Birgitte Hjort Sørensen: »Scorsese er ikke en instruktør, der kræver mange takes«

Efter ‘Borgen’ er den danske skuespiller på vej mod et internationalt gennembrud hos HBO, hvor hun debuterer i morgendagens afsnit af ‘Game of Thrones’ og også medvirker i en kommende Scorsese-serie. Her fortæller hun om sit udenlandske eventyr.
Birgitte Hjort Sørensen: »Scorsese er ikke en instruktør, der kræver mange takes«
Foto: Simon Birk

birgitte hjort

 

1. Castings: Onde tyske sexy moms

»For at komme til udlandet skal man tage en aktiv beslutning om, at man vil det. Der var en del interesse for mig på grund af ‘Borgen’, så jeg tog ud og fik agenter i England og USA. I starten castes man som dansker mest i europæiske roller – og typisk de onde. Jeg har spillet mange tyskere, som nu i ‘Pitch Perfect 2’. Men der begynder også at komme tilbud om castings på amerikanske roller, og jeg arbejder på at fralægge mig min danske accent.

På film og tv handler det jo meget om, hvordan man ser ud, og jeg kan godt mærke, at det er lidt den samme type rolle, jeg kommer i betragtning til. Det er tit nogle stærke kvinder, men jeg tror på, at man skal være lidt progressiv og vise folk, at man også kan spille andre ting. Jeg prøver bevidst at ændre på mig selv, når jeg laver castings.

Når man laver casting til amerikanske ting, skal man dog generelt gøre mere ud af udseendet end normalt. En af mine amerikanske agenter skrev engang i forbindelse med en casting, at jeg skulle huske at være lidt sexy mom. Jeg skrev tilbage til hende: ‘Jamen, karakteren er jo ikke mor?’, hvorefter hun svarede: ‘Nå, så skal du bare være almindeligt sexy’. Hvad er lige forskellen?«

hiddleston

 

2. Teaterscenen: Adrenalin over for Tom Hiddleston

»Jeg elsker at spille teater. For mig er det der, jeg udvikler mit ‘instrument’, fordi man bliver tvunget til at sprænge nogle af de naturalistiske rammer, man tit skal holde sig indenfor på film. Jeg spillede med i Shakespeare-stykket ‘Coriolanus’ i London i 2013 og 2014. Jeg kan ikke mindes at have været så nervøs før som ved de første prøver med skuespillerholdet. Jeg var den eneste udlænding, og jeg sad med et enormt krævende stykke og cremen af engelske skuespillere som Tom Hiddleston og Deborah Findlay.

Jeg fandt min plads i det, men det var med adrenalinen pumpende rundt i hele kroppen. Tom Hiddleston er smadderdygtig, og han arbejdede virkelig i døgndrift. Man bliver rystet endnu mere sammen på en teaterproduktion end på film, fordi man er sammen om projektet over så lang tid«.

hjort

 

3. ‘Game of Thrones’: Wildlings møder til tiden

»‘Game of Thrones’ skulle finde den her wildling-leder. Og fordi skaberne David Benioff og D.B. Weiss er store ‘Borgen’-fans, var der en særlig interesse for at se mig. Jeg havde set et enkelt afsnit af serien forinden, men det havde ikke fanget mig. Så da jeg fik rollen, satte jeg mig og så første og fjerde sæson for at få et indtryk af, hvilket univers det var, jeg skulle passe ind i.

Der er utrolig meget hemmelighedskræmmeri omkring hele produktionen. Jeg fik kun tilsendt de sider af manuskriptet, der var relevante for mig. Vi skulle filme i Irland i efteråret, og inden da ringede jeg til Nikolaj Coster-Waldau for at høre, om han kunne sige lidt om, hvad jeg kunne forvente mig. Han fortalte om super søde mennesker og lange arbejdsdage. Men i sidste ende spiller vi vidt forskellige ting, så det var også begrænset, hvor meget Nikolaj kunne forberede mig på oplevelsen.

Det er den største produktion, jeg nogensinde har været med på. ‘Game of Thrones’ filmer flere steder i verden på samme tid, så det er et enormt maskineri. Der er ikke plads til svinkeærinder. Alle var venlige, men skulle man filme klokken 12.05, var det på slaget, ikke 12.07.

Jeg vidste selvfølgelig, at serien er blevet et verdensfænomen, men jeg havde alligevel ikke helt forstået omfanget af det. Det var vildt sjovt at sidde i Imperial til gallapremiere med en masse fans, der klappede undervejs og tydeligvis følte et ejerskab over for serien«.

scorsese1

 

4. Scorsese-serie: I audiens hos en legende

»HBO ledte efter en europæisk kvinde til at spille en Andy Warhol-muse a la Nico til pilotafsnittet af en serie om musikbranchen i 70’ernes New York. Min amerikanske agent sendte mig en mail om projektet, og jeg troede, det var løgn, da jeg læste den. Jeg begyndte faktisk at grine lidt. Det var én lang opremsning af kæmpestore navne: Martin Scorsese som instruktør, Terence Winter på manuskript, Mick Jagger som producer, Bobby Cannavale, Ray Romano, Olivia Wilde, Juno Temple på rollelisten. Om jeg var interesseret? Øh, ja!

Jeg var i Louisiana og lave forberedende arbejde til ‘Pitch Perfect 2’. Om lørdagen havde jeg fem timer i Washingtons lufthavn på vej hjem, hvor jeg sad og kiggede på Youtube-klip af Nico for at lure hendes tale og mimik. Mandag morgen indspillede jeg castingbåndet med kæmpe jetlag, og allerede fredag fik jeg at vide, at jeg havde fået rollen.

Jeg tror aldrig, man bliver så garvet, at man kan se en legende som Scorsese som bare en instruktør. Også selv om han er helt nede på jorden. Alle bliver lidt stille omkring ham og behandler ham med sådan en ærefrygt, at han får en lidt gudeagtig status. Jeg blev overrasket over, hvor tæt på han er som instruktør. Han kom hen efter hvert take og gav folk noter.

Scorsese er ikke en instruktør, der kræver mange takes, men materialet var også så velskrevet, at vi skuespillere sådan set bare skulle sige vores replikker og lade være med at falde over møblerne. Det gør alt nemmere. Vi skal indspille resten af serien hen over sommeren«.

Læs også: Se Birgitte Hjort Sørensen i vodka-tungt lesbisk kys i traileren til Scorseses HBO-serie ‘Vinyl’

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af