Da kryptoboblen var på sit højeste sidste år, hoppede nogle af klodens største influencere med på bølgen, hvilket for mange af dem viste sig at være en fejl.
Lil Yachty, Jake Paul og Kim Kardashian er blandt nogle af de personligheder, som er blevet anklaget for at svindle fans, fordi de ikke har undersøgt, hvad de egentlig promoverede af tvivlsomme NFT-samlinger og kryptovalutaer.
De mange sager har dog ikke afskrækket influencers fra at fortsætte deres involvering i kryptoprojekter, hvilket youtuber og journalist CoffeeZilla har sat sig for at udstille i en ny video.
CoffeeZilla, der går under det borgerlige navn Stephen Findeisen, besluttede sig nemlig for at se, om han kunne scamme influenceren og MMA-udøveren Dillon Danis til at promovere et svindelnummer for sine fans, der tæller mere end to millioner på tværs af platforme som Instagram og Twitter.
Danis har, som man kan se i klippet, et ry for at reklamere for kryptovalutaer, som efterfølgende styrtdykker i værdi, når bagmændene trækker sig ud med de uanende investorers penge.
Resultat er, som Findeisen beskriver, en svimlende omgang conception, for det er altså om at holde tungen lige munden, når det store svindelnummer planlægges og efterfølgende udfolder sig.
Ikke desto mindre er det også et bekymrende indblik i, hvordan nogle influencere med mange følgere indvilger i at være reklamesøjler for svindel online.
