Brancos ’Baba Business’ er et internationalt gangster-epos
MellemFingaMuziks ’Militant mentalitet’-album fra 2015 er en moderne klassiker, fordi det indkapslede en form for rendyrket paranoia fra ghettokvartererne – fra betonjunglen, som de selv kaldte det. Albummet revolutionerede dansk hiphop ved at tage den helt ud på gaden. Men nu, fire år senere, har den ene MellemFinga-halvdel Branco taget afsked med blokken.
Hans ’Baba Business’ er i stedet en international gangsterfortælling af nærmest episke dimensioner. Rapperen forlader den klaustrofobiske setting fra Vestegnen og flyver nu Europa rundt på ulovlige missioner.
Først er vi i Marokko på det pulserende albumhøjdepunkt ’Go Fast’: »Frisk ud af marokkansk fængsel, ingen fash, fash / lille villa i Marrakech, købt cash, cash«. Så er det jorden rundt med Kesi på ’Euro’: »Fra Malaga lig’ til Janeiro / har Porschen parkeret midt i ghettoen«. Følelsen af globalitet forstærkes, når Molo er samlet på ’Investere’: »Kiko investerer i Malaga / Jammer investerer i Jamaica / Stepz investerer i Istanbul«.
Branco brager gennem verden, kaster om sig med penge og overtager nye områder og flygter fra politiet, når det kræves, som på den bouncy ‘La Zone’: »La Jura lige i nakken, brormand, de er helt tæt / 500 heste og de’ glemt«. På Gilli-samarbejdet ’Trafficante’ er han i fuld ’Narcos’-mode, hvor der skal transporteres stoffer: »En halv mil i 50 Euro / hun tæller skejs, til hun er svimmel / og håber på den der penthouse ik’ er det tætteste, vi kommer på himlen«.
Det går ikke langsomt på det her album. Stedvis er det som at se en global gangsterfilm i fast forward.
Lydbilledet har ændret sig tilsvarende for Branco. De dystre, tunge beats fra ’Militant mentalitet’-bangers som ’Cocaina’ og ’A.P Møller’, der alle virkede grå og bastante som boligblokkene fra tekstuniverset, er skiftet ud med spansk guitar (‘La Primera’, ‘Traficante’), ‘Narcos’-agtigt trillende beats (‘Jagt på’) og orientalsk EDM a la sidste års MellemFinga-hit ‘AMG’ (‘La Zone’, ‘Go Fast’).
Det er noget af et sceneskift, og den omflakkende, mere hektiske lyd understreger følelsen af jordomrejse med narkopenge i tasken, som albummet sigter efter. Branco er stadig paranoid, men nu er han det på første klasse.
Selve rapperens vokal har også ændret sig. Den ellers oftest brutale og hårdtslående rapper bruger her meget af tiden på sang-flows. Det gør stemningen både mere sydlandsk og mere storladen. Det her er ikke længere den nærmest brølende bandit fra ‘Militant mentalitet’, men en mand i fuld narkoboss-mode. Sangtitlerne er også internationale. Halvdelen af numrene på ’Baba Business’ har navne, der er spanske, engelske eller noget helt tredje. Det hele giver følelsen af internationalt konglomerat. Som om vi følger gadeentreprenøren udvide sit imperium til nye territorier.
Det skal siges, at her samtidig er flere følelser og refleksioner, end vi er vant til at høre fra Branco. Som han har understreget i et interview hos Euroman og via albumannonceringen på Instagram, er det her et »nyt kapitel« for rapperen.
Men Brancos »nye kapitel« er tydeligvis stadig som minimum baseret på gangsterens idealer. Selve albummet slutter med ’Young Brancs’, hvor vi nok får det mest klare billede af hans etiske udgangspunkt: »Don Corleone / bror, det handler om at byg’ til familien«. Det er altså stadig familiens velvære, der retfærdiggør alt andet: »De ved også, at vi gør alt for dem, vi elsker«.
Men hver gang Don Corleone tror, han er ude af kriminaliteten, bliver han som bekendt suget ind igen. Det føles som om, det samme sker på ‘Baba Business’: Albummet kan ikke slippe det hurtige, heftige liv.
Samtidig er sangene, der handler om sorg (’Endnu en’) eller unge mænd på vej mod kriminelle afveje (’Våben’), underligt flade og melodiløse – i hvert fald sammenlignet med energieksplosioner som ’Shotta’, ’Copenhagen’ og ’Go Fast’, hvor Branco totalt hengiver sig til den kriminelle overhalingsbane. Her føler man rusen af biljagter, skudvekslinger og skjulte transaktioner. Det føles som om, det er det, der er albummets grundfølelse.
Resultatet er, at ’Baba Business’ frem for alt føles som et ægte internationalt gaderap-værk. En sand efterfølger til ’Militant mentalitet’, hvor den paranoide mand fra Vestegnen pludselig opererer på en helt anden skala. Filmen skildrer ikke endnu en dansk ‘Underverden’, men kaster sig ud i en blanding af den multinationale gangstervirksomhed fra tv-serierne ‘Gomorrah’ og ‘Narcos’ med et svirp af den indre konflikt fra ‘Godfather’.
Så er det overhovedet stadig dansk hiphop eller gaderap? Det er som om den her skildring af global organiseret kriminalitet fortjener et nyt navn: Det er gangsterimperium-rap.
Kort sagt:
Brancos ‘Baba Business’ er en international gangsterfortælling, hvor vi rejser gennem Malaga, Marokko og Rio til tonerne af spansk guitar og orientalsk EDM-rap. Der bliver trafikkeret narko, flygtet fra politiet og skovlet penge ind. Resultatet er et gaderap-værk så episk og storladent, at det fortjener en ny genrebetegnelse: Det her er gangsterimperium-rap.
Læs også: Branco og Gilli svømmer i Euro-sedler i ‘All In’-videoen