CPH:DOX er i fuld gang og det kan få selv den mest hårdføre dokumentarnørd til at dejse om af lykkelig udmattelse.
Men i år er der også meget andet end film på programmet. Denne weekend byder DOX sammen med Politiken på Reality:Check – et selverklæret tre-dages demokratilaboratorium. Her sætter de blandt andet fokus på Wikipedia med et såkaldt edit-a-thon, et åbent redigeringsværksted lørdag d. 7/11, hvor alle – og især kvinder – kan lære at skrive og redigere artikler til det verdensomspændende onlineleksikon, uden hvilket alverdens folkeskoleelever ville være på røven.
Soundvenue snakkede med en af folkene bag arrangementet, talsperson for aktivistnetværket Renegade Runners (kendt for deres episke morgendansefester), Maia Kahlke Lorentzen for at spørge ind til baggrunden for eventet.
Hvorfor har vi brug for flere bidragsydere til det allerede enorme opslagsværk?
»Grunden til at vi laver Wikipedia edit-a-thon er, at der er en skævhed i antallet af kvinder der bidrager til Wikipedia (kvindelige redaktører udgør mellem 8-16 procent, red.). Det betyder, at det indhold, der kommer på Wikipedia, er anderledes, end hvis der var flere kvinder og flere minoritetsgrupper. Der er langt færre artikler om kendte kvinder og artiklerne er skrevet på en bestemt måde. For eksempel handler de tit om, hvilke berømte mænd de her kvinder var gift med eller hvor mange børn de havde snarere end hvad de har gjort.«
»Kvinder er underrepræsenteret i historieskrivningen generelt, ikke kun i leksika. Det betyder at man får et forvrænget billede af historien, for hvis man ikke er beskrevet, eksisterer man ikke. Hvis der er færre opslag om kvindelige forskere, politikere, opfindere, forfattere kan man få det indtryk, at de ikke eksisterer eller at kvinder bare er ‘dårligere’ til disse fag. Og hvis opslag i leksika om kvinder altid starter med at nævne hvem de er gift med, deres familieforhold etc., så underbygger man den gammeldags idé om, at en kvinde stadig primært er noget i kraft af sin partner og/eller sit moderskab, ikke i forhold til det virke, der er grunden til at et opslag i et offentligt leksikon er blevet relevant.«
»At udelade kvinder fra leksika og historieskrivning underbygger det traditionelle mandsdominerede kønssyn, hvor verden og historien primært er skabt af mænd, og kvinder er deres hustruer og mødre. Præcis ligesom det er problematisk kun at skrive historien fra et hvidt, vestligt synspunkt giver det et skævvredet billede af virkeligheden og historien ikke at fremstille kvinder mere facetteret. For eksempel lærte jeg i skolen at Columbus “opdagede” Amerika. Det gjorde han ikke, han invaderede det. Men det er seriøst stadig noget, man diskuterer i USA, og der er sikkert også folk i Danmark, der stadig mener, det er tilfældet. For det du lærer i skolen, ser de fleste som fakta. Dem, der definerer hvad der er fakta, definerer virkeligheden. Og det har reelle konsekvenser for minoriteter og undertrykte grupper, for det er med til at gøre dem usynlige, til at bagatellisere eller opretholde strukturer, der undertrykker dem.«
Har du et eksempel på det?
»Thit Jensens profil handler mere om hendes relationer til familie, forældre og børnefødsler end om hendes politiske engagement og forfatterskab. Det er en slående forskel til den måde hendes bror, Johannes V. Jensen, er omtalt på. Det kan man godt grine lidt af, men det er jo utroligt. Der er mange eksempler på decideret at udelade centrale kvinder fra historien, som for eksempel var med til at gøre store opfindelser. Et godt eksempel er den ukendte historie om kvindelige kodere, der frem til 80’erne faktisk var ligeså talrige som mænd. Det gode ved Wikipedia er jo så, at det er åbent, så man kan skrive det om, og det er derfor vi holder de her wiki-edit-a-thons.«
Hvorfor er kvinder så underrepræsenteret på for eksempel Wikipedia?
»Jeg har ofte fået smidt biologiske forklaringer i hovedet, når jeg spørger, hvorfor der ikke er flere kvinder, der arbejder med teknologi. “Jamen, det er fordi I skulle passe på afkommet og snakke samtidig, mens vi skulle jage, så vi er bedre til at koncentere os om matematik”, eller noget hjemmestrikket evolutionshejs i den stil er tit en del af forklaringen. Det viser sig så, at der har været masser af kvindelige kodere, mange af dem dygtigere end de mandlige pionerer, vi hylder i dag. Men fordi de ikke er skrevet ind i historien, ved vi ikke de eksisterer, og så kan myter som at “kvinder kan bare ikke finde ud af teknologi” blive ved med at bestå.«
»Og svinestreger som reklamebranchen beslutter at markedsføre PC’er til drenge og de facto udelukker 50% af befolkningen fra at deltage i den digitale revolution kommer først for dagens lys her 30 år senere (det er artiklen ovenfors konklusion, red.).«
Hvorfor har I valgt Wikipedia som indsatsområde?
»Vi har valgt Wikipedia som platform, fordi det er åbent og vi har mulighed for at deltage. Det er et, på papiret, demokratisk redskab. Det er leksika skrevet af store forlag ikke, de bestemmer selv hvem deres paneler er, og hvem der har definitionsret på sandheden. På Wikipedia har vi en mulighed for at være medskabere.«
Hvor finder I info om hvilket køn bidragsydere og redaktører har?
»Det er statistik som Wikimedia Foundation, den organisation der er bag Wikipedia, kommer med. De laver undersøgelser af hvem, der bidrager og hvilke artikler der bliver skrevet. Wikimedia foundation har så også lagt mærke til, at der er en vis skævhed i hvem, der er redigerer på Wikipedia. Det er de interesserede i at rette op på. De ved jo godt at det handler ikke om at få færre mænd til at skrive til Wikipedia. Det handler om at få flere kvinder, for så får de flere redaktører og dermed bedre indhold.«
Og hvad sker der helt konkret på lørdag?
»Man møder bare op med sin laptop og så er der oplæg a lá Wikipedia for dummies om hvordan man opretter en profil og redigerer en artikel og hvordan man skriver skriver, fordi der er jo en bestemt måde at skrive til leksika på. Alt det fortæller de garvede redaktører om. At skrive til Wikipedia er jo lidt specielt, idet man kan risikere at andre retter i eller sletter ens artikel, hvis de ikke synes det er godt nok eller de ikke er enige. Og det er lige præcis i den dynamik, at man som kvinde kan risikere at havne blandt mandlige redaktører, der måske har et problem med indholdet. Så det snakker vi også om. Vi har også en masse forslag med til artikler, som skal skrives eller gøres bedre. Så det er en helt konkret måde at komme i gang med at lave det her om.«
Hvem forventer I at se til arrangementet?
»Det var meget blandet sidst (sidste wiki-edit-a-thon blev holdt 8. marts i år, red.). Der var både en på 60, som gerne ville skrive om nogle bestemte former for kunst, hun havde fulgt i 60’erne og så var der teenagepiger. Mænd og kvinder – alle mulige mennesker. Samlet set er det nogle folk, der har noget de går op i og ved noget om og som gerne vil formidle det, og der er Wikipedia en fantastisk platform. Man behøver ikke skrive en feministisk vinklet artikel om kvinder, det kan også bare være noget nørdet, som man synes er spændende eller at man gerne vil lære at redigere og gøre de her tekster bedre. Det er enormt tilfredsstillende at skrive de her ting og så pludselig ligger de på nettet på verdens største online leksikon.«
Hvordan melder man sig til?
»Man dukker bare op. Det er i Cinemateket i København på lørdag fra 14.30 og man kan se mere på vores Facebook-event. Hvis man har en lille smule viden om et eller andet, så synes jeg man skal komme og formidle det videre, for viden skal deles ellers er den ikke noget værd.«
Læs også: Ti spørgsmål til tjenesten, der skaffer alt: »Lige nu arbejder vi på at skaffe en snekanon«