Se Bettes virkelig smukke live-cover af The Minds of 99’s ‘Alle skuffer over tid’

Se Bettes virkelig smukke live-cover af The Minds of 99’s ‘Alle skuffer over tid’
Bette på Spot Festival. (Foto: Toke Hage/Soundvenue)

Bettes optræden på årets Spot Festival er en af de koncerter fra 2019, jeg husker allerbedst. Det er der to årsager til.

For det første oplever man sjældent så store lydproblemer, som den danske sanger havde i Lille Sal i Musikhuset i Aarhus. Lyden skrattede, der kom store brag ud af anlægget, og flere gange gik koncerten helt i stå, mens lydmænd febrilsk prøvede at fikse problemerne med sved på panden. Det var synd, men Bette tog det hele med ophøjet ro og fokuserede på sin stemme.

Hvilket bringer mig til punkt nummer to, for mod slutningen af koncerten sang Bette, så man kunne høre en knappenål falde til jorden. Her kastede hun sig ud i et smukt og helt nedbarberet cover af The Minds if 99’s ‘Alle skuffer over tid’ – et magisk lyspunkt i en kaotisk koncert.

Nå, jeg var ikke selv tilstede, da det tidligere i år var tid til en Red Bull Stripped Sessions i Odd Fellow Palæet, men jeg tænker, at mange derinde fik samme oplevelse som mig til Spot Festival, da Bette også her fremførte den ultimative balladeversion af ‘Alle skuffer over tid’.

Se hendes optræden fra Red Bull-arrangementet i videoen forneden.

Læs anmeldelse: Bettes Spot Festival-koncert var enhver kunstners mareridt

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af