Mø deler Smashing Pumpkins-cover fra kommende remix-opsamling

Mø deler Smashing Pumpkins-cover fra kommende remix-opsamling
Mø i Royal Arena. (Foto: Bo Källberg/Soundvenue)

Det er ingen hemmelighed, at den gode Karen Marie Ørsted har rødder i punkmusikkens verden med en fortid i duoen Mor, der gav os masser af ‘Fisse i dit fjæs’. Derfor synes det heller ikke som fremmed territorie for hende, når hun nu har givet sig i kast med et cover af den heftige rockhymnne ’Bullet With Butterfly Wings’ fra Smashing Pumpkins’ ikoniske albumklassiker: ’Mellon Collie and the Infinite Sadness’ fra 1995.

I Mø-versionen af nummeret er der dog skruet gevaldigt ned for rockvirkemidlerne, mens Møs hæse vokal fornemt bærer nummeret over en skrabet, guitarbåret balladeproduktion.

Covernummeret er produceret af Rasmus Littauer, der foruden at tæske trommer for også giver den som School of X. På nummeret gæstes hun af Major Lazer-medlemmet Walshy Fire, med hvem hun den 1. november udgiver albummet ’Walshy Fire Presents: MMMMØ – The Mix’, der kommer til at bestå af b-sider og remixede tracks fra bagkataloget.

Læs også: Emma Rosenzweig springer ud som musikvideoinstruktør for Mø – se sommerhuspoesien i ’I Want You’

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af