Johansen)

Gittemarie Johansens liv tog en drejning i 2015, da hun så en artikel på Facebook om en kvinde, der havde et års affald i et syltetøjsglas. Det var den berømte amerikanske zerowaster Bea Johnson.

På det tidspunkt bloggede Gittemarie om mode og skønhed, og bæredygtighed spillede ikke en særlig rolle i hendes liv.

»Artiklen skiftede noget i mig«, husker hun. »Jeg havde ikke tænkt på skrald på den måde. Det var mere noget med, at når vi smider noget ud, så ophører vores ejerskab«.

Faktisk blev Gittemarie så inspireret, at hun kastede sig ud i et eksperiment på bloggen, hvor hun i en måned ville prøve at leve uden at generere skrald og dokumentere det undervejs.

Siden dykkede hun ned i andre dele af en mere bæredygtig hverdag og i dag er hobbyen blevet noget, hun lever af. Hun har bloggen Gittemary.com, holder foredrag og tidligere i år udgav hun bogen ‘Bæredygtig Badass’, der klæder dig på til at leve mere bæredygtigt.

»Jeg forventer ikke, at folk bare copy/paster min livsstil, men måske kan de plukke nogle ting. Jeg vil gerne inspirere folk til at få nogle andre vaner og tænke bæredygtighed ind i de valg, vi tager i hverdagen, så de ikke udelukkende bliver taget på baggrund af, hvad der er billigst og nemmest«, siger Gittemarie.

»Det er jo ikke noget, jeg har fundet på. Meget inspiration er hentet fra 40’erne og 50’erne. Det er noget, som mine bedsteforældre kender til. Der er ikke noget galt i at genlære nogle af de gamle vaner. Det er også derfor, jeg har skrevet bogen«.

Madspild er et rigtig godt sted at starte, mener Gittemarie. Det er meget håndgribeligt og handler ikke nødvendigvis om ugennemsigtige produktionsforhold, men om hvad du køber, og hvad du smider ud.

Her er fire råd til at komme i gang.

Omarrangér dit køleskab

»Hvis du gør ligesom i supermarkederne og har de ældste varer forrest, så går du ikke og glemmer dem. Det er en af de store grunde til, at vi spilder så meget. Vi glemmer det, og så kommer der noget nyt, som fanger vores opmærksomhed.

Så prioriter at få tingene brugt. I stedet for at se en blød pære eller banan, så se tingene som ressourcer. Jeg prøver at tænke det større aftryk ind i den mad, der kommer ind i mit hjem, for så får det også en anden værdi.

(Foto: Gittemarie Johansen)

Normalt kigger folk vanvittigt på mig, når jeg siger, at en tomat er vildt værdifuld. Men en tomat, der er produceret i Spanien og transporteret til Danmark, har jo krævet vildt meget.

Hvis man starter med at ændre sin mentalitet til spild og affald, så bliver det også nemmere at ændre sine vaner. Man skal arbejde med forbrugermentaliteten, så bliver ændringerne også mere gnidningsfri«.

Brug også ‘affaldet’

»Ting som kartoffelskræller, spinatstængler og broccolistokke ender ofte i biospanden, men kan snildt bruges til alt muligt.

Mange vil gerne smide mindre ud, men kan ikke se, hvad man skal bruge de forskellige ting til. Så hav et godt arsenal af anti-madspildopskrifter. Dem kommer man langt med, så man ikke bare skal sidde og tygge på broccolistokke.

På min Youtube-kanal har jeg også en video, hvor jeg bruger forskellige dele af grønsager, som man normalt ville smide ud.

Jeg bruger kartoffel- og løgskræller til at lave en grønsagsfond, som jeg bruger i en brun sovs. Vandet fra en dåse kikærter pisker jeg op og bruger det til vegansk marengs. Jeg har også brugt stokken fra broccoli og kogt den op med løg og gurkemeje og lavet en vegansk pastasauce.

Hav også sådan nogle opskrifter, hvor du kan komme alt i – en bønnegryde, lasagne eller stir fry. Der kan man hakke grønsager til ukendelighed og få alt muligt med«.

Opbevar din mad bedre

»Hvis man lurer fidusen, så vil man også opdage, hvordan mad kan holde sig meget længere. Det handler ikke om at pakke det ind i plastik, men hvis tomater og æbler for eksempel ligger op ad kartofler og løg, så modnes de meget hurtigere. Det er der alt muligt videnskab forbundet med. Det handler også om, hvor meget lys de skal have, og ved hvilke temperaturer de holder bedst.

(Foto: Gittemarie Johansen)

Jeg har prøvet, at de sidste kartofler var begyndt at spire. Det gør de ikke længere. Jeg har kartoflerne ved et vindue eller en udvendig mur, tæt på gulvet og så løst på en hylde i et skab. Så kommer der luft til, og der er mørkt og køligt.

Jeg har taget meget af min farmors viden til mig. Min farmor og farfar bor meget af året i deres sommerhus, hvor der er et viktualierum, og man kan bare se, at det altså er en dame, der har styr på, hvordan mad skal opbevares. Det er en god ressource at kunne trække på«.

Vær ikke bange for grim mad

Når man går ind i et supermarked, så er tingene jo allerede nøje udvalgt. Generelt skal frugt og grønt overholde nogle rimelig voldsomme kosmetiske krav. Alligevel sker det, når vi går og handler, at vi leder efter det pæneste. Det giver absolut ingen mening, hvis man gerne vil være mere bæredygtig.

Det, der tit sker, er, at agurken, der er kroget, eller æblet, som har en sjov ‘bums’, ender med at blive smidt ud. Så når jeg handler ind, så går jeg efter de grimmeste ting. Selvfølgelig ikke de ting, der er helt svampede eller mugne, men alle de ting, der måske ikke lever op til, hvordan vi tænker, de skal være, men som egentlig ikke fejler noget.

Jeg stod på et tidspunkt i en Fakta og prøvede at rode nogle af de almindelige agurker til side og fandt en, der næsten var et loop. Så stod der en ældre dame ved siden af mig og spurgte, ‘hvorfor vælger du den? Der er så mange pæne’. Så prøvede jeg at forklare, at den nok ellers ville blive smidt ud, så den kunne jeg lige så godt tage. Så prikkede hun sin mand på skulderen: ‘Henning, det gør vi, næste gang vi er ude at handle’. Det var så sødt.

Jeg vælger også bananer, der ikke sidder i klaser. De fleste vælger klaserne, fordi sådan skal bananer se ud i vores hoveder.

Purchase-redaktionen opererer uafhængigt af kommercielle aftaler. Soundvenue tjener ingen penge, hvis du køber et produkt, vi anbefaler. Vi har udelukkende interesse i at viderebringe anbefalinger af højkvalitetsprodukter.
Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af