’Giri/Haji’: Yakuza-serie på Netflix er både benhård og humoristisk
Da BBC offentliggjorde seriesatsningen ’Giri/Haji’, lovede man, at den ville være »ulig alt, hvad man hidtil havde set på britisk tv«.
Det banebrydende består i, at serien har flere japanske hovedpersoner, og at en stor del udspiller sig på japansk. Kendte japanske skuespillere som Yosuke Kubozuka (’Silence’) og Masahiro Motoki (’Departures’) bakkes op af vestlige skuespillere som Justin Long og Kelly Macdonald.
Nu har serien fået sin internationale premiere via Netflix. Manden bag er Joe Barton, som blandt andet har skrevet manuskriptet til gyserfilmen ’The Ritual’, som ligeledes blev udgivet internationalt af streamingtjenesten i 2018.
De japanske ord giri og haji betyder ære og skam – to meget vigtige begreber i japansk kultur generelt, men især i de berygtede yakuza-bander, hvor brud på det interne regelsæt kan koste en finger eller i værste fald livet.
I centrum står den japanske kriminalefterforsker Kenzo Mori (Takehiro Hira), der har fået til opgave at lokalisere sin lillebror Yuto (Yosuke Kubozuka), som er flygtet til London, da han faldt i unåde blandt sine yakuza-kollegaer.
Da en yakuza-boss’ nevø findes myrdet med en rivaliserende bandeleders familiesværd i ryggen, og politiet og sværdets ejer, yakuza-bossen (Masahiro Motoki), har udpeget Yuto som hovedmistænkt, sendes Kenzo til London under påskud af at deltage i et udvekslingsprogram.
Lykkes det ikke Kenzo at finde sin bror, er der overhængende fare for, at en bandekrig bryder ud. Han finder allierede i form af efterforskeren Sarah Weitzmann (Kelly Macdonald) og den homoseksuelle prostituerede Rodney, som spilles af talentfulde britisk-japanske Will Sharpe, der er seriens store skuespiloplevelse.
Rodney fungerer som Kenzos guide i Londons underverden og er en kompliceret mand, som plages af depression forårsaget af, at hans kæreste for nylig begik selvmord. Samtidig er han afhængig af diverse rusmidler.
Tonen i serien minder om japanske yakuza-film som Takeshi Kitanos mesterværk ’Hana-bi’. De skildrer begge den benhårde tilværelse som yakuza-medlem, men de indeholder også flere humoristiske øjeblikke.
Det bemærkelsesværdige ved ’Giri/Haji’ er, at dens handling udspiller sig i både Tokyo og London. Scenerne i Tokyo består af flashbacks og konsekvenserne af Kenzos efterforskning, mens scenerne i London viser Kenzos efterforskning og de problemer, den afstedkommer.
I London stifter Kenzo hurtigt bekendtskab med sin brors nye arbejdsgiver, den iltre bandeleder Connor Abbot (Charlie Creed-Miles). Creed-Miles’ skildring af Abbot minder meget om hans portræt af bandelederen Billy Kimber i ’Peaky Blinders’. Karakteren er et eksempel på Vestens ofte overfladiske fascination af Japan. Abbot føler selv, at han dyrker den japanske kultur, men han ved reelt set intet om den.
Foruden at skulle endevende Londons forbryderverden skal Kenzo holde styr på sit komplicerede familieliv med en rebelsk teenagedatter, en døende far og et kriseramt ægteskab. Kenzo er en kompliceret karakter, som er fanget mellem to stole, når hans pligter som politimand udfordres af det faktum, at han jager sin egen lillebror.
Tempoet bliver af og til lovlig langsommeligt. Men man kan kun glæde sig over, hvordan serien skildrer Kenzos ophold i London uden at ty til klicheer om udlændingen, som er fortabt i uvante omgivelser. Den forstår faktisk at udnytte klicheerne til ofte komisk og overraskende effekt.
Kort sagt:
BBC’s satsning på et yakuza-drama i London kræver ingen soning.