KOMMENTAR. Det er ikke en overdrivelse at sige, at XXXTentacion var verdens mest polariserende musiker i løbet af sin meget korte karriere, der strakte sig fra gennembruddet i 2017 til hans død i sommeren 2018.
På den ene side var den brede medieoffentlighed og alle dem, der mente, at Jahseh Onfroy, som rapperen hed, burde boykottes, fordi den unge artists ekskæreste havde anklaget ham for vold og frihedsberøvelse. XXXTentacions gennembrud skete samtidig med et større MeToo-opgør på musikscenen, og fordi anklagerne var så voldsomme – og fra starten var en central del af rapperens fortælling – blev den offentlige dom hård.
I den anden skyttegrav af debatten var hans fans. Eller kultmedlemmer, som rapperen passende nok kaldte dem. Jahseh Onfroys følgere så ham nemlig ikke kun som musikalsk idol, men som en messiansk skikkelse. Mange lukkede øjnene for det faktum, at rapperen havde en mørk, voldelig side.
Nu hvor den nye dokumentarfilm ’Look At Me’ vises på CPH:DOX, kunne man således frygte, at filmen landede i en af de to skyttegrave og enten hyldede XXXTentacion uden at dvæle ved hans angivelige forbrydelser eller reducerede ham til et eller andet monster, der bare skal fordømmes, glemmes og hviskes væk fra historien.
Heldigvis lykkes filmen med noget, der har manglet i debatten. Nemlig at give plads til to modstridende fortællinger: Dén om den indflydelsesrige, generationsdefinerende kunstner XXXTentacion, og dén om manden Jahseh Onfroy, der efter alt at dømme har gjort nogle forfærdelige ting.
Taletid til offeret
‘Look At Me’-filmen indeholder hidtil usete interviews med XXXTentacion fra hans sidste år i live samt nye interviews med hans familie, venner og samarbejdspartnere. Den er samtidig skabt af det i sin tid meget XXXTentacion-kritiske kulturmagasin The Fader, men produceret af rapperens mor, Cleopatra Bernard.
Morens involvering har dog ikke stået i vejen for filmens måske allermest afgørende interview. Nemlig det med Jahseh Onfroys ekskæreste, Geneva Ayala.
Geneva Ayala fortæller indgående om, hvordan XXXTentacion udsatte hende for vold. Der er fotos, hvor hun er forslået til ukendelighed, og hun skildrer, hvordan hun måtte flygte fra en lejlighed, hvor rapperen holdt hende fanget.
En anden kvinde, Talyssa Lee, fortæller, hvordan hun overværede XXXTentacion banke Geneva Ayala på grund af mikroskopiske ting, der vækkede hans jalousi.
Geneva Ayala fortæller også om chikane fra XXXTentacions fans. Hendes Instagram blev hacket, og ifølge hendes egne udsagn blev hun chikaneret på sin arbejdsplads.
Fordi XXXTentacion aldrig blev dømt, kan filmen selvfølgelig ikke uden tvivl fastslå, at han udsatte hende for vold. Men det er ikke svært at læse mellem linjerne. Ikke engang rapperens mor benægter for alvor, at han var voldsom. Geneva Ayalas vidnesbyrd hos politiet er rent ud sagt grufuldt at læse. Anklagerne handler om nærmest konstant vold og afstraffelse.
De passager, hvor rapperens ekskæreste fortæller sin historie, bør alle XXXTentacion-fans se, for de gør det mere eller mindre umuligt at benægte, at han udsatte mennesker for groft misbrug og vold. Det er samtidig afgørende for filmen, at den giver Geneva Ayala den taletid, hun ellers sjældent har fået i den offentlige samtale.
Voldsom siden starten
Samtidig med, at ‘Look At Me’ sørger for at lade Geneva Ayala komme til orde, forsøger filmen også at skildre, hvordan volden har været en del af hele rapperens liv.
Man får at vide, at XXXTentacion som lille fik bank af sin far og så sin mor blive udsat for vold. Barndomsvenner fortæller, at vold er en uundgåelig del af miljøet, hvor de er vokset op. Samtidig bliver den unge Jahseh Onfroy ikke behandlet for sin bipolar lidelse og fortæller også, at han hører stemmer i sit hoved.
XXXTentacion siger et andet sted, at han som lille bed en mands mave til blods i et forsøg på at stoppe manden fra at slå rapperens mor. Hun lærer derimod XXXTentacion at bruge vold i skolen og er ikke meget til stede i hans liv, så han begynder at tæske andre børn for at få hendes opmærksomhed.
Den opmærksomhedsskabende taktik reproducerer han senere: Dokumentarfilmen viser, hvordan XXXTentacion hele tiden bruger vold og slåskampe for at få opmærksomhed og anerkendelse.
Volden ender med at blive en central del af Jahseh Onfroys persona som artist. Gennembrudshittet ’Look At Me!’ er fundamentalt set slåskampsmusik. I den tidlige periode af karrieren betegner XXXTentacion sig selv som en superskurk, der kun bliver større, jo mere hadet han er. En stil som Soundcloud-scenens anden store kontroversielle skikkelse, 6ix9ine, i øvrigt kopierede.
Men som karrieren skrider frem, går han væk fra den idé. ’17’-albummet fra efteråret 2017 er fyldt med stille, meditative sange og er desuden dedikeret til at hjælpe folk med depression. Hans sidste musik, som sangen ‘Hope’, handler om at finde fred. Om at komme væk fra volden.
XXXTentacion taler meget om at hade sig selv i ‘Look At Me’-filmen. Men også om at forsøge at få det bedre. Vennen og samarbejdspartneren Ski Mask the Slump God fortæller, at Onfroy hadede sin voldelige side og prøvede at kontrollere den. Han fik også terapeutisk hjælp. Produceren John Cunningham har lange samtaler om mentalt helbred med ham, som han optager.
Mod slutningen af karrieren – og livet – var XXXTentacion efter alt at dømme gået fra voldsdyrkende skurk til selvhjælpsguru. Hans fans kom for at opleve voldsorgier i sangform, men blev for at lære at overvinde depression.
Et menneske med modsætninger
Det, at han tilsyneladende forsøgte at blive et bedre menneske i tiden før sin død, retfærdiggør selvfølgelig ikke tidligere voldshandlinger. Ligeså lidt som hans musikalske talent eller positive budskaber gør det.
Men ved at få fortalt Jahseh Onfroys historie, forstår vi en af slut-10’ernes mest indflydelsesrige unge artister en smule bedre.
Og er det virkelig en dårlig ting at forstå, at selv XXXTentacion – sin tids måske mest hadede artist – i sidste ende var et menneske? Kan vi ikke godt tillade os at prøve på at forstå ham uden at føle, at vi dermed på en eller anden måde legitimerer hans handlinger?
Dokumentaren lykkes i hvert fald med at leve sig ind i den her komplekse skikkelse uden at forfalde til heltedyrkelse. Den er et slående eksempel på, at man godt kan prøve at forstå uden dermed at retfærdiggøre. Og det er en vigtig opgave.
For XXXTentacion var en artist, der som få anden var et talerør for dele af den unge generation Z, og som stadig sætter tydelige spor i den kommende generation af musikere. En kunstner som Billie Eilish har eksempelvis åbenlyst hyldet XXXTentacion og arbejder med samme stof, når hun laver afdæmpede, indadvendte sange om depression.
På trods af sin korte tid i rampelyset var XXXTentacion en kunstner, der var med til at præge og definere sin samtid. Og han var efter alt at dømme også en person med kapacitet for ekstrem vold. Begge de ting sameksisterede i ham – og det er det, filmen ’Look At Me’ formår at vise.
‘Look At Me’ er en del af CPH:DOX-programmet. Dokumentaren vises den 30. marts klokken 21.00 i Palads og den 1. april klokken 21.30 i Empire Bio. Sidstnævnte visning præsenteres af Soundvenue og inkluderer en introduktion af Kristian Karl.