Janet Jackson

41 år og næsten tredive kilo lettere end forrige år er Janet Jackson tilbage i rollen som sexsymbol med hendes tiende studiealbum ‘Discipline’. En titel der både symboliserer hendes kamp for at komme tilbage på toppen af musikscenen, og at vi har at gøre med et album, der ikke er så seksuelt eksperimenterende, som en del af hendes tidligere udgivelser.

Dette betyder dog ikke, at hun helt har droppet sin frække side, der er bare blevet skruet gevaldigt ned for den. Hun er blevet pænere i sin fremtoning men også meget kedeligere og for meget lig størstedelen af andre af nutidens popstjerner. Det er ikke en hemmelighed, at hendes stemme aldrig har været den bedste i branchen, tværtimod er det hendes evne til gang efter gang at chokere og overraske, der har holdt hende på toppen gennem tre årtier. Det har Janet dog haft lidt svært siden hun overraskede for meget ved Super Bowl i 2004, og billedet er det samme her i 2008.

Albummets overraskelsesmoment skulle være lydbilledet, som er en kombination af dance- og popmusik, og det er blevet produceret af blandet andet Rodney ‘Darkchild’ Jerkins og hendes kæreste Jermaine Dupri. Desværre udebliver denne effekt, fordi det bliver alt for anstændigt og umodent, men samtidig også fordi hun ikke følger sit stilskifte til dørs, og lige har indlemmet et par langsomme kærlighedsnumre for meget.

Til gengæld har hun på flere numrene fået bedre styr på sin stemme, hvilket nummeret ‘Can’t Be Good’ er et godt eksempel på. Herpå er det næsten skræmmende, så meget det lyder som hendes brors vokal på klassikeren ‘Human Nature’. Selvom det ikke er noget nyskabende album, så er det blevet til et par enkelte gode og dansable popnumre, som vil bringe hende tilbage på toppen, men hendes nye pænere jeg er med garanti ikke det, der bliver hendes eftermæle.