10 MINUTTER MED… Her for tiden har Fabräk det meget sådan her: »Det er på fucking tide, vi udgiver noget, for vi producerer så meget, der er fedt«.
Med andre ord. Fabräk har fucking fart på.
Duoen er i fuld gang med deres danmarksturné med 23 stop, de spiller på Smukfest til sommer, og så har de udgivet ep’en ‘7”’ i fredags, der inkluderer det tempofyldte track ‘Autostrada’, hvor Artigeardit lægger et vers.
Det er hans første gæsteoptræden siden hans storstreamende, seksstjernede album ‘Længe leve’, så det er lidt af et scoop.
Hvordan gaflede den dynamiske punkrap-duo sådan en gylden gæsteoptræden? Måske fordi de har lige så meget fart på som Artigeardit.
Her mener jeg ikke festivaler og udgivelser, og jeg skal komme efter dig. Jeg mener rent musikalsk.
Fabräk er en ekstremt stærk cocktail af kapitalismekritik og råberap og rastløshed og fart-over-feltet og fest og ballade og pot og punk. De har skabt en kaotisk og alting-kritisk mikstur, der sparker hårdere end tequila.
De har, med andre ord, den slags fart på, som man også finder hos Artigeardit, der jo i øvrigt også har leget med rock-indflydelser på det seneste. Han passer ind i Fabräks univers, som var han det tredje medlem.
Men hvordan blev sangen til? Og hvad synes Anton og Sixten egentlig om at arbejde med Artigeardit?
Det spørger vi dem om i dette interviewkoncept, hvor vi taler i lige præcis 10 minutter med en aktuel artist.
Da jeg ringer Fabräk op på FaceTime, sidder de på Studiestræde i den tattoo-biks, hvor de begge to arbejder. Jeg sidder på Studiestræde hos Soundvenue. Vi griner af den dumt korte afstand. Så sætter jeg uret på 10 min.
Hej Anton, Hej Sixten. Nu udkommer jeres ep og singlen ‘Autostrada’. Hvordan har I det?
Anton: »Vi er spændte som flitsbuer«.
Hvad er ‘Autostrada’ for et nummer?
Sixten: »‘Autostrada’ er sådan lidt ligesom en arrogant main character. Lidt sådan ‘fuck alle andre – jeg er den sejeste’. En stodder, der bare er ude og køre stærkt«.
Anton: »Prøv, at forestille dig at køre alt for hurtigt i en Ferrari. ‘Autostrada’ er fra Ferrariens synspunkt«.
Hvordan blev ‘Autostrada’ til?
Anton: »Det var sådan, at Sixten faktisk sendte mig en stiv rambling, imens han var på ferie, hvor han havde lavet basslinen–«
Sixten: »Jeg sad for helvede sådan her, ‘do-do-do-do’!«
Begge griner.
Anton: »Han sender mig i hvert fald omkvædet. Jeg ligger bare derhjemme med computeren på maven, og tænker, ‘Det der, det da nice. Det gør vi’«.
»Og så indspillede vi først en version selv. Tror jeg. Og lavede faktisk en version med Arto Eriksen (producer for bl.a. Tobias Rahim, red.). Den gik så tabt. Men så syntes vi egentlig, at sangen var så god, at vi måtte lave den igen med vores gode ven Mikkel Martinus«.
»Og så mødte vi Ardit til Zulu Awards. Og inviterede ham med på et vers«.
Ja, det der med Ardit. Kan I fortælle mig historien om, hvornår I mødte ham første gang?
Sixten: »Jeg plejede at lave musik med én, der hedder Villads. Så kom Ardit med til en session en dag, fordi – ja, det ved jeg egentlig ikke. Jeg tror Villads kendte ham eller noget. Men det var bare fordi, vi skulle lave noget musik, som rappere jo gør«.
Begge griner igen.
Sixten: »Og så lavede vi et nummer sammen, som egentlig blev ret fedt. Og jahhh, så kom vi bare aldrig videre med det. Det er sgu’ aldrig nogensinde kommet ud, det nummer der. Men det var i hvert fald dengang, jeg mødte Ardit første gang. Vi vibede sgu’ meget godt altså«.
Anton: »Han er en flink fyr«.
Udover, at han er en flink fyr, hvordan passer I så sammen, når I skriver musik?
Sixten: »Jeg kunne bare mærke, at Ardit er helt på samme måde studiemusiker, som mig og Anton er. Han er bare blevet fucking rutineret i at sætte sig ned og lytte et beat af og så skrive noget fedt til det hurtigt. Der tror jeg bare, vi klikkede ret godt«.
»Du ved, det umiddelbare. Nu ved jeg ikke, hvordan Ardit skriver normalt, men det var i hvert fald fucking nice at være tre mennesker i studiet, der godt kan lide at skrive hurtigt. Sådan, ‘Hvordan lyder nummeret?’ – og så sætte nogle ord på det. Det føltes meget naturligt«.
Nu er det jo jeres første udgivelse med gæsteoptræden. Forestiller I jer, at der kommer mere af den slags i fremtiden?
Anton: »Jeg tror helt sikkert, vi har fået blod på tanden med hensyn til at have gæster med. Det er en fed måde at udvide vores lyd på. Altså, at kunne bevæge os over i andre lyduniverser, end hvad vi måske nødvendigvis selv befinder os i«.
Sixten: »Nu er ‘Autostrada’ jo et Fabräk-nummer med en Ardit-feature, men du ved – vi er super åbne over for at lægge nogle Fabrik-features på nogle andre numre. I den sammenhæng vil det jo være Fabräks vokal, der vil stå frem«.
Har I et afsluttende ord om ep’en og ‘Autostrada’?
Sixten: »Nej. Lad folk lytte til den og se, hvad de synes«.
Hvad håber I, de synes?
Anton: »Jeg tror, vi er blandt de få musikere, som håber på, at folk godt vil kunne lide sangen«.
Begge griner igen-igen.