VENEDIG FILM FESTIVAL. Der er allerede blevet skrevet meget om ’Don’t Worry Darling’ forud for filmens verdenspremiere i Venedig. Både fordi filmen indledte instruktør Olivia Wilde og Harry Styles’ parforhold og på grund af konflikter i kulissen.
Rygterne har svirret om splid mellem hovedrolleindehaver Florence Pugh og Wilde, og sidste måned trak filmen igen overskrifter, fordi Wilde i et interview fortalte, at hun havde fyret Shia LaBeouf – en påstand, som LaBeouf afviste og senere forsøgte at modbevise.
Hvad præcis der er op og ned bag kameraet, finder vi måske aldrig ud af. Olivia Wilde undgik i hvert fald at svare på, om der var strid mellem hende selv og Pugh, da hun blev spurgt ind til det på gårsdagens pressekonference i Venedig, hvor Pugh ganske opsigtsvækkende ikke var til stede.
Men nu er det jo også film, det skal handle om.
Wilde fik et stort gennembrud som instruktør med den glimrende ungdomsfilm ’Booksmart’. Med det stjernespækkede drama ’Don’t Worry Darling’ avancerer hun til et nyt niveau som instruktør med en ambitiøs fortælling om kvindeundertrykkelse og incel-kultur – båret af flotte kostumer og stærk scenografi af den amerikanske suburbia.
Pugh spiller den unge kvinde Alice, der bor med sin mand Jack (Harry Styles) i et utopisk minisamfund midt i den amerikanske ørken anno 1950’erne. Alice passer det snorlige hus og har aftensmaden klar, når Jack kommer hjem fra en lang dags arbejde på det tophemmelige projekt »Victory« – ledet af den enigmatiske kultguru Frank (Chris Pine).
Men noget skurrer under de velplejede græsplæner i det polerede villakvarter. En anden husmor begynder at hallucinere og beskylder Frank for at have hjernevasket dem. Pludselig virker utopien mere som en ’The Truman Show’-lignende dystopi, hvor kvinderne holdes i bur for at tilfredsstille deres mænd – også selvom Jack beredvilligt giver Alice oralsex, når han kommer hjem fra arbejde.
Den Oscar-nominerede fotograf Matthew Libatique indfanger flot det solbeskinnede paradis. I en række velkoreograferede indstillinger ser vi de kvælende hverdagsrutiner, som alle kvinderne i Victory følger taktfast, når de sender deres mænd på arbejde om morgenen på præcis samme tidspunkt. De lever et symmetrisk liv, båret af rutiner og konform kollektivitet.
Man skal ikke langt ind i filmen, før man får en idé om, hvor det hele bærer hen. Wilde lægger ikke fingre imellem med sin kritik af patriarkatet, som trods sin periodesetting i en tid før ligestilling bestemt også ræsonnerer i nutiden. Selvom hun sagtens kunne have bygget flere lag på sin kritik og udforskningen af det kunstige minisamfund, som virker en smule enstrenget, er indignationen slagkraftig i al sin simplicitet.
’Don’t Worry Darling’ er drevet af mysteriet om, hvad det suspekte Victory-projekt dækker over. Alices opklaringsarbejde er for det meste engagerende – til trods for at den store ’Black Mirror’-beslægtede afsløring i tredje akt måske ikke er helt så overraskende, som Wilde har tænkt.
Filmen fungerer bedst, når den dedikerer sig til at skildre, hvordan mændene frarøver deres koner deres agens, så de er hensat til en eksistentiel tomhed, hvor shopping er deres eneste næring.
Det er ikke mindst Pughs fortjeneste, at man virkelig mærker afmagten, når hun bliver gaslightet, da først hun råber vagt i gevær. Det er langt hen ad vejen en rolle, man har set hende spille før i Ari Asters ’Midsommar’, hvilket fører til deja-vu, når Alice langsomt bliver kvalt af de kontrollerende mænd omkring hende.
Chris Pine får til gengæld lov at vise nye sider af sit talent i en diabolsk birolle som den Jordan B. Peterson-inspirerede selvhjælpsskurk, der styrer det lyssky Victory-projekt. Han skaber en aura af uforudsigelighed, der klæder filmen.
Harry Styles køber jeg til gengæld ikke helt i rollen som Jack. Han er for poleret, for fjern i blikket. Man mangler at mærke den sydende kemi mellem ham og Pugh, som filmen i starten lægger op til. Her kunne Wilde have haft gavn af Shia LaBeoufs vildskab. Der skal mere til, hvis Styles for alvor skal overbevise som seriøs filmstjerne.
Det kunne man til gengæld ikke mærke på de hundredvis af unge kvinder, der var stimlet sammen omkring den røde løber på Lidoen i håb om at fange et glimt af Styles.
Allerede 13 timer inden premieren var køen til færgen mod festivaløen længere end normalt, og det overbebyrdede mobilnetværk røg sig flere gange i løbet af dagen en tur – antageligt på grund af den store menneskestrøm.
Så måske har Styles i virkeligheden slet ikke brug for at bevise sit værd.
’Don’t Worry Darling’ får dansk premiere 22. september.