GIF-paradis: #TheNetflixLife fortalt gennem ’Orange is the New Black’, ’The Unbreakable Kimmy Schmidt’ og ’Narcos’

GIF-paradis: #TheNetflixLife fortalt gennem ’Orange is the New Black’, ’The Unbreakable Kimmy Schmidt’ og ’Narcos’

Netflix har forandret den måde vi ser fjernsyn på. De har taget autoplay til det yderste og efterlader seere som bingende sofakartofler. De trænger ind i samtidskulturen og i vores forhold med Netflix and chill og Netflix adultery. Og nu afføder de også en perlerække strålende GIFs på Twitter.

For mange kan det være svært at forestille sig en hverdag uden Netflix: søndage uden streamingmaraton, film med reklamepauser hvert tyvende minut. Hvem gider det? Netflix’ seneste kampagne tager derfor udgangspunkt i forskellen mellem #LifeWithoutNetflix og #TheNetflixLife.

Twitterkampagnen blev skudt i gang i går med en video der brugte klips fra Netflix’ egen serier til at stille spørgsmålet: lever du stadig dit liv uden Netflix?

Et hav af brugere begyndte at melde ind, præcis hvad #LifeWithoutNetflix betød for dem. Og med en usædvanlig grad overskud skød Netflix tilbage med GIF efter GIF der på perfekt vis svarede de enkelte tweets – igen udelukkende med brug af klips fra deres egne seriekartotek.

Netflix’ svar gør det meget tydeligt at streamingtjenesten er fuldt ud bevidst om deres rolle som overspringshandling, tømmermændskur og datingservice. Og at de har det så fint med det.

Et udvalg af de bedste #TheNetflixLife-tweets er samlet her, for your viewing pleasure:

Læs også: Twitter hader Taylor Swift og danser på hendes PR-grav med memes og festlige hashtags

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af