Lyt til SOUNDVENUE STREAMER: Bizar Charles Manson-dokumentar og en kriminelt overset advokatserie

Du kan lytte til og abonnere på SOUNDVENUE STREAMER via via Spotify og iTunes eller din foretrukne podcast-app.

Man kan ikke komme udenom Charles Manson i denne måned, hvor den notoriske seriemorder figurerer i både Quentin Tarantinos ’Once Upon a Time in Hollywood’, den nye sæson ’Mindhunter’ og i dokumentarserien ’Charlie Manson’s Bloodline’, der nu kan ses på Viaplay.

Jacob og Lise går veloplagte og post-sommerferie-binge-ivrige i kødet på sidstnævnte, men noget er – med Lises ord – »helt off« i fortællingen om Mansons barnebarn, der forsøger at arrangere en ’almindelig’ begravelse for sin morderiske »grandpa«. For giver det mening at hylde uhyrets menneskelige sider, når nu uhyret er så indiskutabelt afskyvækkende – og altoverskyggende?

Det er svært at kigge væk, men spørgsmålet er, om det også er godt tv.

Podcasterne debatterer inden proceduren rykkes over i ’The Good Fight’s feisty fiktive – og anderledes humoristiske! – retssale. CBS-serien, der kan ses på HBO Nordic, er meget mere end en spinoff af ’The Good Wife’ (som hverken Jacob eller Lise har set). Og så går den frådende og underholdende gakket i frontalangreb mod Trump-administrationen som ingen anden fiktionsserie…

Lyt med når Jacob og Lise giver dig ugens bedste streamingtips på bare en halv time.

SOUNDVENUE STREAMER udkommer ugentligt. Du kan lytte og abonnere via Spotify og iTunes, eller din foretrukne podcast-app.

Følg SOUNDVENUE STREAMER på Facebook HER.

Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold