Rygterne om en ny PlayStation hober sig op: Bedre processor og lidt overraskende navn

Rygterne om en ny PlayStation hober sig op: Bedre processor og lidt overraskende navn

Rigtig meget tyder på, at der lander en ny PlayStation i tide til at Sony lancerer sit virtual reality-headset. Den har tidligere gået under navnet PlayStation 4,5, men nu kaster en dugfrisk rapport lidt mere lys over, hvad vi formodentlig har i vente.

Den nye model går under arbejdstitlen NEO og kommer både med bedre processor, bedre grafik og bedre RAM-båndbredde. Konkret hedder specifikationerne for NEO ifølge rapporten 8 Jaguar-kerner på 2,1 GHz, en forbedret AMD GCN-GPU og en RAM-båndbredde der hæves til 218 GB/s. Alt i alt skulle det jo gerne medføre en bedre spiloplevelse og ikke mindst grafik i 4K.

Hvis navnet holder er det en lille smule overraskende. Det ville i al fald være første gang PlayStation laver en opdateret model, der dropper talrækken fra de øvrige modeller.

Rygtet er denne gang baseret på, at spil fra oktober skal lanceres i et basismode og et NEO-mode. Spil udgivet før oktober kan opgraderes ved hjælp af et patch.

Læs også: PlayStation arbejder på over 100 titler til deres virtual reality-headset

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af