Ricky Gervais vender tilbage som vært for Golden Globes – gense hans kontroversielle optrædener

Der var skumlende miner blandt stjernerne i salen, da Ricky Gervais udspyede den ene lynskarpe fornærmelse efter den anden som vært for Golden Globe-uddelingen i 2010. Tag bare:

»Looking at all the wonderful faces here today reminds me of the great work that’s been done this year… by cosmetic surgeons«.

Eller:

»Actors aren’t just loved here in Hollywood, they are loved the world over. You could be in the third world and get a glimpse of a Hollywood star and it could make you feel a little bit better. You could be a little Asian child with no possessions and no money. But you could see a picture of Angelina Jolie and you’d think, ‘Mummy!’«

Det var måske den mest omtalte værtsoptræden i historien, og for The Hollywood Foreign Press Association (HFPA), der står bag de prestigefyldte film- og tv-priser, var omtalen åbenbart nok til, at man kunne æde risikoen for at pisse berømthederne af. I hvert fald gentog Ricky Gervais succesen i 2011 og 2012.

Siden har Tina Fey og Amy Poehler ledt slagets gang med stor succes, men 10. januar 2016 vender Ricky Gervais tilbage på scenen, meddeler NBC, HFPA og produktionsselskabet Dick Clark Productions.

Gervais blev en tand mildere for hver gang, han hostede showet, og det skal blive spændende at se, om han igen er ude på at brænde broer, eller om kanterne er slebet uigenkaldeligt til.

Se højdepunkterne fra hans 2010- og 2011-optrædener her.

Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold