Netflix’ royale satsning ‘The Crown’ lover intriger og magtkamp – se den nye trailer

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Netflix bevæger sig atter ind på nyt territorium med deres kommende serie ‘The Crown’, som følger Dronning Elizabeth II i hendes unge dage – som den 25-årige nygifte kvinde, der pludselig sættes til at lede verdens mest berømte monarki.

Vi havde ‘The Crown’ med på vores liste over de serier, vi så mest frem til i efterårssæsonen, og nu er den anden trailer til det ventede royale drama så landet.

Skaberen bag er Peter Morgan, der blandt andet også har skrevet ‘The Queen’ – en inspiration, der man mærker tydeligt i traileren. Fortællingen lader til at balancere mellem de politiske magtspil, herunder Dronning Elizabeths forhold til den magtfulde Winston Churchill, og de kærlighedskvaler det volder det nygifte par, at manden pludselig skal knæle for sin kone.

Sidstnævnte aspekt giver indtryk af, at det især er det trofaste publikum fra de romantiske periodefilm, som Netflix håber at trække ind med denne nye satsning. Claire Foy (‘Season of the Witch’) spiller dronningen, mens Matt Smith (‘Doctor Who’) spiller hendes mand, Prins Philip.

Læs også: De dugfriske serier, vi ser mest frem til i efterårssæsonen

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af