Tyler, The Creator græd til én specifik sang på Kanye Wests ‘Ye’-album

Tyler, The Creator græd til én specifik sang på Kanye Wests ‘Ye’-album
Tyler, The Creator på NorthSide. (Foto: Sophus Wolf/Soundvenue)

Hvis du gerne vil lære Tyler, The Creator lidt bedre kende, gør du klogt i at læse GQ’s nye cover-interview, hvor magasinet hænger ud med rapperen i Paris – blandt andet på jagt efter de perfekte småkager.

Interviewet er ikke den store historie om Tyler fra barnsben til nu, men i stedet sammensat af en masse mere eller mindre tilfældige spørgsmål, som bliver udforsket alt efter, hvor interessant Tylers svar er.

Rapperen taler blandt andet om, hvorfor det er så vigtigt for ham at komme i radioen, og hvor lang tid hans længste forhold har varet (fire måneder).

Tyler taler også om den ene sang på Kanye Wests ‘Ye’-album, som fik tårekanalerne til at åbne sig, nemlig lukkeren ‘Violent Crimes’:

»De der akkorder, jeg kan fucking ikke forklare, hvad de gør ved mig«, siger Tyler og fortsætter med at beskrive, hvordan visse akkorder går lige i maven på ham: »Én ud af ti, det der shit var en 12’er, og mine øjne begyndte bare at løbe i vand. Jeg kunne ikke forklare det. Jeg håber, at det bliver forklaret for mig, når jeg dør«.

Af andre interessante emner kommer Tyler også ind på sit forhold til Eminem samt det faktum, at mange af hans fans ikke rigtigt kan forholde sig til, at han udvikler sig som menneske og kunstner. De vil gerne have, at den helt igennem vilde, 19-årige Tyler skal regere for evigt. Og det kommer ikke til at ske.

Læs også: Tyler, the Creator og ASAP Rocky deler nyt nummer med gennemført chillvideo – teaser nyt samarbejde

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af