KOMMENTAR. Det er måske et af de bedste enkeltstående øjeblikke i hele Ukendt Kunstners diskografi. Lige dér, to minutter og 20 sekunder inde i ‘Langt væk’, hvor det raslende beat slutter sig til lydbilledet.
Det er så perfekt afmålt, så stemningsfuldt. Og så forløsende i forhold til den opbygning med et elektrisk piano, der har danset rørende rundt i sine egne toner i 140 sekunders rendyrket melankoli. Men beatet forsvinder igen, når Hans Philip selvreflekterende og så smukt synger: »Min ven siden 1988 / men hvor er du nu? / ville ønske jeg ku’ se dig igen / men du’ så langt væk fra mig«.
‘Langt væk’ fra ‘Neonlys’-albummet har altid været min yndlingssang af Ukendt Kunstner. Den er så flot konstrueret, og Philip leverer på alle planer: Med sang uden beatet, med rap over trommerne. Denne her vekselvirkning er noget af det, der gør det til sådan et fantastisk nummer.
Det giver bare noget ekstra vægt til de sungne ord, når underlægget er så sparsomt. Og det er lidt det samme slags ‘trick’ (uden at det skal lyde kalkuleret), der bliver brugt på Hans Philips nye solosingle ‘Siger ingenting’, hans første i eget navn siden Ukendt Kunstner blev lagt i graven.
Opbygningen er selvfølgelig noget helt andet. ‘Siger ingenting’ er Philips vokal over et klaver i to et halvt minut, inden beatet falder og synthesizere kommer brusende. Det er en klar overgang, som deler sangen op i to respektive dele, hvor ‘Langt væk’ skiftede mellem stemningerne. Men nogle af virkemidlerne er de samme, hvilket resulterer i to enkeltstående delelementer, der ligesom i ‘Langt væk’ vækker begejstring: Den helt sarte klaverstil og så den forløsning, der kommer med skiftet.
Det er danske Kops, der har produceret, og det er grundlæggende en virkelig modig sang. Et rørende nummer til en pige, som Philip håber kan kigge fremad i stedet for at se tilbage.
»Finder vi en ro igen? / taler om de samme ting / håber du ka’ se / alt det jeg ku’ bli«, synger Philip i andet vers, og man kan ikke komme uden om, at det her sparsomme arrangement, ligesom omkvædet i ‘Langt væk’, giver noget ekstra opmærksomhed til ordene. Der er ikke mange af dem, så man skal være sikker på, at de når helt ind til hjertet. Derfor er det modigt: Det er ordene og Philips levering, som udelukkende står i fokus. Klaveret er flot, men det er et eller andet sted ‘bare’ med for at understøtte de følelser, som Philip formidler via lyrikken og sin stemmes sårbarhed.
Og så er der beatet, der decideret tager springet og sender Hans Philip helt til bunds, hvor stemmen er forvrænget af autotune og i sidste ende kun formidler følelserne via lyde, ikke ord. Her har selve musikken en større rolle end i første halvdel af sangen. Her er det nemlig også synthesizerne, der fortæller om det brusende hav af melankoli og sparsomt håb, som hvirvler rundt i sangerens hoved. Når først vi har Philips ord i baghovedet, blivet beatet en kulmination på det hele.
Igen: Det er bestemt ikke helt samme fremgangsmåde som i ‘Langt væk’, og det er ikke fordi, at jeg fra første stund vil sidde og sammenligne Hans Philips solosingle med Ukendt Kunstner. Det er så tydeligt, at han nu har bevæget sig ind på sin helt egen sti, men ‘Langt væk’ var bare det første, der poppede op i mit hoved, da jeg hørte ‘Siger ingenting’. Måske også fordi, at netop den sang altid har haft så stor indvirkning på mig.
‘Langt væk’ er en totalt unik sang i Ukendt Kunstner-sammenhæng, men det er faktisk også rart at kunne fornemme en eller anden form for rød tråd. At der er noget af det, jeg satte allermest pris på i Ukendt Kunstner, som nu bliver videreudviklet og formidlet i en helt ny kontekst.
Hans Philip er officielt videre fra Ukendt Kunstner, og ‘Siger ingenting’ er på ingen måde en reprise af ‘Langt væk’. Men singlen er ikke så langt fra en side af Philip, jeg altid har været fascineret af. Musikken skifter, men kunstneren bag står stadig skarpt. Og det er virkelig et kompliment.
Læs også: Ungdommens yndlingsrapper er tilbage – men intet er som det plejer
Læs også: Ung dansk popkunstner har produceret Hans Philips nye solosingle