»Et spektakulært portræt af en diva« – se filmen om Grace Jones på C More

Showanmeldelse: Muf10 er mestre i historiefortælling – skruede op for det politiske ved Copenhagen Fashion Week

Showanmeldelse: Muf10 er mestre i historiefortælling – skruede op for det politiske ved Copenhagen Fashion Week

Fra historien om ikke at kunne komme ind på klubberne til evnen til at skabe opmærksomhed langt ud over landets grænser, Reza Etamadi og hans crew har en imponerende evne til at skabe omtale og buzz. Det slog de fast igen i formiddags, da de viste deres SS19-kollektion i forbindelse med Copenhagen Fashion Week.

Efter en sæson væk fra showkalenderen indtog Muf10 igen catwalken på CIFF-messen i Bella Centret, hvor de leverede et show, som viste et brand, der er vokset med opgaven og er ved at finde sit ståsted.

Reza Etamadi har aldrig lagt skjul på, at han har siddet i fængsel og har ofte spillet på rollen som danske modes infant terrible. Men hvor den fortælling nogle gang risikerer at blive en anelse ureflekteret, så brugte han nu sin iranske baggrund til at skabe politiske statements.

Amina Adan åbnede showet (Foto: Copenhagen Fashion Week)

Det stod klart fra showstart, hvor billedet af den danske politimand, der leger med en immigrantpige på landevejen, tonede frem på to storskærme, mens tonerne af John Lennons ‘Imagine’ spillede og den hijabklædte model Amina Adan indtog catwalken i en gulvlang skjortefrakke med Muf10-logoprint og en combat-vest.

Det var rørende og stærkt at se, at Etamadi og co. valgte håbets vej i stedet for en rejst mellemfinger mod politiet og systemet, som det nogle gang er tilfældet, når minoriteter forsøger at råbe op.

Ali Sivandi gik sidste indgang før finalen (Foto: Copenhagen Fashion Week)

Sponsoreret indhold
En præst, en gangster og en kultleder går ind på et hotel
… og deres mørke, mystiske hemmeligheder smuldrer i den stjernespækkede thriller ‘Bad Times at the El Royale’. Find spilletider og billetter her.
Nordisk Film

Det blev ikke mindre rørerende, da showet sluttede, efter at den Muf10-affilierede skuespiller Ali Sivandi tog turen ned ad catwalken 25 indgange senere klædt i det sorte tracksuit med logobånd, som vi tidligere har set fra Muf10. Som en del af showfinalen mødtes politifolk og niqabklædte på catwalken, hvor en politikvinde gav en blomst og et kram til en niqabklædt.

»Frigør politiet fra at skulle hindre kvinders ret til frit valg. Giv i stedet en blomst til kvinden, der mest har brug for duften af inklusion. Giv betjenten synålen, der kan forbinde os, i stedet for saksen der deler os«, skrev Muf10 efterfølgende i shownoterne.

Et enkelt, men vigtigt budskab i den tid vi lever i.

(Foto: Copenhagen Fashion Week)

Men ja, nu var det jo også et modeshow, og Muf10 viste sin største kollektion til dato, men også sin mest sikre og salgbare. Og det føltes okay for et brand, der er nået utroligt langt og allerede forhandles i nogle af de mest eftertragtede butikker i storbyer rundt om i verden, uden egentlig at have etableret sit design-dna.

(Foto: Copenhagen Fashion Week)

Med SS19-kollektionen zoomede Muf10 ind på streetwear-grundelementer som t-shirts, hoodies og tracksuits, og selv om det havde klædt showet med et vildere showpiece eller to, så var all-over-logoprintet, et par parkajakker og en car coat med til at holde det interessant.

(Foto: Copenhagen Fashion Week)

Muf10-logoet og forskellige print dominerede de fleste styles, og i forhold til kollektionens større fortælling var det danske flag fint placeret på brystet af et par t-shirts.

(Foto: Copenhagen Fashion Week)

Muf10 slog fast, at det at skabe et tøjmærke handler lige så meget om historiefortælling som design. Og det er okay – især hvis historien føles så vigtig som Muf10’s.

Læs også: De tre bedste looks fra første dag til Copenhagen Fashion Week – kald det Ganni-effekten

(Foto: Copenhagen Fashion Week)

(Foto: Copenhagen Fashion Week)

(Foto: Copenhagen Fashion Week)

(Foto: Copenhagen Fashion Week)

(Foto: Copenhagen Fashion Week)

(Foto: Copenhagen Fashion Week)

Advertisement