Yoon Ahn viser kommende Dior-bling – udfordrer den gængse forståelse af smykker til mænd

Yoon Ahn viser kommende Dior-bling – udfordrer den gængse forståelse af smykker til mænd
Kim Jones og Yoon Ahn på en løbende takkerunde efter SS19-showet
Foto: Pascal Le Segretain/Getty Images

Det var ikke bare Prins Nikolai, der både åbnede og lukkede showet, samt det stærke tøj i kollektionen, som stjal rampelyset, da Kim Jones for en måned siden viste sin første kollektion i spidsen for Diors herrelinje. Også smykkerne, som var designet af den nyudnævnte Dior-smykkedesigner, Yoon Ahn, var med til at gøre showet ekstra spektakulært.

Nu har Yoon Ahn givet os et nærmere kig på de mange statement-smykker, som hun skabte til Diors SS19-herrekollektion. På sin Instagram har hun delt flere billeder af den eksklusive bling.

Et opslag delt af YOON (@yoon_ambush) den

Og der er tale om en lang række smykker, der udfordrer kønsnormerne – eller i hvert fald den gængse forståelse af, hvor mange og hvilke typer af smykker en mand kan bære.

Regnbuefarvede diamantarmbånd, store diamanthalskæder, statement-ringe med Christian Dior-initialer, brocher samt flere nøgleringe, som er lavet i samarbejde med kunstneren KAWS, der ligeledes satte et vigtigt aftryk på showet for en måned siden, er alt sammen noget, der er med til at definere Diors syn på smykker til manden, der vil omfavne tidsånden. 

»Jeg har aldrig ment at smykker har et køn. Det kommer ned til den enkeltes æstetik, og hvordan de fortolker, hvad der er feminint og maskulint for dem«, har Yoon Ahn tidligere udtalt i et interview med New York Times.

Et opslag delt af YOON (@yoon_ambush) den

Du kan klikke dig igennem flere billeder af smykkerne i Instagram-opslaget ovenfor

Yoon Ahns’ fans tæller blandt andre Kim Kardashian, Kanye West, Rihanna og ASAP Rocky, men mon ikke den nye smykkekollektion også kommer til at vække begejstring hos de fleste rappere, der bare har en smule hang til at flashe statement-ice?

Og ja, skulle du selv være klar på at eksperimentere med smykkerne (om end det kommer til at kræve en solid investering), kan det umiddelbart forventes, at de lander i starten af 2019 sammen med resten af Diors SS19-kollektion.

Læs også: Young Thug udfordrer igen kønsnormerne – ankelkæde og perleøreringe 

Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold