‘Pyre’ er den magiske version af amerikansk fodbold
Hvordan kan man kort beskrive indiespillet ‘Pyre’, uden at det kommer til at lyde som en sitcom på syre? Vores hovedperson er i eksil, vågner op i en bunke skrald, og bliver samlet op af en talende hyæne, en dæmon og en ulykkeligt forelsket nomade. De er, som hovedpersonen, forviste, og håber på at genvinde deres frihed ved at deltage i (hvad bedst kan beskrives som) en lang serie magiske ritualer, bestemt og afgjort af stjernerne, og skal bruge hovedpersonen som coach og regelkyndig – denne er nemlig en af de sjældne få, der stadig mestrer den ældgamle og forbudte evne at læse.
På vejen møder de Don Quijote som orm, en evighedssovende albinoskjald og deres sponsor: et veltalende, lidt nedladende træ, der vil rekruttere dem alle sammen til sin storslåede revolution, når de endelig genvinder deres frihed og vender tilbage til den nation, der i sin tid forrådte dem.
De magiske ritualer, der skal befri vores helte, tager i øvrigt form af en art magisk, amerikansk fodbold for seks spillere. Det kan også siges på en anden måde – ‘Pyre’ er fremragende underholdning.
Høje forventninger
‘Pyre’ er det tredje spil fra californiske indiespilfirma Super Giant Games, der i 2011 stod bag det sublime ‘Bastion’, hvis historie, kunstneriske retning og soundtrack fik uhørt meget ros med på vejen – og også endte med at sælge på den rigtige side af tre millioner eksemplarer. Den stemningsmættede western-fantasy RPG med den mutte protagonist og den sprøde fortæller var, kan det argumenteres for, med til at cementere indiespillene som en blivende institution, der skulle tages alvorligt – både kommercielt og i den grad også kunstnerisk.
Efterfølgeren ‘Transistor’ fra 2014 var i høj grad et spil på samme formel – et rollespil hæftet på en stærk historie i et dragende og melankolsk univers, og et killer soundtrack af inhouse americana-triphop-magikeren Darren Korb. ‘Transistor’ fik også stærke anmeldelser, men med to så relativt ens spil løb Super Giant Games også en lille risiko for at blive dem der laver de melankolske americana-RPG’er med ham der fortælleren. Der måtte nye boller på suppen.
Det kom alligevel som noget af en overraskelse, da firmaet annoncerede at deres næste spil ville have ikke bare en fremtrædende multiplayervinkel – men også ville drage stærk inspiration fra amerikansk fodbold. Ville de kunne levere varen med en så anderledes strategi?
Et sportspil?
Hovedfokusset for ‘Pyre’ er som nævnt den magisk-religiøse udgave af NFL, der i spillets terminologi går under navnet ‘The Rites’: en serie rituelle kampe, hvis formål er at erobre en magisk bold og smide den i modstanderens ’net’ – der går under navnet ‘Pyres’, og tager form af store bål. Kun én spiller pr. hold må bevæge sig af gangen, men de kan til gengæld slå hinanden midlertidigt ud af spillet ved hjælp af deres ‘aura’ (at sammenligne med en tackling), og hoppe hen over forhindringer (som for eksempel fjendtlige spillere) i deres kamp for at erobre bolden og kaste sig i modstanderens bål.
De forskellige spillere udgøres af en serie opfindsomme fantasy-racer med vekslende styrker. Don Quijote-ormen kan eksempelvis slange sig med umådelig hast henover banen, en harpy kan flyve meget langt henover fjendtlige spillere, der må hoppe for at intercepte den, en dæmon bevæger sig langsomt, men giver omvendt flere point at score med.
The Rites regler er ret simple, og der går ikke lang tid før man forstår hvordan spillet hænger sammen. Det er til gengæld ekstremt udfordrende at mestre spillets finesser, kaste bolden til den rigtige spiller på det rigtige tidspunkt, og vide hvornår man skal hoppe, undvige, angribe og løbe som en tiger mod målet, når chancen byder sig.
Det kan til tider være ekstremt frustrerende når man får læsterlige tæsk, men det er virkelig også sjovt og vanedannende, og adrenalinen pumper hårdt, når den provo-overlegne, magiske kommentator medgiver at man spillede stærkt og fortjente sejren.
Til sportselementerne kommer et lag af rollespil, for ens spillere får levels, evner og kan iføre sig magiske talismaner, der giver dem fordele i spillet. Disse træder dog klart i baggrunden. ‘Pyre’ handler mest om reaktionstid og evner. Det er simpelthen et sportsspil med blikket fast rettet mod konkurrencen – og multiplayer er også inkluderet, for første gang i Super Giant Games historie.
Ja, et sportspil og mere til
Men selvom rollespilselementerne for en gangs skyld må træde i baggrunden, så skinner Super Giant Games stærke, kunstneriske ambitioner alligevel klart igennem. Spillets singleplayer-kampagne er absolut ikke kun en tutorial til The Rites, men en (vanen tro) velskrevet fortælling om frihed, krig, venskab og samfund.
Fortællingen kommer til udtryk i samtaler med ens evigt voksende og blandede hold af bandlyste spillere. Ens spillere har personlighed og dybde, og kun ganske langsomt forstår man hvorfor de er blevet bandlyst til stedet The Rites foregår (navngivet ’The Downside’). Man indser at The Rites har en lang og snørklet historie, og at ens modstandere også har dybde, afsagn og ønsker. At serien af boldspil er mere end et spil: De er et renselsesritual.
Langsomt bevæger man sig fra det sted man blev samlet op, igennem vekslende, farverige og sælsomt smukke landskaber, der skiftevis stinker af giftig sump, varme ørkenkrydderier og saltet fisk. Fra den ene Rite til den næste.
Darren Korbs soundtrack er igen en mesterlig blanding af americana og triphop, der sagtens kan stå for sig selv, men formår at blande sig virkningsfuldt ind i historiefortællingen og mytologien omkring The Downside og The Rites.
En ekstremt tilfredsstillende detalje ved ‘Pyre’s world bulding er, at Super Giant Games har forstået antydningens kunst. Du får virkningsfulde glimt af et større hele, løsrevne ord: The Eight Scribes (otte er et vigtigt tal i ‘Pyre’), The Trials, Fall of Soliam og den endelige revolution mod The Commonwealth, som bandlyste dig, fordi du evner at læse, og dine forviste spillere af så diverse grunde som forbudt kærlighed eller gæld.
Puslespillet samles kun ganske langsomt, en brik af gangen, men det er et fremragende puslespil og det gør ‘Pyre’ til ikke bare et af de bedste sportsspil i mands minde, men også en bizart helstøbt oplevelse, når man tænker på at dens delelementer blandt andet er syret fantasy, amerikansk fodbold og triphop.
Godt
+ Easy to learn, hard to master magi-NFL gør spillet intuitivt, sjovt og udfordrende
+ Sammensat, varieret og dyb historie og setting
+ Soundtracket tilføjet en helt særlig tone, der subtilt binder spillet sammen
Skidt
– Animationerne i kampagnen er nogen gange til den lidt langsomme side
– Troldmandskommentatoren er lidt cheesy
– Risiko for råberi og rasen når man på latterlig, uretfærdig skodvis taber