Hvorfor er kvinderne i Michael Jacksons liv tavse?

KOMMENTAR. Hvis en af dine elskede blev stemplet som pædofil i offentligheden, og du var overbevist om, at han var uskyldig, ville uretfærdigheden så ikke bare give dig lyst til at… skrige?

Sådan havde Janet Jackson det, da hun i efteråret 1994 pennede hittet ’Scream’ sammen med storebror Michael og derigennem sendte en arrig popfinger efter tabloidmediernes klapjagt på MJ og anklagerne om børnemisbrug (singlen blev udgivet sammen med nummeret ’Childhood’). Men til trods for, at Janet stod ved sin brors side last og brast, da han levede, lyder der ikke så meget som en hvisken fra hende nu, mens skandalebrølet fra Dan Reeds dokumentarfilm ’Leaving Neverland’ gjalder verden over, og radiostationer fra Canada til New Zealand trækker stikket på ‘Billie Jean’.

Tavst er der også hos Michael Jacksons to ekshustruer Lisa Marie Presley og Debbie Rowe, som formentlig hørte til blandt de kvinder (foruden afdøde Elizabeth Taylor), der stod superstjernen nærmest. Presley forsvarede ellers Jackson mod pædofilianklagerne i 90’erne, mens Rowe – som er mor til hans to ældste børn Prince Jackson og Paris – vidnede til fordel for sangeren under retssagen i 2005, seks år efter deres skilsmisse i 1999.

Selv søsteren La Toya Jackson har lagt låg på sig selv, til trods for at hun tidligere redeligt har stukket fingeren i hvepseboet ved at tale både for og imod sin bror. I 1993 vakte det således opsigt, da La Toya offentligt tog afstand fra MJ oven på anklagerne fra 13-årige Jordan Chandler:

»Jeg kan ikke og vil ikke være et stiltiende vidne til hans kriminelle handlinger mod små, uskyldige børn«, sagde La Toya på et pressemøde og forklarede, at hendes mor havde vist hende »checks på meget, meget store beløb« til familierne, hvis sønner sangeren skulle have misbrugt igennem 80’erne.

»Jeg elsker Michael, men jeg har mere ondt af de her børn, fordi de ikke har et liv mere. Spørg jer selv, hvorfor en 35-årig mand inviterer en lille dreng på besøg i en måned?« lød det fra La Toya, mens Jackson-brødrene – minus Michael selv – skød tilbage med beskyldninger om, at deres søster var blevet pengegrisk og ’købt’ af et unavngivet medie. År senere sadlede hun selv om og stod sågar sammen med Janet ved sin brors side under retssagskaosset i 2005:

»Jeg troede aldrig et minut på, at Michael var skyldig. Da jeg talte med ham om det efterfølgende, sagde han, at han hele tiden havde vidst, at det ikke var mig, der havde fundet på at sige de ting«, bedyrede La Toya til The Daily Beast i 2011.

MTV-kys med Elvis’ datter

I 1994 giftede Michael Jackson sig med Elvis’ datter Lisa Marie Presley ved en privat ceremoni i Den Dominikanske Republik. Ingen i offentligheden vidste besked, endsige anede at de to overhovedet var et par. Presley (som allerede havde to små børn, den ene skuespillerinde Riley Keough) var blevet skilt fra sin første mand 20 dage forinden, men slog senere fast, at hun og Jackson havde datet i noget tid inden giftemålet. Og at de havde kendt hinanden perifert fra barnsben, hvor Presley ofte havde set The Jackson Five optræde i Las Vegas.

Det forhindrede dog ikke pressen i at spekulere i, hvorvidt sammensmedningen af verdens to mest legendariske musikfamilier var rent pr-bluff for at lægge afstand til Chandler-sagen, ikke mindst fordi Jackson – der alle dage havde været notorisk privat – pludselig syntes ivrig efter at vise sin nye brud frem for så store forsamlinger som muligt:

Parrets første offentlige date var til MTV Music Awards tre måneder efter brylluppet, hvor de kissemissede på scenen (»Tænk bare, ingen troede, at det ville holde!«, udbrød Jackson til publikum), de smed tøjet i musikvideoen til ’You’re Not Alone’ (skrevet af R. Kelly, for at det ikke skal være løgn) og forsvarede deres kærlighed over for journalisten Diane Sawyer i et af 90’ernes mest besynderlige tv-interviews, hvori Presley bekræftede, at »yes, yes, yes«, hun og Michael havde sex.

Ved samme lejlighed gik Sawyer imidlertid også Jackson på klingen omkring pædofilianklagerne.

»Jeg har aldrig inviteret nogen med i seng. Aldrig. Børn elsker mig – de følger efter mig«, sagde MJ, og Presley supplerede:

»Han kan ikke engang gå på toilettet, uden at børnene (der besøgte Neverland, red.) løber med derud«.

I ’Leaving Neverland’ tegner anklager James Safechuck et noget andet billede af MJ’s sexliv i samme tidsperiode. Et billede, der stemmer mere eller mindre nøjagtigt overens med, hvad de kulørte medier gættede på;

»Michael fortalte mig, at han var nødt til at have de her offentlige forhold med kvinder, så folk ikke ville begynde at tro noget. Han sagde altid, at han ville blive nødt til at blive gift på et tidspunkt, men at det ikke ville betyde noget«, siger Safechuck, som også angiver, at Jackson iscenesatte en hel lille bryllupsceremoni med ham, komplet med en falsk vielsesring i børnestørrelse.

Endnu et mystisk ægteskab

Michael Jackson og Lisa Marie Presley blev skilt få måneder efter interviewet med Diane Sawyer, knapt to år inde i ægteskabet. Årsag: Irreconcilable differences. Parret forblev venner og blev tit spottet sammen i årene, der fulgte, hvor Presley tog med Jackson på ferie og var med til at fejre hans fødselsdag. I 2003 blev hun atter interviewet af Diane Sawyer, som ville vide, om forholdet havde været spil for galleriet:

»Jeg blev forelsket i ham, det gjorde jeg. Alt, hvad jeg sagde dengang, var sandt«, svarede Presley og forklarede (ikke ulig, hvad Robson og Safechuck fortæller, om end fra en noget anden vinkel), at sangeren som privatperson var en ganske anden end sin offentlige karakter:

»Han er ikke dum. Det er ærgerligt, at så få ved, hvordan han i virkeligheden er, for han lader ikke folk se det. Han har en særlig ide om, hvordan han skal agere i offentligheden; den her underdanige, offer-agtige, stille rolle, som han spiller«.

Året efter Jacksons død gæstede Presley også Oprah Winfreys hvide sofa og fortalte, at hun aldrig havde set skyggen af utugt på Neverland – og at hun mente, at Jackson måtte have været helt væk på stoffer, da han i 2003 på beskrev det »smukke« i at dele sin seng med børn i dokumentaren ’Living With Michael Jackson’. »Det var ikke den Michael, jeg kendte«, sagde Presley.

Året efter Jackson og Presley gik fra hinanden, giftede han sig på ny under mindst lige så besynderlige omstændigheder med sin mangeårige veninde Debbie Rowe – en klinikassistent, Jackson havde mødt i 80’erne, da han gik til behandling for hudsygdommen vitiligo. Ægteskabet varede i tre år, og parret fik to børn sammen, som Rowe fortalte, var hendes »gave« til Jackson.

»Jeg tror på, at der er nogle mennesker, der bare skal være forældre, og han er en af dem. Han er en fantastisk mand og en virkelig god ven, og han har altid været der for mig, siden den første dag vi mødtes. Jeg fik børn for at gøre ham til far, ikke for at jeg kunne være mor. Jeg har ikke gjort noget for at gøre mig fortjent til den titel – Michael har stået for alt. Han er en dejlig og betænksom mand, men han bliver på ingen måde portrætteret sådan. Og det pisser mig af«, sagde Rowe til ABC News i 2003.

To år forinden havde hun overdraget fuld forældremyndighed til Jackson (efter sangerens død genoptog hun kontakten til børnene).

»Silence speaks … «

Hvor er Rowe, Presley og Jackson-søstrene så i dag?

I et nyligt interview med tv-stationen CBS siger Michael Jacksons nevø Taj Jackson (som vil lave en moddokumentar for at bevise sin onkels uskyld), at Janet ikke ønsker at udtale sig for »ikke at drage endnu mere opmærksomhed til sagen«. I sladderland – mere specifikt den britiske avis The Sun – forlyder det omvendt fra »en anonym kilde tæt på familien«, at Jackson-brødrene er »rasende« på Janet, men at hun ikke vil kompromittere sin karriere forud for en koncertrække i Las Vegas til maj.

Det er umuligt at forestille sig, at sangerinden sammen med ovenstående kvinder ikke er blevet kimet ned i døgndrift fra journalister, der vil have en kommentar om ’Leaving Neverland’.

Men selvom det for udenforstående kan virke suspekt, at ingen har kastet et citat af sig, ville det være lige så unfair at google translate kvindernes tavshed til en passiv validering af Jacksons skyld, som det ville være automatisk at affeje Robson og Safechuck som berømmelsesliderlige gribbe, fordi dokumentaren lander på opportunt tidspunkt, hvor den offentlige diskurs omkring krænkelsessager som udgangspunkt tager ofrenes side, bevismateriale eller ej.

Presley og Rowe blev trukket igennem tabloidsølet i 90’erne på en så intens og ofte utvetydigt ondskabsfuld manér (jævnfør blandt andre ovenstående The Sun), at man dårligt kan bebrejde dem det, hvis de vægrer sig ved at vende tilbage i MJ’s spotlys. Særligt hvis deres primære motivation for at udtale sig, mens manden levede, var, at de ville vise ham – privatpersonen Michael, som de angiveligt holdt af – deres støtte, snarere end det handlede om offentlig branding, eller om at de var ’købt’ af Jackson-koncernens marketingsmaskineri.

Hvad grunden end måtte være til, at ekskonerne og Janet ikke kommer springende til Jacksons eftermæles nød –showbizforstoppelse, personlig tvivl eller en tøven med at værdige sagen opmærksomhed – fortjener de ikke at blive mistænkeliggjort ud fra antagelsen af, at silence speaks louder than words.

Spørgsmålet bør ikke være, om Janet mon stadig vil inkludere ’Scream’ på setlisten til sine kommende koncerter, men om vi – dig og mig – vil dømme hende ude, hvis hun gør? Er svaret ja, bør det give anledning til grundig sjæleransagelse af samfundsmoralen anno 2019.

Læs også: Ja, ’Leaving Neverland’ er ensidig – men Michael Jackson-forsvarerne har glemt deres egen kritiske sans