Taylor McFerrin

Taylor McFerrin er seneste tilføjelse til Flying Lotus’ Brainfeeder-familie, og æblet falder ikke langt fra stammen – ej heller med tanke på, at hans far er den navnkundige jazzsanger Bobby McFerrin. Ligesom sin far deler Taylor en passion for det improviserede, og det høres tydeligt på debutalbummet, der en samling af ufuldstændige værker, som han nu har afsluttet med henblik på udgivelse.

Derfor er det også bemærkelsesværdigt, hvor meget integritet McFerrin formår at skabe gennem albummet, der har psykedeliske elementer på ‘Postpartum’, er eksperimental-rocket som Radiohead på ‘Place In My Heart’, electrosoulet som Eric Lau og Mark de Clive-Lowe på ‘Florasia’ og fusionsjazzet a la Portico Quartet på ‘PLS DNT LSTN’. Her vinder Brainfeeder-slægtskabet dog over de biologiske gener, for gennemgående er nemlig McFerrins wurlitzer samt labelmaten Thundercats virtuose bas, der efterhånden er blevet fast inventar på alle selskabets udgivelser, og som hjælper til at holde sammen på lydbilledet.

Mere end musikken er det dog iscenesættelsen af vokaler – både Taylors egen og de gæstende artisters – der er pladens reelle styrke. For eksempel er det genialt at bruge den ellers pæne sangerinde Emily King på den jagende electronica-ballade ‘Decisions’, hvis staccato-synths giver fornemmelsen af en fremdrift, der harmonerer med tekstens hook, »I think I see the sun«. Nu skal man som bekendt ikke flyve for tæt på solen, og enkelte steder bliver albummet da også overmodigt med intetsigende instrumentale intermezzoer, men Taylor McFerrin flyver i hvert fald ikke længere under radaren.