Nikolaj Lie Kaas og Fares Fares i øm duet under ‘Journal 64’-optagelserne – se videoen her

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Den 4. oktober kommer sidste kapitel i Zentropas Afdeling Q-filmserie, baseret på Jussi Adler-Olsens bestseller-romaner, i de danske biografer.

‘Journal 64′  markerer dermed sidste gang, at Nikolaj Lie Kaas og Fares Fares indtager rollerne som Carl Mørck og Assad. Og som en teaser for filmen har Zentropa nu lanceret en mindre bag om-video, hvori de to hovedrolleindehavere udfører en slags afskedsduet.

I videoen, som kan ses herover, sidder skuespillerne klar i en bil, hvori de skal lave én af filmens sidste optagelser. Da Fares Fares tænder for radioen, brager Dolly Parton og Kenny Rogers’ ‘Islands in the Stream’ fra højtalerne, og Nikolaj Lie Kaas bryder ud i sang. Inden længe må Fares også give efter.

‘Journal 64’ instrueres af Christoffer Boe, der brød igennem med ‘Reconstruction’ (også med Lie Kaas i hovedrollen) og i øjeblikket desuden færdiggør TV 2-serien ‘Kriger’. Han har udarbejdet manuskriptet sammen med Bo Hr. Hansen, som skal filmatisere Lene Kaaberbøls ‘Vildheks’-romaner, og Mikkel Nørgaard, som instruerede de to første Afdeling Q-film.

Handlingen i den nye film er centreret omkring en nedlagt psykiatrisk kvindeanstalt på Sprogø. Da der bliver fundet tre lig muret inde i en væg i en københavnsk lejlighed, sendes Carl Mørck og Assad på sagen, og de finder ud af, at anstalten måske stadigvæk tages i brug.

Læs også: Stortalentet Elliott Crosset Hove og far Anders Hove spiller med i den kommende Afdeling Q-film

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af