Roskilde Festival: Spleen United gjorde comeback som et usårligt synthpop-uhyre

Roskilde Festival: Spleen United gjorde comeback som et usårligt synthpop-uhyre
Spleen United på Roskilde Festival.
Foto: Thomas Rasmussen/Soundvenue
Roskilde Festival: Spleen United gjorde comeback som et usårligt synthpop-uhyre
6 6
Spleen United

Koncert, Roskilde Festival, Arena

Spleen United er som et legendarisk fortidsuhyre. Ingen kender rigtig dets tilstand. Der går myter om, at det er uddødt for længst. Men på Arena, kl. 02.00 natten til fredag, fandtes det i levende live.

Et fuldvoksent synthpop-monster blev i hvert fald spottet i vild trivsel for første gang i seks år, og i en selvsikker sammenkobling af guitarrock og synthpop udstødte Spleen Uniteds lunefulde koncertmonster skiftevis melankolske sørgemarcher og stadionagtige hyldester til livet foran et tændt publikum.

Skulle man være nervøs, som dengang i 2013 dette uhyre splittede en scene på NorthSide ad og efterfølgende annoncerede pause på ubestemt tid indtil netop denne aften på Arena? Eller skulle man forberede sig på en maratonkoncert af et døgns varighed som den, Spleen United spillede på Roskilde Festival i 2012? Ingen af delene. Man kunne til gengæld hengive sig totalt til bandets genfundne, smittende følelse af usårlighed i det format, de kender. Uhyret lagde ikke skjul på, at det var i sit helt rette element.

Fashionabelt forsinket dukkede Spleen Uniteds fem medlemmer frem af røgmaskinernes tåger. Faktisk blev de klappet frem på scenen. Publikum var mere end klar, og det var Spleen United også. Begge dele blev bevist lige fra åbningssangen, det udødelige signaturnummer ’Spleen Utd.’.

Spleen United på Roskilde Festival. (Foto: Thomas Rasmussen/Soundvenue)

I løbet af koncerten pendlede bandet på imponerende vis mellem deres senere, mere elektroniske udtryk, som for eksempel på synthpopsangen ’66’, og så de (endnu) ældre electrorock-sange som ’In Peak Fitness Condition’ og ’Into the Future’.

Bjarke Niemanns leadguitar og vokal ledte vejen, skarpt forfulgt af den cirka syv etager høje synthesizer. Frontmandens elastiske stemme udgjorde nærmest en levende synth i sig selv, med alle dens dybder, højder, spring og frekvenser, lommefilosofiske udsagn og henkastede yeahs.

Efter ’Days of Thunder’ blev der plads til et minirave med roterende technosmiley og dance-off. Her blev de hårdt pumpede beats enkelte gange afbrudt af sørgmuntre mindelser om, at vi alle skal dø – hvorefter festen fortsatte vildere. At denne dramatiske kontrast kan indlemmes fuldstændig naturligt i et lydunivers og i en koncert, er det, der gør Spleen United til noget helt særligt. Og det, der løftede showet op i det øverste luftlag.

Roskilde-koncerten blev til en rørende genopstandelses-seance, hvor der blev spillet alt det bedste fra gruppen, nyt som gammelt, for det henrykte publikum, unge som ældre. Ingen tvivl om, at Spleen United-uhyret er vendt tilbage til sit vante territorium.

Oversigt: Her er alle vores anmeldelser fra Roskilde Festival

Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold