Det danske rockband udsender i dag deres nye projekt ’Solkongen (Del 1)’, der undersøger egoets kamp for overlevelse og konsekvensen af succes. Men hvad betyder ’del 1’? Hvordan har The Minds of 99 mærket, at bandet er blevet et medlem fattigere? Og hvilke tanker har de gjort sig omkring at udgive en sang med titlen ’Ubåd?’
The Minds of 99-frontmand Niels Brandt besvarer ti presserende spørgsmål om den nye udgivelse.
1. Hvem er Solkongen i The Minds of 99’s mytologi?
»‘Solkongen’ var det nummer, der lå først klar, så vi har vidst længe, at det næste, vi skulle lave, hed ‘Solkongen’. Solkongen er nok ikke så meget en person, men et symbol i vores verden. Det er blandt andet et billede på to ting, der er modsætninger:
Det ene er troen på i morgen. Troen på en ny dag. Den tid, vi lever i, har ingen parallel i forhold til, hvor kompliceret verden er. Der er tro den sidste skanse.
Det andet er egoet. Man kalder en med et stort ego for en solkonge. Succes kan for eksempel stige en til hovedet. At skulle forholde sig til sociale medier konstant kan også. Og hvis verden er svær at forstå og beskrive, er det mere interessant at dykke ind i sig selv. Ego er klart et tema på ‘Solkongen’«.
2. Jeg går ud fra, at der kommer en del 2 også – hvorfor udgiver i et album i to dele?
»Del 1 er en del af en proces. ‘Solkongen’ for os er en tid. Altså, den tid, vi oplever lige nu som band«.
3. Lyrikken på ‘Solkongen’ rummer mange billeder og er sine steder mere abstrakt end på jeres tidligere sange. Er det en bevidst tilgang, du har haft?
»Jeg går ud fra, vi taler om selve sangen ‘Solkongen’ her og ikke hele del 1. Da jeg skrev den, havde jeg det som om, jeg skrev en børnesang. Billederne kom flyvende, så bevidst har det ikke været, men underbevidst har jeg nok villet nå ind til barnet i mig selv og andre folk«.
4. Er ‘Solkongen’ Minds’ største ballade indtil videre?
»Haha. Måske. Hvad synes du? Den er anderledes end ‘Ud af min krop’ i hvert fald – ikke nødvendigvis bedre, synes jeg. Men ‘Ud af min krop’ er meget dronet og har et direkte, eksistentielt, universelt budskab, hvor ‘Solkongen’ i akkordprogressionerne er alt andet end dronet. Den skifter rundt i tonearter. Teksten er også eksistentiel, men på en mere ‘Den lille prins’-agtig måde. Den har figurer i sig. Solkongen og Måneprinsessen«.
5. Hvorfor inkorporere de engelske gloser (‘I’m Gonna Die’ og ‘Ubåd’)?
»Det skete sgu bare. Jeg havde lyst til det. What can I say? Jeg går meget op i metrik og ordlyd, og de ord passede bare til de melodier. Det føltes helt naturligt, da det kom, og gør det stadig«.
6. Hvad repræsenterer den unge kniv?
»For mig handler ‘Ung kniv’ om vitalitet. I hiphop bruger man udtrykket ‘young bull’. Det her var nok mit take på det. Det er en eventyrsang for mig. Om aldrig at kunne finde ro og altid ville ud på et eventyr mere – og om at være svær at leve sammen med på grund af det«.
7. På ‘I’m Gonna Die’ optræder kniven igen, men får en mere destruktiv karakter. Hvad er det for et modsætningsforhold?
»Ja, det er sgu da rigtigt. Den er med to gange. Den idé fik jeg, da første vers og omkvæd var skrevet. Jeg synes, sangen havde samme stemning som bogen ‘The Catcher In the Rye’ (‘Forbandet ungdom’ på dansk), som jeg lige havde læst for første gang. Jeg læste den, fordi Ukendt Kunstners label hedder Forbandet Ungdom, og så tænkte jeg, ’nå ja, den må jeg sgu lige få læst’. Det er en klassiker.
Anyway, så er der denne her scene, hvor hovedpersonen sidder med en pige på en café, og han fantaserer om, hvad der ville ske, hvis han skød sig selv i maven og bare sad og blødte under sin frakke. Ville hun så gerne være sammen med ham? Ville han så lige pludselig betyde noget for hende? Jeg huskede det så, som at han ville stikke sig i maven og ikke skyde sig i maven, men whatever, jeg beholdt det. Jeg fik også ordet ‘maveregion’ ind i sætningen, som ikke er et ord, man ser i mange sange.
‘I’m Gonna Die’ handler nok om ego og ensomhed egentlig og om at ville gøre opmærksom på sig selv. Man vil bare gerne have, at der er nogen, der gi’r en fuck omkring én, og så siger man det ultimative – »Jeg skal dø«. Måske er det endda løgn. Det er lidt ligesom ‘De skrigende halse’ med Ronni, der skal dø, og så er han lige pludselig the shit«.
8. Der er en sang, der hedder ‘Ubåd’ med tekster som »I min ubåd lægger jeg nu planer / flere end du aner, former resultater«. Det kan virke lidt besynderligt at udgive sådan en sang lige nu med henblik på ubådssagen, der har kørt i retten og i medierne. Hvilke tanker har I gjort jer om det?
»Det er så fucked jo! Jeg vil lige gøre det klart, at denne sang ikke handler om den tragedie. Vi skrev den i september 2016 på Gæstgiveren. Jacob havde en skitse med med første vers, beat, baslinjer, det hele. Så lavede vi den færdig samme dag. Det var en fed sang, der skubbede os over i noget nyt og interessant lydmæssigt. Det er en mørk, men ret dansabel sang. Den var vildt fed at spille.
Tekstmæssigt handlede den meget om os selv på det tidspunkt. En, der har brug for at være alene og dykker ned i en ubåd med alt sit gear, for så at vende tilbage til verden, når han er klar til det igen. Denne person, der har hovedrollen i sangen, har også et stort ego, hvilket også var noget, vi skulle deale med – at vi lige pludselig havde fået noget succes. Så den passede godt ind i rammen for ‘Solkongen’.
At denne sag så lige pludselig kom, er simpelthen en tilfældighed, en uheldig tilfældighed«.
9. Har det været oppe at vende slet ikke at udgive sangen?
»Ja, vi tænkte en del over det, men hvis ikke vi udgav den, så ville han (Peter Madsen, red.) også have fået stoppet en sangudgivelse, der ikke engang handler om ham. Skal man give den mand patent på ubåde eller hvad? Den magt ville vi ikke give ham«.
10. ‘Guldregn’ markerer sig med en funklyd i versene. Hvilke tanker har I gjort jer om at videreudvikle jeres lyd?
»Vi ser ‘Solkongen’ som en ret eksperimenterende periode for os. Der er stadig lidt fitness-punk og lidt postpunk tilbage, men denne plade er en langt større fusion af ting. Punk, urban, rock, artpop, lidt funk i ‘Guldregn’. Vi er ikke snobbede med det dér. Hvis vi føler, det ‘har noget’, så udgiver vi det. Det bliver man sgu nødt til. Ellers holder sangene op med at komme af sig selv.
En forskel er også, at Mikkel Bech-Hansen desværre er stoppet i bandet, og så har Eloq co-produceret. Det har lukket nogle døre og åbnet nogle andre. Eloq er fandme sej. Han er lynhurtig, sindssyg musikalsk og overraskende god til psykologisk at indgå i en sammentømret gruppe, som vi er«.
Læs anmeldelse: The Minds of 99 ‘Solkongen (Del 1)’