’Songs My Brother Taught Me’: Oscar-favorits debutfilm er smuk og autentisk

’Songs My Brother Taught Me’: Oscar-favorits debutfilm er smuk og autentisk
’Songs My Brother Taught Me'. (Foto: PR)

2021 er instruktør Chloé Zhaos år. Hendes ’Nomadland’, der får dansk premiere ved indgangen til maj, er storfavorit til at vinde Oscar’en for bedste film. Og hendes Marvel-film ’Eternals’, der står til at udkomme til november, er Disneys største satsning siden ’Avengers: Endgame’.

’Nomadland’ er især blevet rost for sin autentiske og nidkære skildring af det hårdføre nomadeliv, mange amerikanere blev tvunget ud i efter finanskrisen i 2008. Ligesom ’Nomadland’ og hendes mesterlige gennembrudsfilm ’The Rider’ fra 2017 foregår Zhaos debut ’Songs My Brother Taught Me’ i udkanten af det amerikanske civilsamfund. Her er forstadsstakit, kæderestauranter og højhuse skiftet ud med den endeløse slette, golde klipper og afdankede skurvognskvarterer.

Filmen udkom i 2015, men kan først nu ses i Danmark via streamingtjenesten Mubi. Og den er bestemt værd at se, før Oscarceremonien endelig løber af stablen 25. april. Filmen finder sted i Pine Ridge-reservatet i den nordlige delstat South Dakota, hvor Oglala Lakota-folket huserer. Den unge Johnny ønsker at rejse til L.A. med kæresten væk fra sin alkoholiserede mor og en hverdag, der går med ulovligt salg af alkohol og tæmning af vildheste.

I Chloé Zhaos debut mærker man straks talentet. Som med ’The Rider’ har hun hovedsageligt gjort brug af amatørskuespillere fra lokalområdet. Gennem sin instruktion af disse mennesker udviser hun et åbenlyst øje og en enorm empati for den lille mand på gulvet. Ligesom andre moderne auteurs, der dyrker den socialrealistiske virkelighed i USA’s bagland, som Kelly Reichardt og Andrea Arnold, fanger Chloé Zhao skønheden i disse menneskers kummerlige tilværelse gennem simpelt nærvær og hverdagsritualer.

’Songs My Brother Taught Me’. (Foto: PR)

Da Johnny og kæresten Aurelia har sex, skildres det med en utrolig intimitet, når de unge kroppe bævrende støder mod hinanden i få sekunder under det fedtede lagen. Hans bedårende lillesøster Jashaun finder selskab hos den lokale tatovør, som stolt fortæller hende om deres folks fortid og traditioner.

Det er utrolig sjældent, at indfødte koloniserede folkeslag får nogen form for sympatisk opmærksomhed. Vi danskere har selv måttet konfrontere vores behandling af grønlænderne i dokumentarfilmen ’Kampen om Grønland’.

’Songs My Brother Taught Me’ er heller ikke blind for de enorme udfordringer, disse fællesskaber og kulturer står over for i en moderne verden. Alkoholismens grimme ansigt er konstant til stede i de gamle såvel som de unges liv. Og da en lærer spørger, hvilket arbejde eleverne vil søge efter skolen, bliver det åbenlyst, hvor lille en fremtidshorisont de har.

Alligevel svælger filmen aldrig i elendigheden. En amerikansk fodboldkamp på skolen afsluttes med fest om et enormt bål til lyden af traditionel Lakota-slagmusik. En bedstemor laver friturestegt fladbrød til sit barnebarn, der er på vej væk fra familien. Og Jashaun danser bekymringsfrit rundt i sin pow wow-kjole med veninderne.

På den vis formår Chloé Zhao i det små at fejre den indfødte lokalkultur og de mennesker, som trods dårligskab, fattigdom og kolonisme holder den i live.


Kort sagt:
Chloé Zhaos autentiske debut om USA’s udsatte indfødte tegner et billede af e, empatisk auteur, hvis talent med de næste to film, ’The Rider’ og ’Nomadland’, blev endegyldigt fuldbragt.

‘Songs My Brother Taught Me’. Spillefilm. Instruktør: Chloé Zhao. Medvirkende: John Reddy, Jashaun St. John, Irene Bedard. Spilletid: 98 minutter. Premiere: Kan ses på Mubi.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af