The Dolly Rocker Movement

Med kapringen af The Dolly Rocker Movement maler Bad Afro, som siden stiftelsen i 1996 ellers har opereret eksklusivt efter dogmet ‘Pushing Scandinavian rock to the man!’, lidt udenfor stregerne. Men efter få punktnedslag i australiernes album, som i øvrigt er det tredje af slagsen, begriber man sagtens det pæredanske pladeselskabs beslutning om at sprænge rammerne.

‘Sold For Sinners’ kunne eksempelvis snildt være nedgriflet af Sebastian T.W. Kristiansen fra The Setting Son, ‘My Heavenly Way’ og ‘Borne With Gills’ lyder grangiveligt som covernumre af et af Guf Lorenzens to projekter – Baby Woodrose eller Dragontears. Bandet fra down under kunne dermed næppe have udset sig mere kompetente og kompatible kollaboratører til at katapultere sig rundt om Jorden.

Forsangeren Daniel Poulter – eller som han efter en tur hos flowerpower-numerologen kalder sig: Dandy Lyons – er ligesom de førnævnte herrer en vokalist med egenart. Hans mørke vibrato og særprægede croon smitter positivt af på sangene, som ellers læner sig op ad efterprøvede psych-troper. Det er eksempelvis også svært ikke at høre en smule Ray Manzarek fra The Doors i Farfisa-orgeltonerne, som dominerer mange af albummets 37 minutter.

Den traditionsbundne tilgang er dog tilgivelig, når sangene er så velskrevne som den velvalgte singleforløber ‘Coffin Love’. Den sangs fortræffeligheder er dækkende for broderparten af albummet: Man griber sig gang på gang i at nynne med. Det er en universel og skudsikker kvalitet, som retfærdiggør nok så mange greb i syreklicheernes store kagekrukke.