Major Lazer ‘Peace Is the Mission’ (1. juni)
Major Lazer har siden debutalbummet ’Guns Don’t Kill People… Lazers Do’ været toneangivende repræsentanter for genkomsten af dancehall og reggae med deres farverige rytmer og massive beats. De satte sidste år ild til Roskilde Festival, og er klar til at gentage bedriften på årets Tinderbox Festival, men inden da udsender trioen, bestående af Diplo, Jillionaire og Walshy Fire, deres tredje album ’Peace Is the Mission’.
En del af numrene er blevet sluppet løs, og indtil videre har vi stiftet bekendtskab med ’Too Original’, ’Roll The Bass’, ’Night Riders’ og kæmpehittet ’Lean On’, der har Mø med som gæstevokal.
Mø er dog ikke den eneste gæst, og gruppens elektronisk tunge dancehall får også vokalhjælp fra Ellie Goulding, Travi$ Scott, Pusha T og 2 Chainz for bare at nævne nogle.
Læs om flere fede juniudgivelser på de følgende sider.
Jamie xx ‘In Colour’ (1. juni)
Han er bare 26 år gammel, men Jamie xx er alt andet end grøn på den internationale musikscene. Den introverte brite har produceret for Drake og Alicia Keys, udgivet remix-albummet ’We’re New Here’ med legenden Gil-Scott Heron, remixet og udsendt solotracks og selvfølgelig siddet bag knapper og trommemaskiner i The xx.
Nu er Jamie dog gået endeligt alene i studiet og kreeret sin første album i eget navn, der blandt andet byder på den hårdtslående ’Gosh’, soulbangeren ’I Know There’s Gonna Be (Good Times)’ og den intime ’Loud Places’ med Romy fra The xx – plus ’Sleep Sound’ og ’Girl’ fra sidste års ep af samme navn som sidstnævnte.
Albummet blev forleden lagt op i iTunes til prestream, hvor man kunne mæske sig i producerens egne evner og massive referencer til den sprudlende historie, som lægger sig om ad britisk klubmusik.
Soak ‘Before We Forgot How To Dream’ (1. juni)
Teenagetidens forvirrende følelser er allerede blevet besunget 117 gange og lidt til, men nogle gange kommer der en stemme, der rammer lige i solar plexus i en blanding af charmerende naivisme og livskloge betragtninger.
Bag Soak gemmer sig den 18-årige nordirer Bridie Monds-Watsons, der med et par ep’er i bagagen nu er klar til at løbe linen ud med et debutalbum, der er folket singer/songwriter med et skævt af pop og sælsomt ærlige tekster.
Vi har tidligere været forgabte i singlen ‘Sea Creatures’, der med bølgeskvulp og sarte strygere lagde grund til Soaks eminent sungne omkvæd: »I don’t think they know what they mean / I don’t think they know what love is / throw it around like it’s worthless / I don’t think they know what love is«.
Communions ‘Communions EP’ (1. juni)
Iceage og Lower har banet vejen, og danske Communions er nu godt på vej til at være det næste Mayhem-navn, der får et gennembrud udenfor landets grænser.
Og med den nye ‘Communions EP’ virker det i den grad muligt – og fortjent. Lydbilledet siden ‘Cobblestones’-ep’en er blevet mere renskuret, dog fuldt bevidst, hvis man spørger forsanger Martin Rehof. Resultatet er nogle befriende lette guitarpop-sange, der inkorporer elementer fra både postpunk, Madchester-æraen og The Smiths janglepop.
Ep’en er allerede til stream nu, og der er ikke andet at sige, end at melodimaterialet alene er fænomenalt.
Florence + the Machine ‘How Big How Blue How Beautiful’ (1. juni)
Siden iTunes var lidt for ivrige med at offentliggøre gruppens tredje album, har Florence + the Machine haft travlt. Florence Welch og band har på relativt kort tid udsendt de fire singler ’What Kind of Man’, ’St. Jude’, ’Ship Wreck’ og ’Delilah’, hvor de tre første har fået tilhørende musikvideoer.
På de første numre møder man en mere alvorlig og voldsom Florence end tidligere, men briten har altid haft en evne til at virke intim og skrøbelig midt i al den flydende patos. På ’What Kind of Man’ skærer hun igennem alt med sydende guitarer, mens livet er ved at løbe ud af hænderne på hende, hvorimod hun på ’St. Jude’ er fuld af sorg og fortvivlelse, mens hun går alene gennem regnen: »And I’m learning, so I’m leaving / and even thought I’m grieving / I’m trying to find the meaning«.
Det er følelser i stadionstørrelse, som kan opleves live, når Florence og slænget giver koncert på Orange Scene til sommer.
Sun Kil Moon ‘Universal Themes’ (1. juni)
Vi kårede sidste års mesterlige ‘Benji’ til det tredjebedste album i 2014, så selvfølgelig er forventningerne tårnhøje til Mark Kozeleks næste Sun Kil Moon-album.
Men kan ‘Universal Themes’ leve op til ‘Benji’s tragikomiske og besættende tekstunivers? Som fungerede så godt takket være det helt spartanske akkompagnement. Den ti minutter lange ‘Garden of Lavender’ viste Kozelek i samme intense formkurve, mens den elektriske ‘Ali/Spinks 2’ er den tidligere Red House Painters-frontmand i lidt mere manisk humør – ikke det bedste, hvis han er ude efter mere a la ‘Benji’.
Men måske de bedste fortællinger også er gemt til albummet? Titler som ‘With a Sort of Grace I Walked to the Bathroom to Cry’, ‘Cry Me a River Williamsburg Sleeve Tattoo Blues’ og ‘This Is My First Day and I’m Indian and I Work at a Gas Station’ lægger i hvert fald op til musikalske narrativer, der burde være alt andet end kedelige.
Heimdals Sidste Vogter ‘Heimdals port’ (1. juni)
»Man kan let høre på musikken, at det ikke er noget stunt. Kidd-projektet ligger så fjernt fra, hvordan virkeligheden er, og hvordan man i virkeligheden har det. Mange af de nye numre kunne ikke bliver mere personlige, jeg kunne ikke snakke mere fra hjertet«, sagde Nicholas Westwood Kidd, da vi i marts fangede ham til en snak om det nye projekt Heimdals Sidste Vogter, der er rapperens forsøg på at skille sig af med de konnotationer, der prægede Kidd-projektets hedonistiske ydre.
Eneste single, der har løbet i forvejen for den syv numre lange ep er ‘Ruller tungt’, der byder på en mere nedtonet stil til en massiv produktion af Orbit Crew, der har hevet nogle særdeles hængende horn frem fra sample-skufferne.
Giorgio Moroder ‘Déjà Vu’ (8. juni)
The King of Disco is back! Giorgio Moroder er blevet 75 år, men det stopper ham ikke fra at udsende sit første soloalbum i 30 år. Mange stiftede for første gang bekendtskab med italieneren, da han gæstede Daft Punks ’Random Access Memories’, men produceren står bag et utal af discohits op gennem 70’erne og 80’erne. Måske samarbejdet med den franske duo gav ham blod på tanden?
Den kommende plade hedder ’Déjà Vu’, der virker som den helt rigtige titel, til når discokongen tager en tur ned af erindringens allé til dengang, hvor trompetbukser triumferede.
Med sig har Moroder nogle af tidens mest markante skikkelser i Sia, Charli XCX og Mikky Ekko, men får også hjælp fra popdronningerne Kylie Minogue og Britney Spears. På titelnummeret begiver Sia sig ud i ukendt territorie og folder sig ud som discodronning, hvorimod den pumpende ’74 is the new 24’, sender tankerne tilbage til dengang, Moroder stadig havde skovsneglen på overlæben.
Hudson Mohawke ‘Lantern’ (15. juni)
Det var meningen, at Hudson Mohawke skulle udsende sit ’Lantern’-album tilbage i 2013, men pludselig tog TNGHT-projektet med Lunice fart, og før han vidste af det, sad HudMo i studiet med Kanye og producerede tracks som en del G.O.O.D. Music-holdet.
Hans boldgade er farverig hiphop med rødder i den elektroniske klubmusik, som det gospel-højtravende track ’Ryderz’ understreger. 808-trommerne kommer som perler på en snor sammen med horn og strygere, det ene højere end det andet. Og på den allerede offentliggjorte trackliste fremgår det, at HudMo har været i studiet med blandt andet Miguel, Jhené Aiko og Anthony.
»Dette album er alt jeg har arbejdet mod. Jeg ville skabe en klassiker – i det mindste for mine venner. Jeg har aldrig villet have det til at høre under en bestemt genre. Jeg ville have, at det skulle være mit eget. Det hele«, har Hudson Mohawke forklaret.
Flo Morrissey ‘Tomorrow Will Be Beautiful’ (15. juni)
Den 20-årige engelske sangerinde er lidt af et fænomen, og faktisk lidt en Youtube-succeshistorie. Som 17-årig udsendte hun nemlig sin første single ’If You Can’t Love This All Goes Away’ (med en video filmet af søsteren Millie), der var skrevet og indspillet i soveværelset.
Det tog ikke lang tid, før pladebossen Daniel Glass fra Universal-underselskabet Glassnote Records fik øjnene op for unge Flo og med det samme signede hende på sit label. Samarbejdet har nu båret frugt, og midt i juni er tiden altså kommet til debutalbummet, hvorfra briten allerede har givet prøver på sit uspolerede sangskrivertalent med singlerne ’Show Me’ og ’Pages of Gold’, hvor sidstnævnte lyder som en blanding af Beach Houses drømmepop og Joni Mitchells klassiske guitarsange.
Vince Staples ‘Summertime ’06’ (29. juni)
Vi har efterhånden skrevet side op og side ned om Vince Staples, siden han sidste år udsendte gennembruddet, den voldsomme gadeberetning af en ep, ‘Hell Can Wait’.
Nu er tiden endelig kommet til den 21-årige rappers debutalbum, og førstesinglen ‘Señorita’ var med linjer som »that’s somebody’s son but a war to be won / baby either go hunt or be hunted« endnu et bevis på, at Staples ikke lægger fingre imellem, når han beskriver gaden, som han ser den. Uden omsvøb.
Long Beach-rapperens mission er ikke af den storladne politiske slags – i hvert fald ikke på overfladen, men i hans skildringer ligger en vrede og et ønske om at formidle tingenes tilstand, som de i virkeligheden er, der ikke kan undgå at trække tråde op længere i systemet.
Du kan opleve Vince Staples live til vores Soundvenue Session den 20. juni i Lille Vega.
Miguel ‘WildHeart’ (29. juni)
Det er snart tre år siden, at flødeprinsen udsendte sit andet album og brede gennembrud, ’Kaleidoscope Dream’. Siden da har han været et smut forbi Roskilde Festival, lavet musik til HBO’s hitserie Girls og sluppet en tre numre lang ep på Soundcloud (den er dog sidenhen blevet fjernet igen).
Informationerne om ‘Wildheart’ er sparsomme, men det, at de tre numre fra den førnævnte ep er blevet fjernet, kunne være et tegn på, at de kommer til at optræde på albummet. Dog har flødeprinsen selv afsløret, at Pharrell og DJ Premier har været med ham i studiet.
Hvis vi skal kigge lidt i spåkuglen er det åbenlyse bud dog naturligvis, at Miguel (igen) smører tykt på, når han fløjlsblødt crooner over den kærligheds- og sexramte r’n’b. På ‘Coffee’ fra førnævnte ep lyder det blandt andet: »Wordplay, turns into gun play / and gun play turns into pillow talk / pillow talk turns into sweet dreams / sweet dreams turns into fucking in the morning«.
Læs også: Skal du ikke på festival? Her er otte stærke koncerter i juni