Mr. Scruff

Dj’en fra Manchester blander de genrer, som han ynder at spille på de engelske natklubber, og det er ikke så få. Hiphop-beats, house, dub, electronica og masser af swingende jazz. Den gode Mr. Scruff gør, hvad han kan på det nye album.

Der er lidt for enhver smag, noget lykkedes bare bedre end andet. For når udgangspunktet er instrumentale numre på minimum fem minutter, så skal det eddersprøjteme være interessante skæringer for at fastholde lytteren. Numrene lyder som soundtracket til en hed nat på en klub, men festen aftager på hjemmeanlægget. Der er brug for mere spræl og variation, ellers ender det i halvdød lounge-stemning med pianoklimt og ensformige synth-flader til de ofte monotone trommespor.

Mr. Scruff forsøger at tilføre adspredelse ved at invitere gæster indenfor på halvdelen af numrene. Det skaber dynamik, specielt på numrene med vokal. Den jazzede ‘Music Takes Me Up’ med veloplagt sang af Alice Russel og den dubbede, tunge dancehall-skæring ‘Nice Up the Function’ med en veloplagt Roots Manuva er klart albummets bedste numre. Det er dog også værd at fremhæve calypso-instrumentalen ‘Stockport Carnival’, der fungere som en dejlig outro til albummet.

Samtidig med at vi får en omgang funky festlig musik, kæmper albummet en sej kamp mod at blive langtrukkent, både grundet de lange numre, men også fordi man som lytter ikke altid føler sig som en del af festen. Tun er kedeligst på dåse, og Mr. Scruff mister saft og kraft som album.