Oh Land giver en tour de force i skrøbelig sangskrivning
Nanna Øland Fabricius, eller Oh Land, har været vidt omkring siden sit seneste album ’Earth Sick’ fra 2014. Hun har lavet ballet, musikteater, X-Factor, og har med egne ord haft sit »livs største op- og nedture«.
Hun både blevet mor og skilt, og alt det bærer ‘Family Tree’ præg af. Det er et eftertænksomt album, som ofte fokuserer på livets overgange – som slutningen af et gammelt forhold eller starten på et nyt. Og det er en smuk og gennemarbejdet behandling af alle de oplevelser, livet rummer.
‘Family Tree’ er først og fremmest et sangskriveralbum. Samtlige sange på albummet føles som om, de ville fungere med bare et klaver – og i momenter får de også lov til netop det. Oh Land viser, at hun formår at skrive flotte og forskelligartede sange, lige fra det funky på ‘Sunlight’ til det folk-prægede på ‘Speak To Me With Love’. Ofte føles melodierne som noget, man ville høre til højmesse om søndagen – de er både sammenhængende, flydende, varierede og smukke. Især begyndelsen på ‘Kiss In Songs’ lyder lidt som en salme og har nogle af de flotteste akkorder, jeg har hørt længe.
Det er faktisk lang tid siden, jeg har hørt et album, der er så gennemført velskrevet. Første gang, jeg hørte det, havde jeg halvvejs gåsehud gennem de fleste af numrene. Det er svært at fremhæve noget bestemt, men ‘Open’ er med både akkorder og melodi en fantastisk flot ballade. Det er ikke fordi Oh Land har opfundet den dybe tallerken, men hun skriver så flotte, sammenhængende melodilinjer og bakker dem op med de helt rigtige akkorder på en måde, så man ikke kan undgå at blive revet med. Også ‘Speak To Me With Love’ er med sin folk-feeling en rigtigt godt skrevet sang – det er ikke kompliceret, men det føles helt naturligt og ubesværet, og det er kunsten ved god sangskrivning.
En god sangskriver skriver ikke bare melodier og akkorder, men også gode ærlige tekster. Og Oh Land er en god sangskriver. Hun holder sig på afstand fra klicheerne og fortæller både om små specifikke situationer – som i ‘Brief Moment DK’, hvor hun beskriver et meget nyt forhold: »I’m overinterpretating when the waiter asks if we are dating / no, we’re just a couple of friends watching videos of fish making patterns on the bottom of the ocean« – men udforsker også de mange konsekvenser af et endt forhold som på det hjerteskærende omkvæd i ‘Human Error’: »My baby doesn’t know the rules / he’ll grow up missing me, when he’s not missing you«.
Lydbilledet er også velkonstrueret. Oh Land har arbejdet sammen med produceren Thomas Bartlett, og det er der kommet et både interessant, flot og udfordrende univers ud af. Udover det elektroniske, hun tidligere har begivet sig rundt i, har ‘Family Tree’ flere ‘rigtige’ instrumenter og et mere organisk udtryk. Mange steder får et klaver plads til at lyde som sig selv, og udover det har Oh Land rekrutteret assistance fra Budapest Art Orchestra, som med Adi Zukanovics arrangementer leverer et symfonisk præg til hele albummet. Som helhed føles det som en forening af det elektroniske og det organiske – tag ‘Human Error’ som eksempel, der både har flimrende synthesizere, klaver, strygere og blæsere.
Oven på det meget gennemførte lydbillede har Oh Land lagt nogle flotte korstemmer, og som helhed fungerer albummets arrangement fremragende til at løfte de velskrevne sange endnu højere op. Det gælder især albummets sidste sang ‘After the Storm’, der både i melodi, tekst, akkorder og arrangement giver lytteren en afklaret fornemmelse af at rejse sig efter en omvæltning – og gå i gang igen: »After the storm we’re starting over / even the rain knows that I am different now«.
Kort sagt:
Det er sjældent, man støder på et album, hvor både melodi, tekst, akkorder og arrangement flyder sammen og bliver ét, men med ‘Family Tree’ har Oh Land skabt en samling eftertænksomme sange, som alle fungerer fremragende på hver deres måde.