Captain Murphy

Internetspekulationen om identiteten bag den mystiske tegneseriefigur/rapper/kultleder var intensiv. Captain Murphy viste sig at være Flying Lotus’ rappende alter ego, og hvad kunne være en bedre modvægt til den svævende drømmelyd, som 29-årige Steven Ellison perfektionerede på ‘Until the Quiet Comes’ , end en dyster tegneserieskurk der manisk griber efter verdensherredømmet?

‘Duality’s hovedperson er en sonisk mad scientist: Dialogstumper klippes ind og ud af det løst strukturerede lydbillede, mest iøjefaldende er obskure opfordringer til at tilslutte sig en kult. I stedet for kosmisk harmoni får vi fantastisk kaos. Allerede det første nummer, ‘El Topo’, eksploderer med en dundrende stemmeboks-forstærket vokal som på Big Bois ‘Shutterbug’.

Mens Murphys stemme forvrænges i alle tænkelige retninger, er rimene konstant hæderlige. Ligesom vokalen tit er mørk som Tyler, the Creators og glimtvis Quasimoto-pitchet, er også stil og tekstunivers inspireret af både Dooms skizo-rap og Odd Futures henkastede flows. Når Ellison ikke selv klippeklistrer beatkollagerne sammen, rapper han eksempelvis over TNGHTs futuristiske version af trap music eller destruerer Kanye Wests naivt-glade ‘Good Morning’.

Læs også: Otte fede mixtapes til gratis download

Mixtapet er dog primært (på godt og ondt) et produkt af undergrundsmiljøet omkring Stones Throw og Flying Lotus’ eget Brainfeeder-pladeselskab. Men hvor FlyLo-album bevæger den klassiske post-Dilla-lyd i rummelige og sfæriske retninger, snævrer Captain Murphy lyden ind på en meget Madlib’sk måde: Grumsede stemmemanipulationer, skæve Dilla-trommer med tribal-undertoner, og korte, nærmest improviserede sangstrukturer.

Paradoksalt nok lidt forudsigeligt i sin skæve uforudsigelighed, men jeg håber alligevel, at denne dystert-mystiske kultlederside af Steven Ellison er mere end blot et flygtigt bekendtskab.